Ellen Hørup

Ellen Hørup
Ellen Hørup (1871-1953)
Personlig information
FødtEllen Gunhilde Hørup
29. december 1871(1871-12-29)
København
Død25. marts 1953 (81 år)
Sammesteds
NationalitetDanmark Dansker
FarViggo Hørup
MorEmma Holmsted
ÆgtefælleVilhelm Henrik Nielsen
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedN. Zahles Skole
BeskæftigelseJournalist, forfatter og freds- og kvindesagsforkæmper.

Ellen Gunhilde Hørup (29. december 1871 i København - 25. marts 1953 på Frederiksberg) var en dansk journalist, forfatter og freds- og kvindesagsforkæmper.

Familie og opvækst

Datter af viceskoleinspektør Emma Holmsted (1836-1923) og redaktør og politiker Viggo Hørup (1841-1902). Ellen var født i et politisk engageret og radikalt hjem. Hun er døbt den 20. maj 1872 i Vor Frue kirke, København.

I barndommen og ungdommen fortsatte moderen med at arbejde som viceskoleinspektør ved De forenede Kirkeskoler i Nørregade 37, København, hvor familien også boede da Ellen blev født. Faderen blev valgt til Folketinget i 1876 og grundlagde i 1884 Politiken sammen med Edvard Brandes og Hermann Meyer Bing.

Familien boede beskedent i indre København, og først da Ellen var voksen, fik de råd til et mindre landsted ved Brede. Ellens storebror Svend var psykisk svag, blev indlagt på Kommunehospitalets 6. afdeling og døde som 25 årig[1] .

Uddannelse

Ellen gik på N. Zahles Skole på trods af hendes radikale familiebaggrund. Formodentlig fordi moderen også havde været elev på skolen. Ellen modtog privatundervisning og gik op til studentereksamen i 1890. Hun blev tandlæge, først i 1893 i Danmark og derefter i 1894 i Frankrig. [2] Ellen er kvindelig tandlæge nr. 5. i Danmark, men fik ingen stor karriere som tandlæge. I en sommerferie passede hun Hedda Hallagers Klinik på Vesterbrogade, og om det skriver hun:

„ Mine Patienter bestod væsentligt af Droskekuske og Bybude, jeg trak Tænder ud paa. Naar Tanden var ude, og jeg sagde, det kostede 2 Kroner, slog de i Bordet og sagde 1 er sgu nok. Og saa fik jeg 1. For hvad skulde jeg lille Splejs af et Pigebarn gøre i den Situation? - selv om jeg havde baade dansk og fransk Eksamen.

“
 
— Ellen Hørup i Hedda Boers: Kvinden som Tandlæge.[3]

Ægteskab

Den 10. september 1896 giftede hun sig som 25-årig med sagfører Vilhelm Henrik Nielsen (14. november 1869 i Kerteminde - 9.marts 1964 i København). Vilhelm fik gennem Ellen sin gang i det radikale hovedstadsmiljø og var mangeårig bestyrelsesmedlem af Politiken. Efter Ellens mors død i 1923 blev de skilt, og Ellen flyttede til Rom.[2] [4]

Livsstil

Først nogle år efter faderens død begyndte man at høre om Ellen i den offentlige debat. Hun sagde om sin far:

„ Han vidste ikke, at jeg duede til at skrive eller til noget som helst andet, men han holdt af mig, og det var det vigtigste

“
 
— Ellen Hørup.[2]

.

Ellen blev hurtigt kendt for sit emancipatoriske livsstil. Hun var:

„ den mest kvindelige unge Kvinde man kunde se for sine Øjne. Med det sødeste, mildeste Smil. Vi vidste ikke andet om hende, end at hun havde kørt på høj Velocipede paa Landevejen, og at hun røg Cigaretter, naar det passede hende. Maaske var det sandt, maaske var det Løgn. Men hvor det frydede os, og hvor det heppede os op!

“
 

Politik

Mahatma Gandhi og engelske kvindelige tekstilarbejdere i Lancashire i England, 26. september 1931. Ellen var formodentlig med ham den dag. [6]

Ellen var meget engageret i freds- og kvindesagen og var medlem af flere grupper, men var aldrig medlem af politiske partier eller religiøse grupper. Hun var en del af græsrodsbevægelsen 50 år før ordet blev opfundet. Hun var meget involveret i Indiens uafhængighed og Mahatma Gandhis ikke-voldsbevægelse. Hun stiftede foreningen Indiens Venner og et tidsskrift af samme navn, der udkom 1930-38, og hun besøgte Gandhi i Indien vinteren 1929-30 og igen i 1930-31. [4] I 1931 skriver hun til Gandhi:

„ “Yes it would have been nice, if we could have met each other oftener. But I don’t complain. I went to most of your meetings, and I attended more than twenty times to the evening prayer. But I always felt, that I had no right to take your time…”

“I am on my way back to Denmark, where I shall let my friends make me a member of the board of my paper Politiken. During this year I shall stay in Copenhagen and try to make the paper a little less yellow and a little more truthful. If I can do nothing, I must make “The Friends of India” larger and broader and leave the others alone”.

