Eli Wallach

Eli Wallach
Eli Wallach in Baby Doll trailer.jpg
Fra traileren til Baby Doll, 1956
Personlig information
Fulde navnEli Herschel Wallach
Født7. december 1915
Brooklyn, New York
Død24. juni 2014 (98 år)
New York City, New York
ForældreBertha og Abraham Wallach
ÆgtefælleAnne Jackson
BørnPeter, Katherine og Roberta
RollerTuco i Den gode, den onde og den grusomme
Don Altobello i The Godfather: Part III
Emmypriser
Outstanding Supporting Actor – Drama Series
1967 Poppies Are Also Flowers
Tonypriser
Best Performance by a Featured Actor in a Play
1951 The Rose Tattoo
BAFTA-priser
BAFTA Award for Best Newcomer
1957 Baby Doll

Eli Herschel Wallach (7. december 1915 - 24. juni 2014) var en amerikansk skuespiller. Han vandt en BAFTA, en Tony og en Emmy, og var også nomineret til en Golden Globe-pris. Han blev kendt i slutningen af 1950'erne for sin rolle i Baby Doll. Hans mest kendte rolle var som Tuco (den grusomme) i Den gode, den onde og den grusomme. Af andre roller kan nævnes Don Altobello i The Godfather: Part III og Arthur Abbott i The Holiday så sent som i 2006.

Biografi

Tidlige liv

Wallach blev født i Brooklyn, New York, søn af Bertha (født Schorr) og Abraham Wallach, den eneste jødiske familie i et fortrinsvis italiensk kvarter.[1][2] Han tog eksamen fra University of Texas at Austin, og fik sin Masters of Arts fra City College of New York. Han fik imidlertid sine første erfaringer som skuespiller på the Neighborhood Playhouse.

Under 2. verdenskrig gjorde Wallach tjeneste i hæren. Han var stabssergent på et militærhospital på Hawaii, men blev snart sendt på officersskole i Abilene, Texas, for at blive uddannet til administrativ medicinsk officer. Han fik eksamen, blev udnævnt til sekondløjtnant og sendt til Madison Barracks i New York, hvorfra han straks blev sendt videre til Casablanca, og senere i krigen til Frankrig. Det var her, at en af hans overordnede fandt ud af, at han havde været skuespiller, og bad ham om at stille en forestilling på benene for patienterne. Sammen med andre fra sin enhed skrev han et stykke med titlen Is This the Army?, som var inspireret af Irving Berlins This is the Army. I denne komedie klovnede Wallach og de andre mænd rundt som forskellige diktatorer; Wallach selv spillede Hitler.

Karriere

Wallach fik sin debut på Broadway i 1945, og vandt en Tony Award i 1951 for sin rolle i Tennessee Williams-stykket The Rose Tattoo. Af andre teaterstykker, som han har været med i, kan nævnes: Mister Roberts, The Teahouse of the August Moon, Camino Real, Major Barbara, Luv, og Staircase, hvor han sammen med Milo O'Shea spillede et aldrende homoseksuelt par.

Wallachs filmdebut var i Elia Kazans kontroversielle Baby Doll, og han havde en blomstrende filmkarriere, om end sjældent i hovedroller. Af andre tidlige film kan nævnes De frigjorte, Syv mænd sejrer og som Tuco ('den grusomme') i Sergio Leones Den gode, den onde og den grusomme. Wallach stod i centrum af en af de mest betændte historier i show business. I 1953 var han udvalgt til at spille Angelo Maggio i filmen Herfra til evigheden; men han blev pludselig erstattet med Frank Sinatra, inden optagelserne gik i gang. Senere vandt Sinatra en Oscar for for denne rolle, som genoplivede hans karriere. Historien fortæller, at Sinatra udnyttede sine forbindelser til underverdenen til at få rollen. Denne historie inspirerede til et tilsvarende tilfælde i den klassiske film Godfather fra 1972. Wallach siger, at han afslog at spille rollen for at kunne være med i stykke af Tennessee Williams. "Når Sinatra fik øje på mig, sagde han: 'Hej, din skøre skuespiller!'"[1]

I 2006 havde Wallach en gæsteoptræden på NBC's show Studio 60 on the Sunset Strip, hvor han spillede en forhenværende forfatter, som blev sat på den sorte liste i 1950'erne. Hans person var forfatter på The Philco Comedy Hour, en komedie som blev sendt på det fiktive NBS-network. Det var en reference til The Philco Television Playhouse, hvor Wallach medvirkede i adskillige episoder i 1955. Wallach fik i 2007 en Emmy-nominering for denne rolle. Hans sidste film blev Wall Street: Money Never Sleeps.

