Elektrisk konduktans

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Elektrisk ledningsevne.
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Elektrisk konduktans () er en egenskab for en elektrisk leder, som udtrykker dens evne til at lede elektrisk strøm.

Den elektriske konduktans er det reciprokke af den mere velkendte resistans . Det vil sige, at konduktansen er givet ved:

Størrelsen af den elektriske konduktans måles derfor i den afledte SI-enhed siemens , der er den reciprokke af enheden for modstand ohm . kan også skrives som . I USA bruges også navnet mho - ohm skrevet bagfra - men dette er ikke en tilladt skrivemåde efter SI. Der er også set anvendt symbolet ℧ for elektriske konduktans, men dette er heller ikke en tilladt skrivemåde efter SI.[1]

Alle ledere undtagen superledere forårsager et vist tab af elektrisk energi i form af varmeudvikling, når man sender en strøm igennem dem. Den elektriske konduktans måles ved jævnstrøm.

Eksempel

Ohms lov er normalt givet ved

hvor er den elektriske spænding, og er strømstyrken. Når konduktans anvendes bliver loven i stedet:

Har en elektrisk leder for eksempel en ledningsevne på 2 og en strøm med strømstyrken 4 , vil spændingen over lederen være:

hvor strømstyrken her er målt i ampere, og spændingen er målt i volt.

Relation til resistiviteten

Konduktansen afhænger af tre ting:

  • Lederens længde - jo længere leder, desto mindre konduktans.
  • Lederens tværsnitsareal - jo større areal, desto større konduktans.
  • En materialeegenskab, kaldet resistiviteten - (Multiplikativ inverse af specifik ledningsevne), for det stof lederen er lavet af.

Dette kan skrives som:

Konduktansen kan altså forbedres ved enten at ændre materialet eller ved at ændre på lederens dimensioner.

Kilder/referencer