Eric Johannesen
Eric Johannesen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 16. juli 1988 (33 år) Oberhausen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Højde | 193 cm |
Vægt | 98 kg |
Søskende | Torben Johannesen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2016 - mændenes otter, roning ved sommer-OL 2012 – mændenes otter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Deltager for Tyskland | ||
Roning | ||
Olympiske lege | ||
Guld | 2012 London | styrmand i otter |
Sølv | 2016 i Rio de Janeiro | styrmand i otter |
Eric Johannesen (født 16. juli 1988) er en tysk tidligere roer, der har vundet to olympiske medaljer i otter.
Som junior blev Johannesen verdensmester i firer med styrmand i 2005, og i 2008 blev han U/23-verdensmester i dobbeltfirer. Siden 2011 har han som senior primært roet otter, og allerede første år i denne båd var han med til at blive verdensmester.[1]
Han repræsenterede Tyskland ved OL 2012 i London i samme båd, og tyskerne var storfavoritter som verdensmestre de tre foregående år. De vandt også problemfrit deres indledende heat, og i finalen tog de spidsen fra starten og holdt den, skønt de øvrige både pressede godt på, især Canada, der vandt sølv, og Storbritannien på tredjepladsen.[2]
Johannesen var fortsat med i otteren, der blev europamestre i 2013 og vandt VM-sølv samme år. Det samme skete i 2014 og 2015, hvor Storbritannien som i 2013 vandt guld foran tyskerne, mens tyskerne var hurtigst ved EM. I 2016 tog tyskerne det fjerde EM i otter på stribe,[1] og de var derfor igen – sammen med Storbritannien – blandt de store favoritter ved OL 2016 i Rio de Janeiro. De to favoritter vandt planmæssigt de to indledende heats, og i finalen viste briterne sig at være bedst. De vandt med over et sekunds forspring, mens tyskerne fik sølv foran hollænderne på tredjepladsen.[3]
OL-sølvmedaljen blev Johannesens sidste store internationale resultat; han indstillede sin karriere i juni 2019. Hans lillebror, Torben Johannesen, er også roer[4] og var med til at vinde OL-sølv i 2021 i Tokyo.[5]
Referencer
- ^ a b Eric Johannesen, worldrowing.com, hentet 23. november 2021
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 23. november 2021
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 23. november 2021
- ^ Weber, Nils (24. juli 2021), „Mein größter Traum“: Torben Johannesen hofft auf Olympia-Gold (tysk), mopo.de, hentet 23. november 2021
- ^ Torben Johannesen, olympedia.org, hentet 23. november 2021
Eksterne henvisninger
- Eric Johannesens opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Eric Johannesens profil hos den Internationale Olympiske Komité (engelsk)
- Eric Johannesens profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Eric Johannesens profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Eric Johannesens profil på OlympicChannel.com (engelsk)
- Eric Johannesens profil på FISA (engelsk)
Medier brugt på denne side
Olympic Rings without "rims" (gaps between the rings), As used, eg. in the logos of the 2008 and 2016 Olympics. The colour scheme applied here was specified in 2023 guidelines.
Olympic Rings without "rims" (gaps between the rings), As used, eg. in the logos of the 2008 and 2016 Olympics. The colour scheme applied here was specified in 2023 guidelines.
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
Forfatter/Opretter: Gregor Rom, Licens: CC BY-SA 4.0
Eric Johannesen, Ruder-EM 2016