Elefantordenen

Elefantordenen
Badge of the Order of the Elephant (heraldry).svg
Elefantordenens ordenstegn
Tildeles af Danmarks monark
Orden fra Danmark Danmark
TypeRidderorden i en klasse
KlasserRidder
MottoMagnanimi Pretium
(dansk: Den storsindedes løn)
Dag1. januar (Riddernes ordensdag)
16. april (H.M. Dronningens fødselsdag)
28. juni (Valdemar Sejrs fødselsdag)
OrdensherreMargrethe 2.
KanslerPrins Joachim
Præcedens
Næste (højere)ingen
Næste (lavere)Dannebrogordenen
Order of the Elephant Ribbon bar.svg
Våben for Frederik 4., fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen.
Elefantordenens ordenstegn og kæde.
Elefantordenen på et gravmæle efter familien Blome i Heiligenstedten.

Elefantordenen er den fornemste danske orden og stammer fra midten af det 15. århundrede; den nugældende statut er fra 1693 med mindre ændringer fra 1808 og 1958. Elefantordenen har én klasse. Ordensherren er Danmarks regent.

Oprindelse

Ordenen blev stiftet af Christian I i form af Guds Moders Selskab. Der findes ikke bevarede dokumenter om dette; men angående bygningen af Hellig Tre Kongers Kapel i Roskilde Domkirke nævnes i 1462,[1] at det indrettes til selskabet. Stiftelsen er formodentlig sket senest i 1457, hvor man ved, at Christian 1. tildelte ordenskæder[2] i sine tre riger. Pave Sixtus 4. udstedte statutter for selskabet i 1474.[2]

Selskabet var på dette tidspunkt begrænset til 50 mennesker af begge køn[2] og havde som ordenstegn en kæde med en figur af jomfru Maria med barnet.[2][1] Sønnen Kong Hans' gravsted fra 1513 i Sankt Knuds Kirke i Odense afbilder kongen med en kæde af elefanter, som man formoder er ordenskæden, idet hans søn Christian II fem år tidligere havde tildelt selskabets skriftefader Erik Valkendorf et våben med en tårnbærende elefant.[3][4] Desuden kendes fra 1477 en afbildning af kæden fra et østrigsk gravmæle.[5]

Også Christian II uddelte som konge ordenstegn,[3] men Reformationen og hans afsættelse betød enden på det katolske broderskab, og først Frederik II genoptog ordensuddelingen. Fra 1580 ved man med sikkerhed, at det drejer sig om ordenstegn i form af en elefantformet guldmedaljon,[1] der har erstattet helgenbilledet. Et eksemplar opbevares på Rosenborg.

Fra Christian IV's tid kendes afbildninger af ordenen båret i et blåt bånd om halsen,[1] og i Frederik III's regeringstid fandt insignierne deres nuværende form med hvid elefant, blåt skærf og ordensstjerne (i begyndelsen broderet, senere af sølv).[1]

I 1679 trådte Christian V's første statut i kraft, og den blev revideret i 1691 og atter den 1. december 1693[5] og er den nugældende statut. Her begrænsedes antallet af riddere til 30 værdige mænd (kongehuset ikke medregnet) af luthersk tro,[3] som i forvejen skulle være riddere af Dannebrog (denne orden blev grundlagt 1671). Denne regel er dog blevet brudt mindst én gang; nemlig da Woldemar baron Løvendal i 1711 blev Elefantridder uden i forvejen at være Dannebrogsridder. I perioden mellem 1671 og 1693 blev adskillige personer udnævnt til Elefantriddere uden at være Dannebrogsriddere (eksempelvis hertug Ernst Günther 1675 og Cornelis Tromp 1676).

