Ependym er en epitelmembran, som danner overfladen i hjernens ventrikelsystem og centralkanalen i rygmarven. Ependymet består af en gliacelletype kaldet ependymceller.[1] I ventriklerne danner modificerede ependymceller sammen med et kapillært netværk det såkaldte plexus choroideus som producerer cerebrospinalvæske.[2]
Referencer
- ^ Noback s. 30
- ^ Noback s. 96
Litteratur
- Noback, Charles R.; Strominger, Norman L. (2005). The Human Nervous System - Structure and function (Bog) (engelsk) (6 udgave). Humana Press Inc. ISBN 1-58829-039-5.
|
---|
| CNS | |
---|
| PNS | Generelt | - Posterior
- Anterior
- Ramus communicans
- Ganglion autonomicum (Præganglioniske nervefibre
- Postganglioniske nervefibre)
|
---|
| Bindevæv | - epineurium
- perineurium
- endoneurium
- fasciculus
|
---|
| Neuroglia | |
---|
|
---|
| Neurons/ nervefibre | Dele | Soma | |
---|
| Akson | - Axonterminaler
- Axoplasm
- Axolemma
- Neurofibril/neurofilament
|
---|
| Dendrit | - Nisslkrop
- Gemmula dendritica
- Apical dendrit/Basal dendrit
|
---|
|
---|
| Typer | - Bipolær
- Unipolær
- Pseudounipolær
- Multipolær
- Interneuron
|
---|
| Afferente nervefibre/ Sensorisk nerve | - GSA
- GVA
- SSA
- SVA
- fibre
- Ia
- Ib eller Golgi
- II eller Aβ
- III eller Aδ eller hurtig smerte
- IV eller C eller langsom smerte
|
---|
| Efferente nervefibre/ Motorneuron | - GSE
- GVE
- SVE
- Øvre motorneuron
- Nedre motorneuron
- α-motorneuron
- β-motorneuron
- γ-motorneuron
|
---|
|
---|
| Termination | Synapse | - Elektrisk synapse/Gap junction
- Kemisk synapse
- Synaptisk vesikel
- Zona activa
- Postsynaptisk densitet
- Autapse
- Synapsis fasciolaris
- Motorendeplade
|
---|
| Sensoriske receptorere | - Corpusculum tactus
- Merkel nerveende
- Corpusculum lamellosum
- Corpusculum sensorium fusiforme
- Muskelspole
- Fri nervende
- Olfaktorisk receptor neuron
- Fotoreceptorcelle
- Hårcelle
- Smagsløg
|
---|
|
---|
|
| Spire
Denne artikel om fysiologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |