Encephalisationskvotient

Dyreart	Encephalisationskvotient (EQ)^[1]
Menneske	7,4–7,8
Øresvin	5,3
Chimpanse	2,2–2,5
Rhesusabe	2,1
Hval	1,8
Afrikansk elefant	1,3
Hund	1,2
Kat	1
Hest	0,9
Kanin	0,8
Får	0,5
Rotte	0,4
Mus	0,4
EQ med katten som standard-art: EQ(kat)=1

Encephalisationskvotienten (EQ) er en grov tilnærmelse til et dyrs intelligens. Kvotienten er defineret som forholdet mellem den målte og den forventede hjernevægt for et dyr af samme kropsvægt.^[2] Sædvanligvis anser man EQ for et mål for hvor intelligent en dyreart er i forhold til andre dyrearter: En høj EQ betyder en høj intelligens.

Beregning af EQ

Ud fra målinger af forskellige dyrs hjernevægt er H.J. Jerison kommet frem til denne formel:^[2]

EQ={\frac {\mbox{hjernevægt}}{0{,}12\cdot {\mbox{kropsvægt}}^{2/3}}}

I formlen skal vægten indsættes i enheden gram. Formlen er forskellig fra den ene dyregruppe til den anden, f.eks. mellem pattedyr og fugle.

Med Jerisons formel får mennesket en EQ på omkring 6,9, chimpansen 4,0 og gorillaen 1,8. Tandhvaler, specielt delfiner, har en meget stor EQ, og nogle arter har større EQ end chimpansen, men dog mindre end menneskets.^[3]

Vises de forskellige dyrearters EQ (Jerisons) som punkter på et kropsvægt-hjernevægts plot med dobbelt-logaritmiske akser vil punkterne cirka ligge på en ret linje. Der er dog undtagelser: Pattedyr ligger forskudt i forhold til andre dyr. Primater ligger yderligere forskudt i forhold til ikke-primater.^[4] Hos hunde har små hunderacer forholdsvis større hjerner end store hunde, men man anser dog ikke små hunde som særligt intelligente.^[5]

Adskillige husdyr har mindre hjerne end deres tilsvarende vilde type, og deres encephalisationskvotient er mindre.^[6]

Se også

IQ

Referencer

^ Gerhard Roth og Ursula Dicke (maj 2005). "Evolution of the brain and Intelligence". TRENDS in Cognitive Sciences. 9: 250. doi:10.1016/j.tics.2005.03.005. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
^ ^a ^b "W.I.Sellers "Primate Brains"" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 19. februar 2009. Hentet 19. februar 2009.
^ Lori Marino, Daniel W. Mcshea, Mark D. Uhen, 2004, "Origin and Evolution of Large Brains in Toothed Whales", The Anatomical Record Part A: Discoveries in Molecular, Cellular, and Evolutionary Biology, 281A:1247-1255.
^ Terrence W. Deacon (1998), The Symbolic Species. The co-evolution of language and the brain, W. W. Norton & Company, New York
^ Stanley Coren (1995), The intelligence of dogs, Bantam Books, New York.
^ Jared Diamond (1998), Guns, Germs and Steel, Vintage, side 159.

Litteratur

Kim Bruun (2009), Gymnasie BIOS, grundbog 3 Arkiveret 23. august 2018 hos Wayback Machine, side 151, Gyldendal, ISBN 9788702056693

Spire

Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Infoboks uden skabelon

Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

[Roth2005-1] Gerhard Roth og Ursula Dicke (maj 2005). "Evolution of the brain and Intelligence". TRENDS in Cognitive Sciences. 9: 250. doi:10.1016/j.tics.2005.03.005. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)

[sellers-2] "W.I.Sellers "Primate Brains"" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 19. februar 2009. Hentet 19. februar 2009.

[3] Lori Marino, Daniel W. Mcshea, Mark D. Uhen, 2004, "Origin and Evolution of Large Brains in Toothed Whales", The Anatomical Record Part A: Discoveries in Molecular, Cellular, and Evolutionary Biology, 281A:1247-1255.

[4] Terrence W. Deacon (1998), The Symbolic Species. The co-evolution of language and the brain, W. W. Norton & Company, New York

[5] Stanley Coren (1995), The intelligence of dogs, Bantam Books, New York.

[6] Jared Diamond (1998), Guns, Germs and Steel, Vintage, side 159.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

Navigation

navigation

Themenportale

Encephalisationskvotient

Indholdsfortegnelse

Beregning af EQ

Se også

Referencer

Litteratur

Medier brugt på denne side