I Frederik VI's regeringstid, hvor begge danske ridderordener undergik en udvidelse i antallet af riddere og en opblomstring inden for ceremoniellet,[5] bortfaldt dog i 1808 antalsbegrænsningen og religionskravet for elefantridderne.[1]

Insignier

Elefantordenens skærf med ordenstegnet samt bryststjernen
  • Ordenskæden er af guld og består af led, der skiftevis er udformet som tårne og elefanter, sidstnævnte forsynet med blåemaljerede dækkener med bogstavet D for Dacia, middelalderlatin for "Danmark" (også: Dania).
  • Ordenstegnet er en 5 centimeter høj elefantfigur af massivt guld dækket med hvid emalje. På ryggen bærer den et vagttårn; foran dette sidder en morian og styrer elefanten med et spyd. På elefantens højre side er et latinsk kors af diamanter, og på venstre side ordensherrens monogram. Krigselefanten menes at symbolisere kristendommens forkæmpere,[kilde mangler] og elefanten er et gammelt symbol på kyskhed[6] og gudfrygtighed.[5]
  • Ordensstjernen er en ottetakket sølvstjerne med en forgyldt og rødemaljeret skive i midten, hvorpå er anbragt et kors af perler omgivet af en laurbærkrans i sølv. Stjernen bæres på venstre side af brystet.
  • Ordensskærfet er af lyseblå vatret (moireret) silke og 10 centimeter bredt hos mænd, 6 centimeter hos kvinder (heraf udtrykket "blå ridder", modsat Dannebrogordenens "hvide ridder"). Det bæres modsat næsten alle andre ordener fra venstre skulder mod højre hofte,[7] hvor ordenstegnet hænger. Skærfet bæres inden for civile og uden på militære jakker. Kæde og skærf bruges ikke samtidig, idet ordenstegnet hænger i enten kæden eller skærfet.

Enevældens ordensdragt

Under enevælden fandtes en særlig ordensdragt for ridderne, bestående af hvid jakke med kniplingskrave, løse hvide knæbukser og hvide knæstrømper, alt med guldbroderede kanter og knapper; karmoisinrød kappe med hvide kanter, hvid skulderkappe med guldbroderi og lange guldsnore med kvaster; sort hat med røde og hvide strudsefjer samt sabel i hvidt gehæng. Brugen af dragten aftog dog igennem 1700-tallet,[5] men genoplivedes i Frederik 6.s regeringstid, hvor også en daglig uniform, et bordeauxfarvet sæt med hvide knæstrømper, indførtes.[1] Siden anvendtes dragterne kun ved kroninger og forsvandt sammen med disse ved enevældens afskaffelse.

Administration

Ordenskapitlet og dets arkiv findes i hofmarskallatets bygning, Det Gule Palæ.

Ordensherre

Ordensherren for både Elefantordenen og Dannebrogordenen er Danmarks regent, i dag Dronning Margrethe II. Ordensherren bærer endnu i dag Christian 5.s ordenstegn.[1]

Ordenskapitel og ordensofficianter

De Kongelige Ridderordeners Kapitel, der er fælles for Elefant- og Dannebrogordenen, har til huse i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg. Her administreres tildelingen af ordener, og riddernes levnedsbeskrivelser (se nedenfor) opbevares i kapitlets arkiv.

Fem officianter arbejder sammen med ordensherren om administrationen af ordenerne:

Formalia

Ordenens devise

Elefantordenens devise er Magnanimi pretium,[8] "Den storsindedes løn" (anderledes oversættelser kan skyldes, at magnanimus også kan oversættes med "uforfærdet", samt at ordet i princippet kan gå på både giveren og modtageren).

Ordensdage

Elefantordenen har tre ordensdage, på hvilke ordenstegnet traditionelt må bæres i kæde. Kongehusets medlemmer anvender dog også kæde ved andre lejligheder.

  • 1. januar: Riddernes ordensdag, falder sammen med Kongehusets nytårskur.
  • 16. april, regentens fødselsdag: Ordenens højtidsdag (fælles med Dannebrogordenen).
  • 28. juni, Valdemar Sejrs fødselsdag: Ordenens højtidsdag (fælles med Dannebrogordenen).

