Elisabeth Engberg-Pedersen

Elisabeth Engberg-Pedersen (født 2. juli 1952 i Svendborg[1]) er en dansk sprogforsker og professor emeritus i anvendt lingvistik ved Københavns Universitet.[2] Hun har været en vigtig drivkraft indenfor Dansk Funktionel Lingvistik[3] og gjort størstedelen af arbejdet med beskrivelsen af dansk tegnsprog i moderne tid.[4]:230 Hun har også arbejdet med autisme og forholdet mellem sprog og kognition indenfor bl.a. semantik og pragmatik ud fra en kognitiv-funktionel vinkel.[5]

Hun har været medlem af en række organisationer, flere med fokus på tegnsprog. Derudover har hun deltaget i debatter om betydningen af cochlearimplantater i døve børn for dansk tegnsprog,[6] og argumenteret for at det er uhensigtsmæssigt politisk at nedprioritere støtte til dansk tegnsprog.[7]

Biografi

Elisabeth Engberg-Pedersen er student fra Kolding Gymnasium, men havde taget første år af gymnasiet på Østre Borgerdyd Gymnasium. Hun arbejdede som au pair i Paris som 18-årig derefter.[8]

På Københavns Universitet blev Elisabeth Engberg-Pedersen cand.mag i lingvistik med sidefag i dansk[8] i 1979 og var kandidatstipendiat ved Københavns Universitet 1983-85 og derefter adjunkt i sprogpsykologi 1984-1989. I 1989-1992 var hun forskningskonsulent for Døves Center for Total Kommunikation. Hun var seniorstipendiat på Københavns Universitet 1992-1992 og modtog doktorgraden for sin afhandling Space in Danish Sign Language i 1993[9] og var lektor i lingvistik fra 1994 og frem til 2009 hvor hun blev professor i anvendt lingvistik.[10][1]

I 2012 blev der udgivet et nummer af Lingvistkredsens tidsskrift Acta Linguistica Hafniensia tilegnet Elisabeth Engberg-Pedersen i anledning af hendes 60-års-fødselsdag.[3] I 2022 blev der i september afholdt et seminar for hende ved anledning af hendes 70-års-fødselsdag[11] og i november holdt hun fratrædelseforelæsning og gik på pension.[12]

Familie

Elisabeth Engberg-Pedersen er datter af beskæftigelseshjælper Ingrid Engberg-Pedersen (født la Cour Møller)[1] og Harald Engberg-Pedersen, der var forstander ved Krogerup og Askov Højskole.[8] Hun er søster til Troels Engberg-Pedersen.[13]

Medlemskaber og hæder

Elisabeth Engberg-Pedersen har været formand for Dansk Tegnsprogsråd i Dansk Sprognævn 2015-2021[14] og er formand for Martin Levys Mindelegat[15] samt optaget i Videnskabernes Selskab i 2011[5] og Kraks Blå Bog.[1] I 1994 modtog hun Castbergprisen[16] og i 2023 Einar Hansens Hæderspris.[17]

Hun er medlem af redaktørgruppen for Acta Linguistica Hafniensia[18] og har været formand for uddannelsesudvalget for professionsbacheloruddannelsen til tegnprogs- og skrivetolk[1] samt medlem af bestyrelsen for Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC (nu en del af Københavns Professionshøjskole).[6]

Bevillinger

Elisabeth Engberg-Pedersen har modtaget en række bevillinger til forskningsprojekter hvor hun har været forskningsleder:[2]

  • Sprog og kognition belyst ved atypisk udvikling (LaCPI), 2011-2014 - finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
  • Taler(u)sikkerhed i tegnsprog, 2016-2017 - finansieret af Oticon-fonden.
  • Dansk tegnsprog og SignGram Blueprint, 2018-2019 - finansieret af Augustinus Fonden, Direktør Alfred Jacobsens Fond og Schwab Charitable Fund.

