Elektrisk effekt
- For alternative betydninger, se Effekt. (Se også artikler, som begynder med Effekt)
Elektrisk effekt er modtaget eller afgivet elektrisk energi per tidsenhed i et elektrisk kredsløb. På samme måde som mekanisk effekt, bliver elektrisk effekt målt i watt (W). Én watt er lig 1 joule per sekund.
Elektrisk effekt kan også defineres som jævnspænding multipliceret med jævnstrøm, hvor effekt, spænding og strøm er øjebliksværdier eller middelværdier. Formlen kaldes Watts lov eller effektformlen.[1][2][3] Watts lov kan udledes af Joules første lov - se også Ohms lov kombineret med Watts lov og Joules første lov og Ohms lov:
hvor
- P er øjeblikseffekten i watt (W)
- U er øjebliksspændingen i volt (V)
- I er øjebliksstrømmen i ampere (A).
Effekt i tilfældet, hvor strøm og spænding er sinusformede kurver kan beregnes ud fra deres effektivværdier og en såkaldt fasevinkel:
- .
hvor
- P er middeleffekten i (watt, W)
- U er effektivværdien af spændingen i volt (V)
- I er effektivværdien af strømmen i ampere (A).
- (phi) er fasevinklen mellem sinuskurverne for spænding og strøm.
Effekt af to funktioner; vekselspænding gange vekselstrøm og hvor resultatet er en funktion for effekten:
- P, U og I er komplekse funktioner.
hvor
Se også
- Ohms lov
- elektrisk effekt over tid (=elektrisk energi)
- Effekt (fysik)
Referencer
- ^ engineeringclicks.com: What is Watt’s law?, backup
- ^ ccrma.stanford.edu: Circuits Tutorial, Circuits I, Electricity Citat: "...Watt's Law P = VI...", backup
- ^ elbogen.dk: Jævnstrømsteori: Del 3 – Effektberegning Citat: "...Når man skal beregne, hvor meget energi et kredsløb optager, anvender man effektformlen. For at beregne effekten anvendes følgende formel:...", backup
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Geek3, Licens: CC BY-SA 3.0
Diagram of a solenoid and its magnetic field lines. The shape of all lines was computed according to the laws of electrodynamics.