Emil Sjögren

Emil Sjögren
Personlig information
Født	16. juni 1853 Klara församling, Sverige
Død	1. marts 1918 (64 år) Knivsta församling, Sverige
Gravsted	Norra begravningsplatsen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Kungliga Musikhögskolan (1869-1874)
Beskæftigelse	Komponist, pianist, organist
Elever	Ika Peyron, Knut Bäck
Genre	Klassisk musik
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Johan Gustaf Emil Sjögren (født 16. juni 1853 i Stockholm, død 28. februar 1918 sammesteds) var en svensk komponist.

Sjögren blev elev af Konservatoriet i Stockholm og studerede senere (1879-80) i Berlin kontrapunkt under Friedrich Kiel og orgel under Carl August Haupt. Som komponist debuterede han 1876 med et hæfte sange og hævdede sig senere i stigende grad som en af Sveriges mest talentfulde sangkomponister, varm, indtagende og karakterfuld i sin lyrik (Tannhäuser-Sangene, "Spanische Lieder", "Der Vogt von Tenneberg", 4 digte af Ernst von der Recke etc.). Samme egenskaber præger ligeledes hans talrige klaverkompositioner "Erotikon" (prisbelønnet i København), "Novelletter", "Paa Vandring", "Stemninger" etc., ikke mindre hans fem violin-sonater, hvoraf den fine og poetiske E-moll-Sonate (Nr 2) vel tør regnes for hans bedste Værk, åndsbeslægtet med Grieg, men dog særbestemt ved hans eget udpræget svenske natur. Desuden har han skrevet større vokalværker, "Bacchanal" og "Johanneskantat", sangkvartetter og musik for orgel. 1891 ansattes han som organist ved Johannes-Kirken i Stockholm. Ved sin rige og fornemme musikbegavelse står Sjögren som en af de fineste og mest personligt mærkede kunstnere for sin tid i det svenske musikliv.

Dette afsnits neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Emil Sjögren

Kilder

• Sjögren, Johan Gustaf Emil i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)