Emerson Spencer

Emerson Spencer

Personlig information
Født10. oktober 1906 Rediger på Wikidata
San Francisco, Californien, USA Rediger på Wikidata
Død15. maj 1985 (78 år) Rediger på Wikidata
Palo Alto, Californien, USA Rediger på Wikidata
Højde183 cm Rediger på Wikidata
Vægt72 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedStanford University Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAtletikudøver Rediger på Wikidata
Deltog isommer-OL 1928 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Emerson Lane Bud Spencer (født 10. oktober 1906 i San Francisco, død 15. maj 1985 i Palo Alto) var en amerikansk atlet, som løb mellemdistancer.

Idrætskarriere

Spencer vandt i 1926 det amerikanske universitetsmesterskab i 440 yards hækkeløb, og det følgende år vandt det tilsvarende mesterskab i 400 yards løb. Han havde den hurtigste tid i 1928 på 400 m med 47,0 sekunder sat i maj, hvilket var ny verdensrekord. Trods dette lykkedes det ham ikke at kvalificere sig til denne disciplin til OL 1928 i Amsterdam.[1]

Han kom dog alligevel med til legene som medlem af det amerikanske 4 × 400 m stafethold. Amerikanerne vandt deres indledende heat, og i finalen lagde de sig også i spidsen fra starten. Her holdt de sig hele vejen og vandt i ny verdensrekordtid på 3.14,2 minutter, mens Tyskland fik sølv og Canada bronze. Ud over Spencer bestod det amerikanske hold af George Baird, Fred Alderman og Ray Barbuti.[2]

Videre karriere

Spencer var i mange år sportsredaktør på det nu nedlagte San Francisco News. Efter sin pensionering var hjælpetræner for løberne på Stanford University.[1]

Referencer

  1. ^ a b Bud Spencer, olympedia.org, hentet 12. marts 2024
  2. ^ 4 x 400 metres Relay, Men, olympedia.org, hentet 12. marts 2024

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Emerson Spencer1928.jpg
Emerson "bud" Spencer, US olympic champion