En underlig fisk

En underlig fisk
Studiealbum af Gnags
Indspillet1985 i Feedback-studiet
Udgivet1985
GenreRock,
Spor10
SprogDansk
UdgiverGenlyd (GENLP 148)
ProducerJack Nuber, undtagen "En underlig fisk": produceret af Gnags
LydteknikerTom Andersen
 Musikere

Gnags:

  • Per Chr. Frost (bas, guitar, keyboards, kor)
  • Jens G. Nielsen (trommer, percussion, keyboards, kor)
  • Jacob Riis-Olsen (guitar, keyboards, kor)
  • Ivan Sørensen (keyboards, kor)
  • Mads Michelsen (trommer, percussion, keyboards)
  • Peter A.G. Nielsen (sang, keyboards, mundharpe)

Øvrige medvirkende:

Gnags-kronologi
En underlig fisk
(1985)
Singler fra En underlig fisk
  1. "Kærester" / "Fløj med vinden på en sommerdag"
    Udsendt: 1985 (Genlyd GENS 1028)[2]

En underlig fisk er Gnags' 11. studiealbum, udgivet i 1985. Det er den sidste Gnags-plade med Jack Nuber som producer. Året efter genoptog de samarbejdet med Karl PittersonPlads til begejstring.

Peter Deleurans og Jan Knus' bog Gnags – Kan I høre noget fra 1985 følger indspilningerne af En underlig fisk. Her fremgår det bl.a., at Gnags og Jack Nuber gik efter et forholdsvist liveorienteret udtryk, i modsætning til forgængeren Den blå hund: "Vi prøver jo på at lave den her plade sådan, at vi på grundbåndet har så mange til at spille sammen som muligt. I modsætning til Den blå hund, hvor vi som start kun havde trommemaskinen, og så dernæst kun bassen, ogsåvidere."[3]. Samme sted betegnes pladens musikalske udtryk også som mere rocket end Den blå hund.

I Deleurans og Knus' bog fremgår det også, at den oprindelige arbejdstitel for albummet var Bølgernes børn.[4] Således er pladens tekster præget af en gennemgående metafor bygget op omkring fisk, vand, hav og livet under vand i det hele taget. Et gennemgående træk ved flere af teksterne er, at havet, vandet og fiskestadiet fremstår som en verden præget af fantasi og uforudsigelighed, som menneskene prøver at finde tilbage til. I pladens sidste nummer er fortælleren med følge f.eks. på vej ad en "lang lang snoet sti ud til havet". I "Fløj med vinden på en sommerdag" husker "bølgernes børn [...] havet hvor vi kommer fra", og i "Det gule akvarium" synges der om "fisken inde i os alle", mens omkvædet lyder: "Inderst inde svømmer vi / og drømmer om havet / i det gule akvarium". I "Mig og Mississippi" stilles vandlivet med dets uforudsigelighed og skæve eksistenser op imod "landet hvor alt er besluttet i forvejen", mens "Isbryderen" i det femte nummer, "sejler på den store fascination".

Kun to af numrene, "Hindbærland" og "De indre astronauter", er helt uden henvisninger til fisk- og vand-metaforerne i de øvrige sange.

Albummet var det ottende mest solgte i Danmark i 1985.[5]

Numre

Side 1

  1. "Mig og Mississippi" (4:31)
  2. "En underlig fisk" (3:38)
  3. "Fløj med vinden på en sommerdag" (3:06)
  4. "Det gule akvarium" (4:31)
  5. "Isbryderen" (4:30)

Side 2

  1. "De indre astronauter" (4:05)
  2. "Kærester" (4:18)
  3. "Hindbærland" (4:25)
  4. "Vildanden" (3:12)
  5. "Lang lang snoet sti" (5:08)

Noter

  1. ^ Deleuran og Knus (1985): s. 143
  2. ^ Gnags.dk - Udgivelser  (Webside ikke længere tilgængelig) (24-03-2012)
  3. ^ Deleuran og Knus (1985): s. 54
  4. ^ Deleuran og Knus (1985): s. 51
  5. ^ "De mest solgte album i Danmark". Børsen. 3. marts 2016. Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 30. januar 2017.

Litteratur

Eksterne henvisninger