Emmas Dilemma
Emmas Dilemma er en satiregruppe stiftet i 1995 af Trine Appel, Anne-Grethe Bjarup Riis, Louise Mieritz, Sofie Stougaard og instruktør Lotte Svendsen. I 1997 blev Helle Dolleris og Mette Horn også medlemmer,[1][2] og Sofie Stougaard forlod gruppen i 2000.[2]
Gruppen lavede fem teaterforestillinger[2] og optrådte blandt andet på Aveny Teatret med Danser med Ulla Terkelsen i 2002 og Den store mandolinfeber i 2004.[1]
I 2001 blev serien Emmas Dilemma vist på DR2[1] i syv afsnit:[3]
- Hobbies around the world
- Den lille forskel
- Ryd op efter dig selv, din far er her ikke
- Findes der noget større end mig?
- Emmas fornemmelse for Plis
- En bæ i provinsen
- The winner takes it all
Gruppen er kendt for en gakket og sort satire, der på TV udspiller sig i sketches, parodier og musik-videoer.[4]
Referencer
- ^ a b c Birthe Johansen (13. januar 2016), "Emmas Dilemma", Gyldendals Teaterleksikon – via Lex.dk
- ^ a b c "*Emmas Dilemma", danskfilmogteater.dk, hentet 12. marts 2024
- ^ "Emmas dilemma", danskefilm.dk, hentet 12. marts 2024
- ^ https://www.dr.dk/bonanza/serie/131/emmas-dilemma/60293/emmas-dilemma-77-the-winner-takes-it-all
Eksterne henvisninger
- Emmas dilemma (tv-serie) hos Dfi.dk, Det Danske Filminstitut