Engelsk visse
Engelsk Visse | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Fabales (Ærteblomst-ordenen) |
Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
Slægt | Genista (Visse) |
Art | G. anglica |
Videnskabeligt artsnavn | |
Genista anglica L., 1753 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Engelsk Visse (Genista anglica) er en 15-30 cm høj, løvfældende og nedliggende til opstigende dværgbusk med spidse grentorne. Den vokser i Danmark på heder.
Beskrivelse
Bladene er græsgrønne til blågrønne og ovale med hel rand. Blomstringen sker i maj-juli. Blomsterne er samlet i endestillede, løse stande. De enkelte blomster er smørgule og bygget som ærteblomster. Frugterne er flade bælgkapsler.
Planten har et dybtgående og kraftigt rodnet, og den udnytter atmosfærens kvælstof ved symbiose med bakterier i knolde på rødderne.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,50 m (5 x 10 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.
Voksested
Arten er temmelig almindelig i Midt- og Vestjylland, hvor den findes i tørre heder sammen med bl.a. Ene, Revling, Hedelyng, Hede-Melbærris og Tyttebær. Den findes hist og her i resten af Jylland og på Vestfyn.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Sten Porse, Licens: CC-BY-SA-3.0
Genista anglica subsp. anglica: Flower head