Eliteserien i ishockey 1994-95
Eliteserien | |
---|---|
Sæson | 1994-95 |
Sæson nr. | 35 |
Mester | Herning IK (7. DM-titel) |
Andenplads | Esbjerg IK |
Tredjeplads | Rungsted IK |
Nedrykkere | Ingen (efter kvalifikation) |
Antal hold | 10 |
Kampe spillet | 197 |
Totalt antal mål | 1.808 (9,18 pr. kamp) |
Topscorer | Todd Bjorkstrand, Herning IK 121 point (64 mål, 57 assists) |
Årets spiller | Petri Skriko, Herning IK |
Årets danske spiller | Ronny Larsen, Herning IK |
Eliteserien | |
Eliteserien i ishockey 1994-95 var den 35. sæson af den bedste danske række i ishockey og den tiende sæson under navnet Eliteserien. Det var samtidig turneringen om det 38. DM i ishockey arrangeret af Dansk Ishockey Union. Turneringen havde deltagelse af ti hold, som først spillede et grundspil i form af en firdobbelt-turnering alle-mod-alle. Derefter gik de seks bedste hold videre til mellemspillet "Superisligaen", hvor holdene blev inddelt i to grupper med tre hold, der hver spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. De to gruppevindere gik videre til finalen om DM-titlen, mens de to toere gik videre til kampen om bronzemedaljerne.
Mesterskabet blev vundet af Herning Ishockey Klub, som dermed vandt DM-titlen for syvende gang i alt og anden sæson i træk. Det var sjette sæson i træk, at Herning IK vandt enten guld- eller sølvmedaljer. Midtjyderne spillede en suveræn sæson, hvor holdet kun tabte 2 ud af 43 kampe. Holdet startede med at vinde grundspillet – syv point foran Esbjerg IK, og de to hold sikrede sig derefter uden problemer de to førstepladser i grupperne i Superisligaen.
I finalen viste Herning IK sig for anden sæson i træk som det stærkeste hold og vandt med 3-0 i kampe, og resultaterne af de tre kampe, 7-1, 6-1 og 9-2, viste at modstanderne fra Esbjerg reelt var statister. Den afgørende kamp blev spillet på hjemmebane i Herning Isstadion tirsdag den 28. marts 1995, hvor midtjyderne sikrede sig titlen med en sikker sejr på 9-2. Herning IK blev anført af to af ligaens lysende stjerner, Petri Skriko og Todd Bjorkstrand, og med andre store navne som Jouni Vento, Erkki Mäkelä, Mike Futa, Lars Pagh, Dan Jensen, Frederik Åkesson og Ronny Larsen var det er veritabelt "Dream Team", som træner Frits Nielsen havde til rådighed.[1]
Bronzemedaljerne gik til Rungsted IK, som i bronzekampen besejrede Vojens IK med 2-0 i kampe. Det var imidlertid første gang siden storhedstiden i begyndelsen af 1980'erne, at sønderjyderne havde kvalificeret sig til slutspillet.
Sæsonen bød på et farvel til Rødovre Skøjtehal, eftersom den gamle hæderkronede hal med kælenavnet "Kostalden" i februar 1995 blev afløst af den nye Rødovre Skøjte Arena. Sidste eliteseriekamp i den gamle skøjtehal blev spillet søndag den 5. februar, hvor Kim "Musen" Andersen scorede det sidste mål i hallen 24 sekunder før tid i en kamp, hvor Rødovre SIK spillede 3-3 mod AaB.[2]
Resultater og stillinger
Grundspil
Grundspil | |
---|---|
Mester | Esbjerg IK |
Andenplads | Herning IK |
Tredjeplads | Rungsted IK |
Antal hold | 10 |
Kampe spillet | 180 |
Totalt antal mål | 1.641 (9,12 pr. kamp) |
De ti hold spillede en firdobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 36 kampe til hvert hold. Efter de første 18 kampe blev holdenes pointtal halveret og afrundet til nærmeste hele tal. De seks bedste hold gik videre til Superisligaen, mens de sidste fire spillede kvalifikation.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point |
Holdene, der sluttede på 7.- til 10.-pladsen, spillede sammen med de to bedste oprykningsberettigede hold fra 1. division, Gladsaxe SF og IK Århus, i kvalifikationsspillet om fire pladser i Eliteserien i den efterfølgende sæson. I dette kvalifikationsspil lykkedes det for alle fire Eliteseriehold at bevare deres plads i Eliteserien.
Superisligaen
Superisligaen | |
---|---|
Antal hold | 6 |
Kampe spillet | 12 |
Totalt antal mål | 114 (9,5 pr. kamp) |
De seks hold blev inddelt i to grupper, som hver spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav fire kampe til hvert hold. Gruppe A bestod af grundspillets nr. 1, 4 og 6, mens nr. 2, 3 og 5 spillede i gruppe B. De to gruppevindere kvalificerede sig til DM-finalen om guld og sølv, mens de to toere gik videre til kampen om bronzemedaljerne.
Gruppe A
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point |
Gruppe B
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point |
Finalekampe
Finalekampe | |
---|---|
Mester | Herning IK (7. DM-titel) |
Andenplads | Esbjerg IK |
Tredjeplads | Rungsted IK |
Antal hold | 4 |
Kampe spillet | 5 |
Totalt antal mål | 53 (10,6 pr. kamp) |
Bronzekamp
Bronzekampen havde deltagelse af toerne fra de to grupper i Superisligaen, Rungsted IK og Vojens IK, og serien blev spillet bedst af tre kampe.
|
Finale
Mesterskabsfinalen havde deltagelse af de vinderne af de to grupper i Superisligaen, Herning IK og Esbjerg IK, og serien blev spillet bedst af fem kampe.
|
Kilder / eksterne henvisninger
- Michael Søvsø: Fra pionerånd til verdensklasse – Danmarks Ishockey Union i 60 år (2009)
- EliteProspects - DENMARK TEAM STANDINGS 1994-1995 Arkiveret 27. december 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- EliteProspects - 1994-1995 Denmark PLAYER STATS Arkiveret 27. december 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- EliteProspects - Danish League Player of the Year Arkiveret 8. juni 2017 hos Wayback Machine (engelsk)
- Politiken, 23. - 29. marts 1995.
Noter
- ^ "Metal Ligaen - RETRO: Frits' "Dream Team" var noget helt specielt (7. december 2019)". Arkiveret fra originalen 7. december 2019. Hentet 7. december 2019.
- ^ Politiken, 6. februar 1995.
Medier brugt på denne side
arrow l
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow l.svg → File:Arr l.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
arrow r
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow r.svg → File:Arr r.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
Pictograms of Olympic sports - Ice hockey