Emma Jung

Emma Jung

Emma Jung 1911 sitting (cropped)2.jpg

Personlig information
Født30. marts 1882 Rediger på Wikidata
Schaffhausen, Schweiz Rediger på Wikidata
Død27. november 1955 (73 år) Rediger på Wikidata
Zürich, Schweiz Rediger på Wikidata
DødsårsagKræft Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCarl Gustav Jung (1903-1955) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePsykolog, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Emma Jung (født Emma Marie Rauschenbach; 30. marts 1882 i Schaffhausen i Schweiz27. november 1955) var en schweizisk dybdepsykolog og forfatter.

Hun blev i 1903 gift med Carl Gustav Jung og er herefter kendt som Emma Jung. De var gift i mere end 50 år og fik fem børn (se under Carl Gustav Jung).

Hun var en af de rigeste arvinger i Schweiz, men fik ingen højere uddannelse. Hendes ægteskab med den ubemidlede Jung var velkomment, da familien gerne ville have en diskret læge til at tilse hendes fars gradvise forværring af den syfilis, han havde pådraget sig ved et sjældent sidespring på forretningsrejse til Budapest.[1]

Jung begyndte at analysere sin kone i 1910. I de seks breve, hun sendte Freud sent i 1911, udviser hun en indgående forståelse af det underbevidste. Hun tolkede med stor klogskab Freuds holdning til hendes mand, og anbefalede ham ikke at se på Jung med en fars blik, men som det ene menneske til det andet.[2] Selv måtte hun leve med, at Jung var populær blandt damerne, og i årevis havde et forhold til Sabina Spielrein.[3]

Emma Jung arbejdede flere år på bogen The Grail Legend (Gralslegenden), men fik den ikke færdig. Den blev skrevet færdig af Marie-Louise von Franz i 1960.

Emma Jung var den første præsident for Der Psychologische Club Zürich, oprettet i 1916. Senere var hun medlem af direktionen for C.G. Jung Institut i Zürich og praktiserede selv som psykoanalytiker. Hun udgav bogen Animus og Anima i 1957 (dansk udgave i 1984).[4]

Noter

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2020. Hentet 5. august 2020.
  2. ^ Jung-Rauschenbach, Emma (1882-1955) | Encyclopedia.com
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2020. Hentet 5. august 2020.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020. Hentet 5. august 2020.

Se også

Eksterne lænker

  • [1] Emma Jung: Animus and Anima

Medier brugt på denne side

Emma Jung 1911 sitting (cropped)2.jpg
Emma Jung (born Emma Rauschenbach; 30 March 1882 – 27 November 1955) was a psychotherapist and author. She was the wife of Carl Gustav Jung, the prominent psychiatrist and founder of Analytical psychology. This crop of a larger image is from 1911. It is not the highest resolution, but provided for historical reasons.