Udvalgte publikationer

  • Engberg-Pedersen, Elisabeth (1993). Space in Danish Sign Language: The Semantics and Morphosyntax of the Use of Space in a Visual Language. Hamburg: Signum. ISBN 3-927731-45-5. OCLC 31607877.
  • Engberg-Pedersen, Elisabeth; Fortescue, Michael; Harder, Peter; Heltoft, Lars; Falster Jakobsen, Lisbeth, red. (1996). Content, expression and structure: Studies in Danish functional grammar. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins. ISBN 978-90-272-3032-4. OCLC 34410822.
  • Engberg-Pedersen, Elisabeth (1998). Lærebog i tegnsprogs grammatik (2. udgave). København: Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation, KC. ISBN 87-89082-09-5. OCLC 460252617.
  • Engberg-Pedersen, Elisabeth; Fortescue, Michael; Harder, Peter; Heltoft, Lars; Herslund, Michael; Falster Jakobsen, Lisbeth (2005). Dansk Funktionel Lingvistik (PDF). Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København & Roskilde Universitetscenter.
  • Elisabeth Engberg-Pedersen; Kasper Boye; Peter Harder (2019), Semantik, Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-3297-9Wikidata Q82004418

Referencer

  1. ^ a b c d e "Engberg-Pedersen, Elisabeth". Kraks Blå Bog. Hentet 14. marts 2022.
  2. ^ a b "Elisabeth Engberg-Pedersen". nors.ku.dk. Københavns Universitet. Hentet 27. marts 2022.
  3. ^ a b Harder, Peter; Gregersen, Frans; Poulsen, Mads (2012). "Editors' introduction". Acta Linguistica Hafniensia. 44 (1): 1-3. doi:10.1080/03740463.2011.735471. ISSN 0374-0463.
  4. ^ McGregor, William B.; Niemelä, Janne Boye; Bakken Jepsen, Julie (2015). "Danish Sign Language". I Bakken Jepsen, Julie; De Clerck, Goedele; Lutalo-Kiingi, Sam; McGregor, William B. (red.). Sign Languages of the World: A Comparative Handbook. Berlin: De Gruyter Mouton. s. 195-234. ISBN 9781614518174.
  5. ^ a b "Professor Elisabeth Engberg-Pedersen". Videnskabernes Selskab. Hentet 13. marts 2022.
  6. ^ a b Fink-Jensen, Jens; Hansen, Winnie Hjorth, red. (2007). Københavns Universitets Årbog 2006. Copenhagen: University of Copenhagen. ISBN 978-87-90655-56-3. Hentet 26. marts 2022.
  7. ^ Engberg-Pedersen, Elisabeth (2016). "Er dansk tegnsprog et truet sprog?". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik. 22 (63): 8-11. ISSN 1399-8617. Hentet 27. marts 2022.
  8. ^ a b c Thorsen, Lotte (2. juli 2022). "Det tog hende nøjagtig 99 måneder at blive cand.mag". Politiken. Hentet 15. januar 2022.
  9. ^ Pedersen, Elisabeth (1993). Space in Danish Sign Language: The Semantics and Morphosyntax of the Use of Space in a Visual Language. Hamburg: Signum. ISBN 3-927731-45-5. OCLC 31607877.
  10. ^ "Elisabeth Engberg-Pedersen: CV". Københavns Universitet. Hentet 13. marts 2022.
  11. ^ "Seminar i anledning af Elisabeth Engberg-Pedersens 70-års fødselsdag — sproget.dk". sproget.dk. 27. juni 2022. Hentet 14. januar 2023.
  12. ^ "Hvad laver egentlig en lingvist?". nors.ku.dk. Københavns Universitet. Hentet 14. januar 2023.
  13. ^ "Engberg-Pedersen, Troels". Krak's Blå Bog. Hentet 3. april 2022.
  14. ^ "Ny formand for Dansk Tegnsprogsråd". Dansktegnsprog.dk. Arkiveret fra originalen 19. september 2021. Hentet 13. marts 2022.
  15. ^ "Martin Levys Mindelegat". Københavns Universitet. Hentet 13. marts 2022.
  16. ^ "Castbergprisen". Døvefonden. Hentet 14. marts 2022.
  17. ^ "Priser til to forskere fra HUM-KU". Forskerforum. 2023-12-21. Hentet 2023-12-25.
  18. ^ "Editorial Board". Acta Linguistica Hafniensia. Hentet 13. marts 2022.