Emma Thomsen (maler)

Emma Thomsen
Fulde navnEmma Augusta Thomsen
Født7. august 1822 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død6. november 1897 (75 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedHolmens Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afJ.L. Jensen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
EleverAnthonore Christensen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Emma Thomsen, Fuchsiaer og høstanemoner, 1888

Emma Augusta Thomsen (7. august 1820 i København6. november 1897 sammesteds) var en dansk blomstermaler.

Thomsen var datter af hotelvært Emanuel Thomsen og Anna Kirstine født Olsen. Allerede som barn tegnede og malede hun på egen hånd både blomster, landskaber og figurkompositioner; egentlig vejledning i kunsten fik hun kun en kortere tid af Johan Laurentz Jensen og uddannede sig væsentlig ved studier efter naturen samt ved at kopiere nogle gamle hollandske blomster- og frugtstykker. Fra 1844, da hun debuterede med et frugtbillede, to blomstermalerier og en studie efter døde fugle, hørte hun til de stadige udstillere på Charlottenborg Forårsudstilling og kunne fra først til sidst glæde sig ved publikums yndest. Til Den Kongelige Malerisamling solgte hun i 1846 Roser og Ipomæa samt 1855 En Blomsterkrans, ophængt paa Bøgegrene; flere af hendes arbejder erhvervedes af Kunstforeningen; 1861 fik hun Den Neuhausenske Præmie for En Kurv med Blomster i det frie. Hun døde 6. november 1897 og efterlod sig navn som en dygtig og ualmindelig samvittighedsfuld kunstnerinde, hvis arbejder gennemgående er præget af udviklet skønhedssans og en ganske særegen jomfruelig følelsens ynde og finhed.

I løbet af sin karriere udstillede hun på Charlottenborg Forårsudstilling i et halvt århundrede; i årene 1844-62, 1864-66, 1868-92 og 1894-95. Dertil kom repræsentation på Akademiudstillingen i Stockholm 1850, Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872, Kunstnerforeningen af 18. Novembers udstilling i 1882, Kvindernes Udstilling 1895 og Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling 1920.

Hun er begravet på Holmens Kirkegård.

Værker

  • Frugtstykke (udstillet 1844, købt af Christian VIII)
  • Roser og Ipomea, dvs. pragtsnerle (1845, Statens Museum for Kunst)
  • En blomsterkrans hængende på en bøgegren (ditto, erhvervet 1855)
  • En kurv med blomster i det frie (Neuhausens Præmie 1861)
  • Roser, henlagte på nogle stene (udstillet 1882)
  • En hvid rose (tidligere i Johan Hansens samling)
  • Voksende papaver og sneboller (udstillet 1891)


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 227. bind, side 17, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Ekstern henvisning

Medier brugt på denne side