Før han sagde ja til at spille skurk i Leones Vestens hårde halse, ringede Henry Fonda til Wallach og spurgte "Hvad i alverden ved han [Leone] om Vesten?" Wallach forsikrede Fonda om, at han ville blive glædeligt overrasket, hvis han tog rollen. Efter at filmen fik succes, ringede Fonda igen og sagde tak.

Selv om Wallach og Leone havde opbygget et godt forhold under optagelserne til Den gode, den onde og den grusomme, kom de senere på kant med hinanden. Leone havde bedt Wallach om at spille en rolle i sin næste film Duk dig fjols, men Wallach afslog, fordi der ikke var plads i kalenderen. Efter megen plageri gav Wallach til sidst efter og afslog det andet tilbud, og ventede så på at Leone fik bragt finansieringen på plads. Det studie, som Leone fik en aftale med, havde en skuespiller, Rod Steiger, som havde kontrakt på endnu en film, og studiet meddelte, at Leone måtte bruge ham, hvis de skulle finansiere filmen. Leone ringede så for at undskylde til Wallach, som stod lammet ved telefonen. Efter at have afslået blot at betale Wallach et symbolsk beløb for at have mistet to jobs, sagde skuespilleren: "Jeg sagsøger dig!", hvortil Leone svarede "Stil dig op i køen" og smed røret på. I sin selvbiografi skriver Wallach, at dette desværre var sidste gang de to talte sammen.

Personlige liv

Wallach var gift med scene skuespillerinden Anne Jackson (født 1926) fra 5. marts 1948 til sin død, og parret fik tre børn: Peter, Katherine og Roberta. Den sidstnævnte spillede rollen som mentalt forstyrret teenager i Paul Newmans The Effect of Gamma Rays on Man-in-the-Moon Marigolds.

I 2005 udsendte Wallach sin selvbiografi The Good, the Bad and Me: In My Anecdotage. I dette store værk skrev Wallach om sin mest berømte rolle som Tuco i Den gode, den onde og den grusomme. Han skrev, at han ikke var klar over, at han ville blive velsignet med det prædikat, før han så filmen. Han skrev også, at det var en ære at arbejde sammen med Clint Eastwood, som han roste for sin professionalisme. Wallach skrev også, at instruktøren Sergio Leone var notorisk efterladende, når det drejede sig om skuespillernes sikkerhed. Under indspilningen kom Wallach ved et uheld til at drikke fra en flaske syre, som en tekniker havde stillet ved siden af hans sodavandsflaske. Han spyttede det straks ud, men var rasende over, at hans stemmebånd kunne have taget skade, hvis han havde slugt noget af det. Leone gav ham noget mælk at skylle munden med og undskyldte episoden, men sagde også, at uheld af og til sker.[3]

Wallach mistede synet på sit venstre øje som følge af et slagtilfælde. Ifølge selvbiografien skete uheldet "for nogle år siden".

Den 24. juni 2014 døde Eli Wallach i en alder af 98 år.

Filmografi

Referencer

  1. ^ a b "Eli Wallach Knows His Lines Arkiveret 16. oktober 2007 hos Wayback Machine – Forward.com
  2. ^ "Eli Wallach Biography (1915-)". Arkiveret fra originalen 11. januar 2009. Hentet 9. oktober 2008.
  3. ^ Eli Wallach (2006): The Good, the Bad and Me: In My Anecdotage (Harvest Books, Fort Washington, PA) ISBN 978-0-15-603169-1, p. 255

Eksterne henvisninger

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side