Emund den gamle

Emund den gamle
Født	1000-tallet
Død	1060
Far	Olof Skötkonung
Mor	Edla
Søskende	Ingegjerd Olofsdatter, Astrid Olofsdotter, Anund Jakob
Ægtefælle	Astrid Njålsdatter
Børn	Ingemoder, Anund Emundsson
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Monark
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Emund den gamle (gammelsvensk: Æmunðær gamlæ, Æmunðær gammal, Æmunðær slemæ; født omkring 1000, død 1060) var svensk konge fra ca. 1050 og til sin død i 1060.^[1] I Vestgøtalovens kongeliste hedder han Emund Slemme.

Tilnavnet Den gamle fik Emund sandsynligvis, fordi han var omkring 50 år, da han blev konge. Det var en betydelig alder i vikingetiden og middelalderen. Han var søn af Olof Skötkonung og halvbror til sin forgænger Anund Jakob.

Emund den gamle er først og fremmest kendt fra Adam af Bremens latinske historieværk om de nordiske folk. Edmund var døbt, men ifølge Adam tog han ikke sin kristne dåb seriøst og var ingen rigtig troende. Adam kan forstås på flere måder: Dels at Emund aktivt støttede den engelske missionsvirksomhed på bekostning af ærkebispestolen i Hamburg-Bremen, dels i at Emund forsøgte at lade den nye kristne tro eksistere ved siden af den gamle, traditionelle asatro. Denne religiøse tolerance kan være blevet forsøgt af den selvudnævnte ærkebiskop Osmund eller Osmundus i et forsøg på ikke at virke truende på folket og asatroende specielt. Emund afviste ærkebispesædet i Hamburg-Bremens krav om at få udskiftet Osmundus med deres egen biskop.

Man mener, at Emund den gamle sammen med den danske konge Svend Estridsen kan have haft ansvaret for den første formaliserede grænsedragning mellem Sverige og Danmark. Det siges også at Emund sendte sin søn Anund Emundsson til kvenernes land, hvor sønnen skal være død af forgiftet vand. Da Emund ikke havde andre børn blev han efterfulgt af en stormand fra Västergötland ved navn Stenkil. Edmund den gamle blev således den sidste kongen af Munsöætten.

Referencer

v d r Sveriges regenter Huset Erik Segersäll (970–1060) Erik Sejrsæl Olof Skötkonung Anund Jakob Emund den gamle Stenkilska huset (1060–1130) Stenkil Erik og Erik Halsten Anund Gårdske Håkan Röde Inge den ældre Blot-Sven Inge den ældre Filip & Inge den yngre Ragnvald Knaphövde Magnus den Stærke Sverkerslægten og Erikslægten (1130–1250) Sverker Karlsson den ældre Erik den Hellige Magnus Henriksson (efterkommer efter Inge den ældre) Karl Sverkersson Knut Eriksson Kol & Burislev Sverker den yngre Erik Knutsson Johan Sverkersson Erik den læspe og halte Knut Långe (slægtskab usikkert) Erik den læspe og halte Folkungaslægten (1229–1234, 1248/1250–1318, 1319–1364) Birger Magnusson (regerende rigsjarl) Valdemar Birgersson Magnus Ladulås Birger Magnusson Mats Kettilmundsson (rigshøvedsmand) Magnus Eriksson & Håkan Magnusson (modregent Erik Magnusson) Huset Mecklenburg (1364–1389) Albrecht af Mecklenburg Kalmarunionens monarker (1389–1523) Margrete Erik af Pommern Engelbrekt Engelbrektsson (rigshøvedsmand) Erik af Pommern Engelbrekt Engelbrektsson (rigshøvedsmand) Erik af Pommern Karl Knutsson Christoffer af Bayern Bengt & Nils Jönsson Karl Knutsson Jöns Bengtsson & Erik Axelsson Christian 1. Karl Knutsson Kettil Karlsson Jöns Bengtsson Erik Axelsson Karl Knutsson Sten Sture den ældre Hans Sten Sture den ældre Svante Nilsson Erik Trolle Sten Sture den yngre Christian 2. Gustav Vasa Huset Vasa (1523–1654) Gustav Vasa Erik XIV Johan III Sigismund Karl IX Gustav II Adolf Kristina Huset Pfalz (1654–1720) Karl X Gustav Karl XI Karl XII Ulrika Eleonora Huset Hessen (1720–1751) Fredrik I Huset Holsten-Gottorp (1751–1818) Adolf Fredrik Gustav III Gustav IV Adolf Karl XIII Huset Bernadotte (1818–) Karl XIV Johan Oscar I Karl XV Oscar II Gustaf V Gustaf VI Adolf Carl XVI Gustaf Kategori:Regenter fra Sverige

Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.