Eliteserien i ishockey 1995-96
Eliteserien | |
---|---|
Sæson | 1995-96 |
Sæson nr. | 36 |
Mester | Esbjerg IK (4. DM-titel) |
Andenplads | Rungsted IK |
Tredjeplads | Herning IK |
Nedrykkere | Ingen (efter kvalifikation) |
Antal hold | 10 |
Kampe spillet | 198 |
Totalt antal mål | 1.717 (8,67 pr. kamp) |
Topscorer | Todd Bjorkstrand, Herning IK 101 point (53 mål, 48 assists) |
Årets spiller | Leonid Tambijevs, Hvidovre IK |
Årets danske spiller | Jan "Sild" Jensen, Esbjerg IK |
Eliteserien | |
Eliteserien i ishockey 1995-96 var den 36. sæson af den bedste danske række i ishockey og den 11. sæson under navnet Eliteserien. Det var samtidig turneringen om det 39. DM i ishockey arrangeret af Dansk Ishockey Union. Turneringen havde deltagelse af ti hold, som først spillede et grundspil i form af en firdobbelt-turnering alle-mod-alle. Derefter gik de seks bedste hold videre til mellemspillet "Superisligaen", hvor holdene blev inddelt i to grupper med tre hold, der hver spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. De to gruppevindere gik videre til finalen om DM-titlen, mens de to toere gik videre til kampen om bronzemedaljerne.
Mesterskabet blev vundet af Esbjerg Ishockey Klub, som dermed vandt DM-titlen for fjerde gang. Det var femte sæson i træk, at Esbjerg IK vandt enten guld- eller sølvmedaljer, og i finalen besejrede vestjyderne Rungsted IK med 3-1 i kampe. Det var i øvrigt første gang siden sæsonen 1990-91, at finalen ikke var et opgør mellem Herning IK og Esbjerg IK.
Bronzemedaljerne gik til de forsvarende mestre fra Herning IK, som i bronzekampen besejrede Hvidovre IK med 2-0 i kampe. Dermed vandt midtjyderne medaljer for ottende sæson i træk, mens fjerdepladsen var Hvidovre IK's bedste DM-resultat nogensinde.
Efter sæsonen blev ishockeyafdelingen i HIK udskilt i en selvstændig forening under navnet IC Gentofte, som overtog HIK's plads i Eliteserien. På grund af økonomiske problemer valgte AaB Ishockey at opløse sig selv og danne en ny forening under navnet AaB Ishockey af 1996, som bl.a. overtog den gamle klubs plads i Eliteserien.
Resultater og stillinger
Grundspil
Grundspil | |
---|---|
Mester | Esbjerg IK |
Andenplads | Herning IK |
Tredjeplads | Rungsted IK |
Antal hold | 10 |
Kampe spillet | 180 |
Totalt antal mål | 1.560 (8,67 pr. kamp) |
De ti hold spillede en firdobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 36 kampe til hvert hold. Efter de første 18 kampe blev holdenes pointtal halveret og afrundet til nærmeste hele tal. De seks bedste hold gik videre til Superisligaen, mens de sidste fire spillede kvalifikation.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point |
Holdene, der sluttede på 7.- til 10.-pladsen, spillede sammen med de to bedste oprykningsberettigede hold fra 1. division, Gladsaxe SF og KSF, i kvalifikationsspillet om fire pladser i Eliteserien i den efterfølgende sæson. I dette kvalifikationsspil lykkedes det for alle fire Eliteseriehold at bevare deres plads i Eliteserien.
Superisligaen
Superisligaen | |
---|---|
Antal hold | 6 |
Kampe spillet | 12 |
Totalt antal mål | 100 (8,33 pr. kamp) |
De seks hold blev inddelt i to grupper, som hver spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav fire kampe til hvert hold. Gruppe A bestod af grundspillets nr. 1, 4 og 6, mens nr. 2, 3 og 5 spillede i gruppe B. De to gruppevindere kvalificerede sig til DM-finalen om guld og sølv, mens de to toere gik videre til kampen om bronzemedaljerne.
Gruppe A
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point |
Gruppe B
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point |
Rungsted IK besatte førstepladsen i gruppe B på grund af bedre statistik i indbyrdes opgør mod Herning IK. Herning IK havde vundet sin hjemmekamp med 5-4, mens nordsjællænderne på hjemmebane havde vundet med 5-2.
Finalekampe
Finalekampe | |
---|---|
Mester | Esbjerg IK (4. DM-titel) |
Andenplads | Rungsted IK |
Tredjeplads | Herning IK |
Antal hold | 4 |
Kampe spillet | 6 |
Totalt antal mål | 57 (9,5 pr. kamp) |
Bronzekamp
Bronzekampen havde deltagelse af toerne fra de to grupper i Superisligaen, Hvidovre IK og Herning IK, og serien blev spillet bedst af tre kampe.
|
Finale
Mesterskabsfinalen havde deltagelse af de vinderne af de to grupper i Superisligaen, Esbjerg IK og Rungsted IK, og serien blev spillet bedst af fem kampe.
|
Kilder / eksterne henvisninger
- Michael Søvsø: Fra pionerånd til verdensklasse – Danmarks Ishockey Union i 60 år (2009)
- EliteProspects - DENMARK TEAM STANDINGS 1995-1996 Arkiveret 31. december 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- EliteProspects - 1995-1996 Denmark PLAYER STATS Arkiveret 31. december 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- EliteProspects - Danish League Player of the Year Arkiveret 8. juni 2017 hos Wayback Machine (engelsk)
- Politiken, 18. marts - 27. marts 1996.
Noter
Medier brugt på denne side
arrow l
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow l.svg → File:Arr l.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
arrow r
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow r.svg → File:Arr r.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
Pictograms of Olympic sports - Ice hockey