En sælgers død
| En sælgers død | |
|---|---|
 Lee J. Cobb og Mildred Dunnock i en tv-udgave fra 1966. | |
| Generel information | |
| Originaltitel | Death of a Salesman |
| Dansk titel | En Sælgers Død |
| Genre | Tragedie |
| Karakterer | Willy Loman Linda, hans kone Biff og Happy, deres sønner Ben Loman, hans bror Bernard, naboens søn Charley, naboen Kvinden, hans elskerinde Howard, hans chef |
| Manuskript | Arthur Miller |
| Originalsprog | Engelsk |
| Urpremiere | |
| Premiere | 10. februar 1949 |
| Premierested | Moresco Theatre, New York |
En sælgers død (engelsk: Death of a Salesman) er et skuespil skrevet i 1949 af den amerikanske dramatiker Arthur Miller. Stykket havde premiere på Broadway i februar 1949 og blev her opført 742 gange. Det er en tragedie i to akter, der foregår i slutningen af 1940'erne i Brooklyn, fortalt som en sammenstilling af erindringer, drømme og holdninger hos hovedpersonen Willy Loman, en handelsrejsende, der er fortvivlet over sit liv og samtidig ved at blive senil. Stykket behandler en række temaer, såsom den amerikanske drøm, sandhed, løgn og utroskab. Det vandt i 1949 Pulitzer-prisen for drama og Tony Award for bedste skuespil. Det anses af nogle kritikere for at være et af det 20. århundredes væsentligste skuespil.[1] Stykket er medtaget i talrige antologier.[kilde mangler]
Siden premieren er stykket blevet genopsat på Broadway fem gange og har vundet tre Tony Awards for bedste repremiere. I 1950 blev det opført på Det kongelige Teater. Det er blevet filmatiseret ti gange, første gang i 1951 med manuskript af Stanley Roberts og med Fredric March i hovedrollen. I 1999 udtalte New Yorker dramakritikeren John Lahr, at med 11 millioner solgte eksemplarer var det "sandsynligvis det mest succesrige moderne skuespil, der nogensinde er udgivet."[2]
Baggrund
Stykkets tilblivelse skyldtes et tilfældigt møde mellem Miller og hans onkel Manny Newman, en sælger, som han mødte i 1947 i lobbyen på et teater i Boston, som spillede Millers første teatersucces All my Sons.[3] Forfatteren Brenda Murphy skrev i en kritisk undersøgelse af skuespillet, at Manny "satte sig fast i Millers fantasi som en dramatisk opgave, han følte sig tvunget til at løse."[4]
Miller fortalte senere, at da han så Manny i teatret, "kunne jeg fornemme det dystre hotelværelse bag ham, den lange tur op fra New York i hans lille bil, håbløsheden i dagens salgsarbejde". Uden at anerkende Millers hilsen eller lykønske ham med skuespillet sagde Manny i stedet blot "Buddy klarer sig meget godt".[2] Buddy var Mannys søn, og for Manny lå Miller og dennes ældre bror i evig karrieremæssig kappestrid med hans egne to sønner. Da han besøgte sin onkel Manny som ung, følte Miller sig kejtet og grim og måtte lægge øre til, hvordan onklen forudså "hele mit livs sandsynlige fiasko".[5] Da Miller så ham igen i Boston, forekom Manny dramatikeren at være "så absurd, så fuldstændig isoleret fra tyngdekraftens almindelige love, så forelsket i sine egne påfund, i sin egen lykke og berømmelse", at "han beslaglagde hele min fantasi".[4] Manny tog sig kort tid efter af dage,[5] ligesom selvmord også var dødsårsagen for to andre sælgere, Miller havde kendt. En af Mannys sønner fortalte senere Miller, at Manny altid havde ønsket at skabe en forretning for sine to sønner. Dette gjorde nu i Millers øjne Manny til "en mand med et formål".
Miller havde i årevis tænkt på et teaterstykke om en sælger, og nu blev han fascineret af den sammenblanding af fortid og nutid, hans onkel Manny udtrykte ved deres møde i Boston, ved at anskue Miller og hans fætre som de var, da de var teenagere, mange år tidligere. Miller søgte at "skabe et skuespil uden nogen overgange overhovedet, med en dialog, der uafladeligt sprang fra knogle til knogle i et skelet, som hele tiden blev udbygget, til en organisme så økonomisk som et blad, så fiks som en myre".[2]
Da han skabte Willy og de andre karakterer, trak Miller også på sit forhold til sin far såvel som en anden sælger. Miller var selv modellen for den unge Bernard. [4]
Litteratur
- Arthur Miller (1949): En sælgers død, oversat fra amerikansk af Knud Sønderby, Eiler Wangels Forlag, 116 sider
- Arthur Miller (1996): Death of a Salesman, Harmondsworth, Penguin Books ISBN 9780140247732. Med indledning af Gerald Weales; indeholder foruden Millers tekst en række kritiske essays.
Referencer
- ^ "Death of a Salesman". www.therep.org. Arkiveret fra originalen 2017-02-05.
- ^ a b c Lahr, John (1999-01-18). "Arthur Miller and the Making of Willy Loman". The New Yorker (amerikansk engelsk). Hentet 2022-10-29.
- ^ Lars Ole Sauerberg: Arthur Miller, på lex.dk, Hentet 15. marts 2025
- ^ a b c Murphy, Brenda (1995-04-27). Miller: Death of a Salesman (engelsk). Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-47865-6.
- ^ a b Tierney, John (1999-02-08). "The Big City; Willy Loman: Revenge Of a Nephew". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2022-10-29.
 | Spire Denne artikel om scenekunst og teater er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Photo of Lee J. Cobb and Mildred Dunnock from the 1966 television presentation of Death of a Salesman. The program was rebroadcast in March 1967.