Eneboer
En eneboer eller eremit (fra græsk: ἔρημος erēmos = "ensom" eller "ørken") eller anakoret (fra græsk: ἀναχωρέω anachōreō = "at trække sig tilbage") er et menneske, der lever i ensomhed. Oprindeligt brugtes ordet til at betegne en kristen, der hengav sig til et ensomt liv i ørkenen for at dyrke Gud ved bøn og offer. Den levemåde var ikke mindst hos de ortodokse en anerkendt levemåde. Mandlige eneboere i Egypten fra 250 til 500 kaldes også "ørkenfædre". I dag eksisterer der stadig ørkenfædre bl.a. omkring Paulusklosteret og Antoniusklostrene i den egyptiske ørken ud mod Suez. Andre isolerer sig i deres bylejligheder.
Eneboere er i nutiden oftest mennesker, der frivilligt vælger at leve afsides og i ensomhed. Motiverne kan være religiøse, men er i dag ofte en følge af psykiske problemer.
Kilder
- http://jmarcussen.dk/historie/Religion/orden/munk.html Arkiveret 21. februar 2007 hos Wayback Machine
 | Se Wiktionarys definition på ordet: |
|
Medier brugt på denne side
(c) I, Luca Galuzzi, CC BY-SA 2.5
Two Sadhus, or Hindu Holy Men, near Pashupatinath temple in Kathmandu, Nepal. Usually sadhus live by themselves, on the fringes of society, and spend their days in devotion to their chosen deity.