Enn Roos
Enn Roos | |
---|---|
Født | 20. september 1908 Tambov, Tambov oblast, Rusland |
Død | 15. juli 1990 (81 år) Tallinn, Estland |
Gravsted | Metsakalmistu |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Pallas kunstakademi[1] |
Beskæftigelse | Billedhugger |
Arbejdsgiver | Estlands kunstakademi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ordenen "Ærestegnet" |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Enn Roos (20. september 1908 – 15. juli 1990) var en estisk billedhugger. Han var medlem af Artists Society Pallas og et stiftende medlem af Estonian Artists Association. Roos studerede i Ants Laikmaas atelier fra 1926 til 1928 og Jaan Koort fra 1927 til 1928. I 1935 blev han optaget på Pallas Kunstskole, hvor han var stærkt påvirket af Anton Starkopf. Roos var længe professor ved Statens Kunstinstitut i Estonian SSR. Fra 1962 til 1977 var han leder af afdelingen for skulptur.[2]
Roos er kendt for sine portræt-, kvindelige nøgen- og dyreskulpturer. Bemærkelsesværdige offentlige værker omfatter Bear (1939) i Hirveparken i Tallinn (1939),[3] Lynx (1983) i Tallinn Zoo.[4]
Roos' mest kendte værk er monumentet til Tallinns befriere (1947), almindeligvis kendt som bronzesoldatens lacet sammen med Arnold Alas. I 2007 førte flytningen af statuen fra centrum af Tallinn til den nærliggende militærkirkegård til optøjer og plyndring af russiske nationalister, den såkaldte Bronzenatten og cyberangrebene i 2007 på Estland, et bredt udbredt cyberangreb mod estisk digital infrastruktur. Selvom det er kunstnerisk ubemærket, er det bemærkelsesværdigt blandt de sovjetiske krigsstatuer, da det i stedet for den almindelige heroiske kropsholdning skildrer en sørgende soldat, der står med hovedet og kigger ned.[5]
Referencer
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "Sirp ja Vasar". dea.digar.ee. Hentet 7. december 2020.
- ^ "Hirvepark". tallinn.ee. Hentet 7. december 2020.
- ^ "Skulptuur «Ilves», E. Roos, 1983 (pronks)". national registry of cultural monuments. Hentet 7. december 2020.
- ^ Common grave for and a memorial to Red Army soldiers on Tõnismägi, Tallinn (PDF file) Arkiveret 14. juni 2007 hos Wayback Machine (Word file) Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine Historical statement, compiled by Peeter Kaasik, for the Ministry of Foreign Affairs of Estonia, 2006. (Estonian language version: Tallinnas Tõnismäel asuv punaarmeelaste ühishaud ja mälestusmärk Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine )
p. 15: Arnold Alas and Enn Roos Arkiveret 14. juni 2007 hos Wayback Machine
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Kulttuurinavigaattori, Licens: CC BY-SA 4.0
This is a photo of cultural heritage monument of Estonia number