Emil Kraepelin

Emil Kraepelin
Personlig information
FødtEmil Wilhelm Magnus Georg Kraepelin Rediger på Wikidata
15. februar 1856 Rediger på Wikidata
Neustrelitz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død7. oktober 1926 (70 år) Rediger på Wikidata
München, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
DødsårsagLungebetændelse Rediger på Wikidata
GravstedBergfriedhof Rediger på Wikidata
Politisk partiTyske Fædrelandsparti Rediger på Wikidata
FarKarl Kraepelin Rediger på Wikidata
SøskendeKarl Kraepelin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedLeipzig Universitet,
Julius Maximilians Universitet Würzburg Rediger på Wikidata
Elev afBernhard von Gudden Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Vetenskapsakademien,
Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, psykiater Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRuprecht-Karls-Universität Heidelberg, Det kejserlige universitet i Dorpat, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, Ludwig-Maximilians-Universität München Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMünchen, Heidelberg Rediger på Wikidata
EleverLeon Daraszkiewicz, Maurycy Urstein, Ernst Rüdin, Gustav Aschaffenburg, Alberts Bērs med flere Rediger på Wikidata
Påvirket afWilhelm Wundt Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Emil Kraepelin (født 15. februar 1856 i Neustrelitz, død 7. oktober 1926 i München) var en tysk læge, og en af grundlæggerne af psykiatri som en lægevidenskabelig disciplin.

Karriere

Kraepelin blev læge i 1878, professor i psykiatri i 1896 i Tartu, 1890 i Heidelberg og i 1903 i München. Han var en af de ledende forskere i sin tid inden for det mentale område, og fik via sine skrifter, og sin omfattende undervisningsvirksomhed stor indflydelse. Han lagde vægt på omhyggelig klinisk beskrivelse og klassifikation, og er særlig kendt for sin klassificering af mentale diagnoser, som han inddelte i manio-depressiv psykose (nu kaldt Bipolar affektiv sindslidelse) og demens praecox, et af de begreber han skabte for det som senere blev kendt som schizofreni.

Kraepelin var omkring århundredeskiftet (1900) en af førerne i den moderne psykiatri, hvis systematik han ændrede i henhold til de erfaringer, han havde gjort ved at anvende den eksperimentelle psykologis metoder på sindssygdomsformerne. Disse undersøgelser bragte ham også til at blive en ivrig talsmand for åndens hygiejne, der hidtil var forsømt i forhold til legemets. I klinikken fik hans undersøgelser over de akutte sygdommes betingelser for sindssygdommenes opståen stor betydning, ligeledes undersøgelser over den tid, de psykiske fænomener tager, associationerne, de psykiske svækkelsestilstande, erindringsforfalskninger og meget andet. Også forbrydelsernes psykologi studerede han ivrigt og i det hele statens stilling over for de sindssyge.

I 1917 oprettede han Die Deutsche Forschungsanstalt für Psychiatrie i München.

Forfatterskab

Blandt hans værker findes:

  • Kraepelin Psychiatrie (2 bind, 1883, ottende udgave i 1909),
  • Die psychiatr. Aufgaben des Staates (1900)
  • Einführung in die psych. Klinik (1901);
  • Ueber geistige Arbeit (1903).
  • Einführung in der psychiatrische Clinic (anden udgave 1905),
  • Hundert Jahre Psychiatrie (1918),
  • Psychologische Arbeiten (siden 1895 udgivet en samling af studier fra Kraepelin klinik).

Hædersbevisninger

I 1908 blev Kraepelin medlem af de svenske Kungliga Vetenskapsakademien og Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund.

Referencer

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Emil Kraepelin signature.JPG
Emil Kraepelin signature