Ephraim Chambers
Ephraim Chambers | |
---|---|
Født | 1680 Kendal |
Død | 15. maj 1740 Islington |
Gravsted | Westminster Abbey |
Far | ukendt Chambers |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Royal Society |
Beskæftigelse | Leksikograf, forlægger, oversætter, skribent |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ephraim Chambers (født cirka 1680, død 15. maj 1740) var en engelsk forfatter og encyklopædist, som er mest kendt for at have skrevet encyklopædien Cyclopaedia, or Universal Dictionary of Arts and Sciences.
Chambers blev født i Kendal i Westmorland i England og gik på Heversham Grammar School. Der vides ikke meget om hans tidlige liv, end at han var i lære hos globus-mageren John Senex i London mellem 1714-1721. Det var her at han udviklede planen for sin Cyclopaedia, or Universal Dictionary of Arts and Sciences. Efter at være begyndt på sin cyklopdia forlod han Senex og brugte al sin energi på udarbejdelsen af sit værk. Han lejede værelser på den litterært berømte Gray's Inn i London, hvor han blev boende resten af sit liv.
Cyclopaedia
Den første udgave af Cyclopaedia, or Universal Dictionary of Arts and Sciences|Cyclopedia fremkom ved subskription i 1728 i to folio bind med en trykt dedikation til kongen. Encyklopædien blev senere genudgivet og udvidet adskillige gange.
Chambers' Cyclopedia blev inspirationen til den franske Encyclopédie af Denis Diderot og Jean le Rond d'Alembert, idet deres arbejde begyndte som en oversættelse af Chambers' bog, men udviklede sig snart til et selvstændigt projekt.
Foruden Cyclopaedia skrev Chambers for det litterære kritiske tidsskrift Literary Magazine, som han sandsynligvis også redigerede 1735-1736. Desuden oversatte han bøger fra fransk til engelsk, fortrinsvis om perspektiv og kemi. Han samarbejdede også med botanisten John Martyn om oversættelsen af bogen, der blev til History and Memoirs of the Royal Academy of Sciences at Paris (1742).
Chambers blev begravet i klosteret i Westminster Abbey. Hans gravskrift blev udgivet både på det oprindelige latin og i en engelsk oversættelse i det engelske Gentleman's Magazine, bind 10:
- "Multis pervulgatus
- paucis notus
- Qui vitam inter lucem et umbram
- Nec eruditus nec idiota
- Literis deditus transegit, sed ut homo
- Qui humani nihil a se alienum putat
- Vita simul et laboribus functus
- Hic requiescere voluit
- EPHRAIM CHAMBERS.
- paucis notus
- På engelsk:
- "Heard of by many,
- Known to few,
- Who led a Life between Fame and Obscurity
- Neither abounding nor deficient in Learning
- Devoted to Study, but as a Man
- Who thinks himself bound to all Offices of Humanity,
- Having finished his Life and Labours together,
- Here desires to rest
- EPHRAIM CHAMBERS."
- Known to few,
Henvisninger
- Bradshaw, Lael Ely. "Ephraim Chambers’ Cyclopedia." In: Notable Encyclopedias of the Seventeenth and Eighteenth Centuries: Nine Predecessors of the Encyclopédie. Ed. Frank Kafker. Oxford: The Voltaire Foundation, 1981. 123-137.
- "Mr. Ephraim Chambers." The Gentleman's Magazine v. 10 (May 1740): p. 262.
- Espinasse, Francis. "Chambers, Ephraim (1680?–1740)," rev. Michael Harris. In Oxford Dictionary of National Biography. Oxford: Oxford University Press, 2004.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ephraim Chambers
- Chamber's Cyclopaedia Arkiveret 6. september 2008 hos Wayback Machine, digitized and placed online by the University of Wisconsin Digital Collections Center Arkiveret 4. februar 2016 hos Wayback Machine.
|