Ud over regentens fødselsdag havde ordenen tidligere tre ordensdage: 3. juledag, 3. påskedag og 3. pinsedag. Sidstnævnte festligholdtes på Frederiksborg Slot, hvor ridderne bar ordensdragt.[9]

Ordenskapel

Ordenskapellet på Frederiksborg.

De to danske ridderordeners fælles kapel blev af Christian 5. oprettet i det øvre galleri i Frederiksborg Slotskirke, der blev enevoldskongernes salvingskirke. Kapellet var i begyndelsen forsynet med en tronstol samt skamler til hver ridder; dog vides det kun med sikkerhed at være brugt til en ordenshøjtidelighed med nyudnævnelser i 1694.[5]

Da Frederik 6. i 1808 udvidede tildelingen af Dannebrogordenen og indførte den fælles ordensdag 28. juni, ombyggedes hele kirken til et udvidet ordenskapel af C.F. Hansen. Ceremonien i forbindelse med ordensudvidelsen blev dog flyttet til Rosenborg; og i 1833 førtes kirken tilbage til det tidligere udseende.[5]

Våbenskjolde for alle elefantriddere og storkorsriddere af Dannebrogordenen ophænges stadig i kirken, idet den nye ridder i samarbejde med den kongelige våbenmaler blasonerer (udformer) sit skjold. Det omgives med afbildninger af ordenens skærf og kæde samt en latinsk tekst med ridderens eventuelle fyrstelige titel og datoen for optagelse i ordenen. Gennem tiden har det stigende antal riddere bevirket, at ældre våbener har måttet flyttes fra kapellet til tilstødende gange og trapper.

Tildeling

Tildeling af kongelige ridderordener er ordensherrens afgørelse. I modsætning til Dannebrogordenen, der tildeles efter ret faste kriterier, eksisterer kun delvis en fast praksis for Elefantordenen. Historisk kan der dog peges på nogle tendenser i tildelingen:

  • Som rigets højeste orden er det Elefantordenen, der bruges til udveksling mellem statsoverhoveder, der aflægger officielt besøg hos hinanden. Det er almindelig diplomatisk praksis, at staterne ved besøget anerkender hinanden ved at "bytte" ordener. Dette bruges dog kun, hvis begge stater har en civil orden, der kan udveksles. Amerikanske præsidenter har f.eks. ikke modtaget Elefantordenen, da USA ikke selv uddeler civile ordener.
  • Som monarkens orden tildeles Elefantordenen medlemmer af Kongehuset; Det danske kongehus skelner i modsætning til visse andre monarkier ikke mellem civile ordener og husordener (dynastiske ordener, til husets egne medlemmer). Ved statsbesøg imellem monarkier kan ordenen også gives til den besøgende/besøgte monarks familiemedlemmer.
  • Indenlandske ikke-kongelige modtagere har historisk set været personer, der ligesom kongehuset har haft statens tjeneste som livsgerning, under Enevælden således flere af kongens ministre. I nyere tid har ordenen været givet til personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for staten, eller til forskere, der har gjort internationalt væsentlige videnskabelige landvindinger.

Riddere

Det har tidligere været uklart, om ordenen ifølge Christian 5.s statutter kunne tildeles kvinder. Det blev fastslået ved kongelig forordning af 9/4 1958, at den kunne modtages af begge køn, men som det ses, har det siden 1892 været praksis, at kvinder inden for kongehuset samt kvindelige regenter lejlighedsvis kunne modtage insignierne af ordensherren uden dog at regnes blandt eller benævnes riddere.

I det 20. århundrede har fem borgerlige danskere modtaget ordenen. Det er Johannes Zeuthen Schroll, Vilhelm Thomsen, Hans Niels Andersen, Niels Bohr og Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller. Af udlændinge er der ud over statsoverhoveder tre borgelige modtagere: Dwight D. Eisenhower, Bernard Law Montgomery og Winston Churchill.

Indehavere har ret til titlen Ridder af Elefantordenen (forkortet R. af E., f.eks. på brevpapir og lignende). Derudover bliver elefantriddere placeret i 1. rangklasse, nummer 1, ved det danske hof og dermed tillagt prædikat af (hans/hendes) Excellence, hvis de ikke i forvejen har et højere prædikat.

