Eline Heger

Eline Heger
Herman Koefoed - Portræt af skuespillerinde, jomfru Maria Smidth som Dyveke.png
Eline Heger i en af sine glansroller, som Dyveke, malet af Herman Koefoed.
Personlig information
FødtEllen Maria Smidth Rediger på Wikidata
13. december 1774 Rediger på Wikidata
Død6. juni 1842 (67 år) Rediger på Wikidata
Taarbæk Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleStephan Heger Rediger på Wikidata
BarnElise Holst Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSkuespiller, balletdanser Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ellen (kaldet Eline) Maria Heger (født Smidth 13. december 1774, død 7. juni 1842 i Tårbæk) var en dansk skuespillerinde, gift med Stephan Heger, mor til Elise Holst.

Eline Heger var opvokset i et fattigt småborgerhjem og blev som barn elev på teatrets balletskole, hvor hendes blide væsen og stilfærdige gratie vakte opmærksomhed. Instrueret af Mad. Rosing debuterede hun 26. november 1793 som Lucette i Den gode Moder og brød kort tid efter igennem som Lessings Emilie Galotti.

Hegers sceniske område var ikke stort, og hendes kunstneriske individualitet vedblev at være den samme: hun gav sig umiddelbart hen og betog tilskuerne ved sit poetisk tungsindige, stille sværmende væsen, sin hellige Jomfruelighed, som Baggesen kaldte hendes fremtoning.

Til held for kunsten var Adam Oehlenschläger blandt de unge digtere, der sværmede for hendes navnkundige fremstilling af Samsøes Dyveke. Hun blev det kvindeideal, der senere foresvævede ham, da han digtede Thora i Hakon Jarl og Valborg i Axel og Valborg.

I den sceniske gengivelse af disse skikkelser kom Hegers åndelige og legemlige evner til fuld udvikling. Efter 13. januar 1832 at have spillet Sophie i Magt og List blev hun ramt af et apoplektisk slag, der for bestandig berøvede hende mælet.

Kilder

Medier brugt på denne side

Herman Koefoed - Portræt af skuespillerinde, jomfru Maria Smidth som Dyveke.png
Ellen Maria Smidth (later known as Eline Heger) (1774-1842) was a leading actress at the Royal Theater of Copenhagen. Her role in Johan Samsøe's Dyveke, et Sørgespil in 1796 created a sensation and was widely acclaimed. She married the actor Stephan Heger and went on to play numerous leading parts until 1832.