Kraftværk

Kraftwerk er en tysk musikgruppe
Et kulfyret kraftværk i Datteln i Tyskland

Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder. Det er også blevet kaldt elektricitetsværk (forkortet el-værk). Elektriciteten fremstilles som regel ved dynamoer eller elektriske generatorer, hvorfra den går gennem et anlæg, hvori den måles og kontrolleres og derfra ud i ledningsnettet. Kraftkilden kan variere, især bruges vandkraft, vindkraft og biogas samt atomkraft (kernespaltning).

Typer

Der findes flere typer kraftværker. En almindelig type er kraftværker, der producerer strøm ved afbrænding af enten kul, olie, gas eller affald. I Danmark er disse værker i øvrigt oftest kraftvarmeværker, det vil sige, at de både producerer strøm og fjernvarme. Øvrige kraftværker er atomkraftværker, vindmøller, vandturbiner, bølgekraftværker og flere andre typer af konstruktioner.

Brændselskraftværker

Brændselskraftværker virker typisk ved, at forbrændingen af materiale opvarmer vand til dampform, og damptrykket driver så en turbine, der er tilsluttet en dynamo. Herved dannes strøm til elnettet. I de beslægtede kraftvarmeværker benyttes det (let) afkølede vand til fjernvarme. Det varme vand bliver så ledt gennem rør, der løber under jorden ud til husene. Deraf navnet fjernvarme, fordi vandet kan komme langt fra.

Atomkraftværker

I et atomkraftværk (eller mere korrekt et kernekraftværk) er metoden stort set den samme som i et brændselskraftværk. Forskellen ligger i, at varmen kommer fra kernekraft (fission (spaltning) af uran- eller plutoniumkerner). Atomkraftværker er udbredte i det meste af verden – dog ikke i Danmark.

Vindkraft

Vindkraft udnyttes ved at opstille en mølle, der driver en dynamo. Strømmen som vindmøllerne leverer er direkte afhængig af de aktuelle vindhastigheder, hvilket gør vindmøllestrømmen ukontrollabel og delvist uforudsigelig. Derfor skal resten af elsystemet være i stand til hurtigt, at regulere produktionen i forhold til skiftende vindforhold. En typisk vindmølle genererer strøm ved vindhastigheder imellem 3 og 25 m/s.

Vandkraft

Traditionelt har man lavet strøm med vand ved at bygge en dæmning for at skabe tilpas stort vandtryk og derefter lede vandet gennem et antal turbiner. Senere har man forsøgt at udnytte bølgebevægelser i havet ved at lade en flyder på vandoverfladen påvirke en dynamo. Disse bølgekraftværker er dog stadig på forsøgsbasis, og benyttes ikke til kommerciel elproduktion.

Kraftværker i Danmark

Der findes flere typer kraftværker. En almindelig type er kraftværker, der producerer strøm ved afbrænding af enten kul, olie, gas eller affald. I Danmark er disse værker i øvrigt oftest kraftvarmeværker, det vil sige, at de både producerer strøm og fjernvarme. Øvrige kraftværker er atomkraftværker, vindmøller, vandturbiner, bølgekraftværker og flere andre typer af konstruktioner.

Atomkraftværker

Der har gennem tiden været planer om indførelse af kernekraft i Danmark. Planerne blev dog endegyldigt skrinlagt d. 29. marts 1985, da Folketinget pålagde regeringen at opgive dem.[1]

Uddybende artikel: Kernekraft i Danmark

Vindkraft

I ingen andre lande udgør vindkraft en større andel af energiproduktionen. I 2014 kom 39% af Danmarks samlede elforbrug fra vindkraft. I januar måned 2014 udgjorde produktionen over 61% af det samlede elforbrug. Vindforholdene er bedst i den vestlige del af landet samt på øer med syd- eller vestvendte kyster. Danmark har også meget store havbaserede vindressourcer, og store dele af havet har en lav vanddybde på 5-15 meter, hvor placering af vindmøller er lettest.[2][3]

Uddybende artikel: Vindenergi i Danmark

Vandkraft

I Danmark eksisterer 8 vandkraftværker opført 1911-1942 med en årlig produktion mellem 0,2 og 5 GWh

Uddybende artikel: Danske vandkraftværker

Brændselskraftværker

Danmark genererede stadig 86% af sin elektricitet fra kul i 1984. Den 29. juni 2018 vedtog Folketinget med "Energiaftalen" at udfase kulfyret kraftproduktion inden 2030.[4]

Danmarks elektricitetskilder var 2020: 14,8% fossil (kul, olie, gas), 4,2% sol, 57,5% vind, 0,1% vand, 23,5% biomasse og affald (træpiller, træflis, halm, biogas). Siden er Kriegers Flak (2021) samt talrige solcelleparker igangsat, herunder Nordeuropas største i Hjolderup ved Aabenrå (2022) på 340 ha. [5][6]

Brændselskraftværker og planlagte lukninger af kulkraftværker [7]
OperatørNavnSat i driftMWel (netto)BrændselstypenSlutdato på forbrug af kul eller gas
ØrstedEsbjergværket1965378kul og olie01.04.2023
ØrstedAsnæsværket19591.057træpiller
Aalborg ForsyningNordjyllandsværket1998410kul2028
Fjernvarme Fyn A/SFynsværket1953442halm, kul og biogasplanlagt sommer 2022, midlertidigt udsat pga. Ukraine
ØrstedStudstrupværket1968700biomasse
ØrstedHerningværket198289biomasse
ØrstedSkærbækværket1945392biomasse
HOFORAmagerværket1971218biomasse
ØrstedAvedøreværket1990810biomasse
ØrstedKyndbyværket1973664gasolie
ØrstedSvanemølleværket195981gas2023 (usikker)
ØrstedH.C. Ørstedværket198570naturgas

Kildehenvisninger

  1. ^ "Folketingsbeslutning om atomkraft, 1985". Arkiveret fra originalen 25. februar 2020. Hentet 4. juni 2020.
  2. ^ Case Study: Wind energy in Denmark Arkiveret 25. juli 2008 hos Wayback Machine.
  3. ^ Denmark's Wind Power Output Rises to Record in First Half - WSJ
  4. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. juni 2020. Hentet 5. juni 2020.
  5. ^ https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/denmark/#energy
  6. ^ https://klimamonitor.dk/nyheder/art8705393/Landsbyen-Hjolderup-er-blevet-omringet-af-solceller
  7. ^ Danmark bliver kulfrit i 2030

Se også

Litteratur

  • Steen B. Böcher: "Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu; En erhvervsgeografisk Undersøgelse" Kulturgeografiske Skrifter bd. 3; Det kongelige danske Geografiske Selskab. Disputats, Københavns Universitet 1942. 409 s.

Eksterne henvisninger

  • Steen B. Böcher: "Danmarks Elektrificering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 47; 1944, s. 1-40)
  • Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VI (1917), s. 893-915; opslag: elektriske Kraftstationer
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Coal power plant Datteln 3.jpg
Forfatter/Opretter: Arnold Paul, Licens: CC BY-SA 2.5
Coal power plant in Datteln (Germany) at the Dortmund-Ems-Kanal