Enighedslund
Enighedslund er et boligbyggeri i 5 etager på adressen Vesterbro 1-15 i Ålborg. Bygningen er opført af Kooperative Arkitekter ved arkitekt Ivar Bentsen i 1937, hvor karrébebyggelser med lukkede gårdrum var den mest almindelige form for etageboliger i dansk arkitektur. Enighedslund brød med traditionerne, fordi arkitekterne skabte en bygning, der ikke flugter med gadelinjen og uden et egentligt gårdrum.
Bygningen er opført i gul tegl. Et karakteristisk træk ved facaden er at altaner sammen med glaskarnapper danner et let og "hullet" mønster. Denne altantype, som er integreret i bygningens facade og ikke hænger uden på bygningens facade, kaldes altan-karnap princippet, og var en altantype som Kooperative Arkitekter blev kendt for.
Enighedslund danner rammen for Ida Francesca, der er hovedpersonen i romanen En kvinde med hat af Inge Eriksen udgivet 5. oktober 2005). En roman om at flytte tilbage til Aalborg og finde sine rødder. Ida Francesca flytter netop ind i Enighedslund.
Enighedslund var ejet af Djøf indtil sommeren 2009, hvorfor ejendommens ejerforhold var i tråd med det kooperative ophav. I 2009 blev ejendommen solgt til den lokale aalborgensiske udlejer Freddy Claesen, ejer af Lykkebo A/S. Ejerskiftet gav sig udslag i et kultursammenstød mellem en sjældent stabil beboergruppe og den nye ejer.
Mod vest er der fra bygningen udsigt over Almen Kirkegård.
Eksterne henvisninger
- Arkitektbilleder af Enighedslund Arkiveret 26. januar 2022 hos Wayback Machine
- Dansk arkitekturguide om Enighedslund Arkiveret 24. november 2011 hos Wayback Machine
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Koordinater: 57°02′38″N 9°54′39″Ø / 57.044°N 9.9107°Ø