Elementarånder

"Undine Rising From the Waters" ca. 1880–1892,
(En undine - elementærånd i vandet - stiger op af vandet)
- af Chauncey Bradley Ives

Elementarånder eller elementærånder er i mytologien ånder der har med elementerne at gøre.

Elementærånder kaldtes i folketroen de ånder, som opholdt sig i og forestod de fire elementer: ild (), jord (), luft (), og vand (). Allerede hos Homer kommer den anskuelse flere steder frem, at hele tilværelsen er befolket af en mellem guder og mennesker stående art af åndelige væsener, nymferne.

Senere, da forestillingen om de fire elementer, hvoraf alt skulle være sammensat, var blevet almindelig, er der af nymferne opstået fire grupper af væsener: gnomerne i jorden, undinerne i vandet, sylferne i luften og salamandrene i ilden; disse udgør nu tilsammen elementærånder. I denne bogstavelige forstand tager også Paracelsus elementærånder i sin afhandling Liber de nymphis, sylphis, pygmaeis et salamandris et de caeteris spiritibus, skønt hans lærer Agrippa af Nettesheim tidligere havde givet elementærånder en mere subtil, filosofisk fortolkning.

Efter Agrippas Opfattelse er det ikke elementærånder, der opholder sig i elementerne, men disse, som findes i ånderne. Alt skabt er sammensat af de fire elementer, som findes lige så vel i engle og dæmoner som i mennesker og dyr. Men i de højere åndelige væsener indgår de fire elementer ikke ligelig; i nogle er et, i andre et andet element fremherskende, og alt efter som det ene eller det andet element er overvejende, kan man tale om elementærånder: ild-, jord-, luft- og vandånder.

I 16. og 17. århundredes Faust-bøger og andre magiske skrifter, hvor dæmonernes rangforordning er gennemført til de mindste enkeltheder, indtager elementærånder den laveste plads i rangen. Disse skrifter, især Fausts Magia naturalis et innaturalis, kender ikke blot antallet af elementærånder, men også navnene på de fleste af dem.

I Goethes Faust personificeres ild med salamander, jord med kobold, vand med undine og luft med sylfe.

Kilde

Se også

Eksterne henvisninger

MytologiSpire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Medier brugt på denne side

Undine Rising from the Waters, front.JPG
Undine Rising from the Waters, ca. 1880–1882, by Chauncey Bradley Ives (1810–1894), in the Yale University Art Gallery. See also Image:Undine_Rising_from_the_Waters,_back.jpg.
Alchemical fire symbol (fixed width).svg
Forfatter/Opretter: Kwamikagami, Licens: CC BY-SA 4.0
alchemical symbol for fire = igneous/ethereal elementary form (~ plasma) = summer = yellow bile humour
Alchemical earth symbol (fixed width).svg
Forfatter/Opretter: Kwamikagami, Licens: CC BY-SA 4.0
alchemical symbol for earth = terrestrial elementary form (solid) = autumn = black bile humour
Griffin.png
Forfatter/Opretter: User:Lenjiro (ja:User:Lenji), Licens: CC BY-SA 3.0
Griffin
Alchemical water symbol (fixed width).svg
Forfatter/Opretter: Kwamikagami, Licens: CC BY-SA 4.0
alchemical symbol for water = aqueous elementary form (liquid) = winter = phlegm humour
Alchemical air symbol (fixed width).svg
Forfatter/Opretter: Kwamikagami, Licens: CC BY-SA 4.0
alchemical symbol for air = aerial elementary form (gas/vapour) = spring = blood humour