“
 
— Ellen Hørups brev til Gandhi, 6. juni 1931[4]

Hun var bestyrelsesmedlem af Politiken fra 1933-1949.[5]

Ellen havde også stor interesse for børn og børns vilkår. Hun rettede en heftig kritik af den danske børneforsorg, og hun brugte egne midler til at oprette et børnehjem, der skulle drives efter humane, reformpædagogiske principper.[2]

Medlemskaber og poster

Journalist

Hun var meget internationalt orienteret, talte og skrev fransk, tysk, engelsk, russisk og italiensk og var formentlig den eneste kvinde, der behandlede udenrigspolitik til danske aviser før Anden Verdenskrig. Fra 1927 skrev hun en lang række kronikker for Politiken. [2]

  • 1910'erne: oversættelser, bl.a. for Politiken
  • 1912 offentliggjorde hun sine første artikler i Tilskueren
  • 1927 skrev første kronik til Politiken
  • 1930-1938: udgav tidsskriftet Indiens Venner
  • 1932- etablerede nyhedsbureauet Journal des Archives i Genève
  • 1938-1940: udgav tidsskriftet Mennesket og Magten
  • 1943-1950: udgav tidsskriftet Forældrebladet
  • 1951: udgav tidsskriftet Tværtimod

Idræt

Samtidig fransk karikaturtegning af en kvindelig cyklist, af Georges Montorgueil og Henry Somm, 1897

Danmarks første kvindelige roer og racercyklist. [2] Hun stillede i 1888 op på Ordrupbanen, hvor hun dannede tandempar med Carl Ingeman-Petersen. [7]

Død

Hun døde 81 år gammel, d. 25. marts 1953, på sin bopæl, Chr. Winthersvej 23, Frederiksberg og blev begravet på Gentofte Kirkegård den 30. marts[8], hvor hun ligger med sine forældre og broren – Svend Hørup (1870-1895)[9]

Bibliografi

  • Gandhis Indien, 1931
  • Magtens Vej, 1936
  • Politik og Krig, 1937
  • Hvorfor faar vi Krig?, 1938
  • Hvordan Freden reddes, 1939
  • Der er kun en Krig, 1946
  • Kapitalisme, kommunisme og krig, 1949

Referencer

  1. ^ Emma Hørup, Arkiveret 20. december 2019 hos Wayback Machine Dansk kvindebiografisk leksikon, kvinfo.dk
  2. ^ a b c d e f Ellen Hørup Arkiveret 18. september 2020 hos Wayback Machine i Dansk kvindebibliografisk leksikon
  3. ^ Boers, Hedda: "Kvinden som Tandlæge". I: "Kvinden i Danmark", s. 147-180, specielt s. 167.
  4. ^ a b c Ellen Hørup and Mohandas Gandhi Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine på fredsakademiet.dk
  5. ^ a b Ellen Hørup i Dansk Biografisk Leksikon
  6. ^ Ellen Hørup and Mohandas Gandhi Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine på fredsakademiet.dk
  7. ^ Skovbjerg, Karen. (1983). Da kvinden blev borger. Varde: Dansklærerforeningen/Skov, s. 114
  8. ^ Kirkebogen for Gentofte sogn 1953 fundet på Arkivalieronline
  9. ^ Ellen Hørup på gravsted.dk

Litteratur

  • Lone Rünitz (2019) Ellen Hørup - kvinden, verdensborgeren og rebellen, Syddansk Universitetsforlag
  • Maria Grønlykke (2019) Godt for sandheden - at ikke alle lever af at sælge flæsk - en biografisk fortælling om Ellen Hørup, Gyldendal
  • Kåre Blitgen (2020) Ellen Hørup - for fredens og børnenes skyld, Tøkk
  • Gry Jexen (2021), Kvinde kend din historie, Gyldendal, s. 59-66, ISBN 978-87-02-30052-9, Wikidata Q124696109

Eksterne henvisninger

Artiklen om Ellen Hørup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Vista-kdmconfig.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: GPL
Mahatma Gandhi with women textile workers at Darwen, Lancashire.jpg
Mahatma Gandhi with textile workers at Darwen, Lancashire, England, September 26, 1931.
Ellen Hørup.jpg
From Royal Danish Library Collection
La bicycliste, 1897.jpg

This plate, taken from La Parisienne peinte par elle-même, appears in the section on Parisian gallantry, and features the female cyclist.

Semi-satire on the new-fangled "bicycle suit" that women were starting to wear in order to ride the newly-invented safety bicycle.