Ensidig vintergrøn

Ensidig Vintergrøn
OrthiliaSecunda.jpg
(c) Christian Fischer, CC BY-SA 3.0
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenEricales (Lyng-ordenen)
FamilieEricaceae (Lyng-familien)
SlægtOrthilia
Videnskabeligt artsnavn
Orthilia secunda
Raf.
Hjælp til læsning af taksobokse

Ensidig vintergrøn (Orthilia secunda) er en 10-20 cm høj, stedsegrøn urt, der i Danmark vokser på åben mager bund i nåleskove og på heder. Ensidig Vintergrøn er den eneste art i slægten Orthilia, der tidligere henførtes til Vintergrøn-familien (Pyrolaceae), men nu henføres til Lyng-familien. Arten er hjemmehørende i koldt tempereret og subarktisk/subalpint klima på den nordlige halvkugle.

Beskrivelse

Ensidig vintergrøn er små planter med en roset af aflangt runde 2-4cm lange, let læderagtige, savtakkede, stedsegrønne blade. Fra midten af rosetten står en blomsterstilk med en ensidig klase af små, hvide eller hvidlige klokkeformede blomster. Blomsterstilken er 10-20 cm lang.

Planten breder sig langsomt vha. frø og underjordiske jordstængler. Den er afhængig af mykorrhiza (samliv med en svamp).

Udbredelse

Vintergrøn hører til på fattig, let fugtig, ofte sur eller sandet jord – i Danmark typisk på morbund. De fleste arter foretrækker vandrende skygge som findes f.eks. i fyrre-skove elller i skovbryn og langs skovveje og stier.

Ensidig Vintergrøn er almindelig i Norge, Sverige, Finland og Rusland, men er sjælden i Danmark og forekommer primært i klitplantager og på heder i Jylland og Nordsjælland.


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:



Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

OrthiliaSecunda.jpg
(c) Christian Fischer, CC BY-SA 3.0
Flowering plants of Orthilia secunda.