Ergative sprog
De ergative sprog er sprog der bruger et ergativ/absolutiv kasus-system.
Ergative sprog markerer en transitiv sætnings subjekt med ergativ, og en transitiv sætnings objekt samt en intransitiv sætnings subjekt med absolutiv. På den måde adskiller de sig fra Nominativ-akkusativ-sprog som bruger nominativ til at markere sætningens subjekt, og akkusativ til at markere et eventuelt objekt.
De ergative sprog adskiller sig således fra nominativ-akkusativ-sprog som f.eks. latin, bretonsk og tysk og dansk samt andre indoeuropæiske sprog.
Et eksempel:
Subjekt | Verbum | Objekt | Oversættelse |
---|---|---|---|
Der Mann (nominativ) | kam | Manden kom | |
Der Mann (nominativ) | sah | den Jungen (Akkusativ) | Manden så drengen |
Subjekt | Objekt | Verbum | Oversættelse |
---|---|---|---|
Gizona (absolutiv) | etorri da | Manden kom | |
Gizonak (ergativ) | mutila (absolutiv) | ikusi du | Manden så drengen |
Eksempler på ergative sprog:
- Baskisk
- Kaukasiske sprog, for eksempel georgisk
- Visse indoeuropæiske sprog, for eksempel kurdisk og formentlig også proto-indoeuropæisk.
- Tibetansk
- Maori
- Australsk
- Eskimoisk
- Chinook
- Maya
- Arawak
- Sumerisk
Eksterne henvisninger
- "Ergativitet i sumerisk" (Webside ikke længere tilgængelig), er et artikel om ergative sprog, og hvordan ergativitet kommer til udtryk i sumerisk