Emmerys
Emmerys | |
---|---|
![]() Emmerys i Aarhus | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Anpartsselskab ![]() |
Grundlagt | 1. januar 2011 ![]() |
Hovedsæde | Valby, Danmark ![]() |
Antal salgssteder | 34 (2024) |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside ![]() | |
CVR-nummer | 33388446 ![]() |
OpenCorporates | dk/33388446 ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Emmerys er en dansk økologisk bageri- og café-kæde, der har specialiseret sig i gourmetbrød, kager og kaffe. Der sælges også diverse delikatesser. Emmerys er certificeret med Det Økologiske Guldmærke (90-100%) siden 2014[1] og består pr. 2024 af 34 butikker, hvoraf 28 er beliggende i Storkøbenhavn, 1 i Roskilde og 5 i Aarhus.
Historie
Emmerys er opkaldt efter konditor og oprindelige indehaver Jens Emmery (1874-1937). I 1918 åbnede han bageri og konditori i Volmerhus i Guldsmedgade, Aarhus. Volmerhus er bygget til, og har huset, bageri siden opførelsen i 1897.[2]
I 1996, efter to efterfølgende ejerskaber, blev Emmerys overtaget af kok Per Brun og han omdannede forretningen til en kæde med flere filialer, først i København og senere i Aarhus.[3] Emmerys kæden løb dog efter nogle år ind i svære økonomiske vanskeligheder. I 2009-regnskabet havde selskabet bag Emmerys, Per Brun Holding ApS, således et underskud på 0,534 mio. kroner.[4] Trods en omsætning på omkring 100 millioner kroner gik Emmerys i april 2011 i betalingsstandsning.[5] På det tidspunkt havde kæden et underskud på 5 millioner kroner,[6] men allerede i maj samme år lykkedes det at skaffe ny kapital, idet investorgruppen gik ind i selskabet.
Hovedsædet er i dag beliggende i Valby. Blandt Emmerys primære konkurrenter er Lagkagehuset og Reinh van Hauen.
Butikker
Antal | Landsdel | By |
---|---|---|
29 | Sjælland | |
5 | Jylland | |
Total: 34 |
Kilder
- Dan Petersen (19. august 2015). "Bager-boss: "Den økologiske stolthed når ud i alle hjørner"". Finans. Hentet 24. september 2017.
Referencer
- ^ "Guldregn over Emmerys". Dansk Handelsblad. 21. marts 2014. Arkiveret fra originalen 22. september 2020. Hentet 24. september 2017.
- ^ AarhusWiki: Emmerys Konditori Arkiveret 24. september 2017 hos Wayback Machine
- ^ "Byrådsmedlemmer i Aarhus - Peer Jensen". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 19. december 2012.
- ^ "Emmerys offer i bagerkrig". Arkiveret fra originalen 28. december 2011. Hentet 19. december 2012.
- ^ Emmerys er gået i betalingsstandsning Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine Business.dk 6. april 2011
- ^ Emmerys stifter: Jeg var dead man walking Arkiveret 14. december 2012 hos Wayback Machine Børsen, 10. december 2012
Eksterne henvisninger
- Emmerys hjemmeside Arkiveret 22. november 2012 hos Wayback Machine
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: RhinoMind, Licens: CC BY-SA 3.0
Emmerys på hjørnet af Guldsmedgade og Klostergade i Aarhus. Emmerys er en dansk kæde af bagerier og caféer. Dette var den første og oprindelige butik der åbnede i 1918.
Bygningen hedder Volmerhus og har huset bageri siden opførelsen i 1897.