Elisabeth af Holsten
Elisabeth af Holsten | |
---|---|
Født | 1300-tallet |
Død | 25. januar 1416 |
Far | Nikolaus af Holsten |
Mor | Elisabeth von Braunschweig-Lüneburg |
Ægtefæller | Erik V af Sachsen-Lauenburg (fra 1404), Albrecht IV. af Mecklenburg |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Elisabeth af Holsten (død 25. januar 1416, begravet i Cammin). Datter af greve Nikolaus af Holsten og Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg.
Elisabeth giftede sig første gang med hertug Albrecht 4. af Mecklenburg (død 1388). Hun havde et stort livgeding omfattende besiddelser i Holsten og i Sønderjylland, blandt andet Åbenrå by og borg med Sønder Rangstrup og Rise Herreder, det halve af øen Barsø, de kongelige birker Varnæs, Søderup og Alslev samt Kværn og Stenbjerg Sogne i Ny Herred; desuden fik hun 200 mark i årlig rente af Flensborg by og anden ret i byen.[1] Som følge af den økonomiske og politiske betydning af disse besiddelser fik hertug Gerhard sikret sig at blive hendes formynder.[2]
Hun giftede sig anden gang 1404 med hertug Erik 5. af Sachsen-Lauenburg (død 1436). Hun solgte under dette ægteskab sine besiddelser til dronning Margrethe 1. for 3.000 mark lybsk.[1]
Hun døde barnløs.
Noter
Litteratur
- Esben Albrectsen: Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404 : studier over Hertugdømmets lensforhold og indre opbygning på dronning Margrethes tid, Den danske historiske Forening:København 1981 ISBN 87-87462-18-4