Ved udnævnelsen til ridder opfordres modtageren til at indsende et vita, dvs. en levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet, der i sit arkiv opbevarer alle levnedsbeskrivelser siden 1884 samt nogle få ældre. De fleste ældre beskrivelser gik tabt ved Christiansborgs brand i dette år.[10]

Ved en ridders død skal ordensinsignierne returneres til ordensherren. Til dato har cirka 800 mennesker modtaget Elefantordenen.[11]

Nulevende riddere, kronologisk efter optagelse

Riddervåbener for den danske kongefamilie. Øverst ordensherrens (Dronning Margrethe 2.s) våben, kongevåbenet. Derunder Prins Henriks personlige våben. Nederst t.v. Kronprins Frederiks våben, kongevåbenet. I midten Kronprinsesse Marys våben, et alliancevåben (sammenstillet våben) af kongevåbenet og en variant af McDonald-klanens våben. Til højre Prins Joachims våben (kongevåbenet, men med hjerteskjoldet delt mellem Oldenburg og Monpezat (usynligt). Prinsesse Maries våben var på fotograferingstidspunktet ikke færdigblasoneret. Ordensherrens våben er kronet med kongekrone (otte bøjler (fem synlige)), de øvrige med prinsekroner (fire bøjler (tre synlige)). Prinsekronen er i Danmark et rent heraldisk fænomen.

Indtil 1970

  • 20. april 1947: Margrethe 2., Danmarks dronning, daværende prinsesse af Danmark. Nuværende ordensherre.
  • 20. april 1947: Benedikte, prinsesse til (dengang: af) Danmark
  • 20. april 1947: Anne-Marie, tidligere hellenernes dronning, daværende prinsesse af Danmark
  • 16. november 1947: Elizabeth 2., dronning af Det Forenede Kongerige, daværende prinsesse
  • 8. august 1953: Akihito, tidligere kejser af Japan, daværende kronprins
  • 21. februar 1958: Harald 5., konge af Norge, daværende kronprins
  • 6. september 1960: Sirikit, dronning af Thailand
  • 17. februar 1961: Ingolf, greve af Rosenborg, daværende prins til Danmark
  • 4. januar 1962: Konstantin 2., tidligere hellenernes konge, daværende kronprins
  • 3. maj 1963: Farah, daværende kejserinde af Iran
  • 11. september 1964: Irene, prinsesse af Grækenland
  • 11. september 1964: Michael, prins af Grækenland
  • 12. januar 1965: Carl 16. Gustaf, konge af Sverige, daværende kronprins
  • 28. september 1965: Hitachi, prins til Japan
  • 18. juni 1968: Albert 2., tidligere belgiernes konge, daværende prins

1970-1990

1990-2000

Efter 2000

Afdøde riddere i udvalg, kronologisk efter optagelse

Nedenstående liste er endnu ufuldstændig

Listen inkluderer medlemmer af Guds Moders Selskab, samt personer der fik ridderslaget 1559-1580 men aldrig var medlemmer af Elefantordenen

Elefantorden udstillet på Reventlow-Museet Pederstrup.

Indtil 1600

Under kong Frederik 2.

1600-1700

Under kong Christian 4.

Under kong Frederik 3.

  • 28. februar 1648: Christian 5., daværende kronprins
  • 25. november 1648: Anders Bille, rigsmarsk
  • 25. november 1648: Ove Gjedde, rigsadmiral
  • 25. november 1648: Hannibal Sehested, statholder i Norge
  • 25. november 1648: Gregers Krabbe, medlem af Rigsrådet
  • 25. november 1648: Hans Lindenov
  • 25. november 1648: Iver Vind
  • 25. november 1648: Niels Trolle
  • 25. november 1648: Christian Rantzau, statholder i Hertugdømmerne
  • 25. november 1648: Henrik Blome, amtmand i Rendsburg
  • 25. november 1648: Falk Lykke
  • 25. november 1648: Henning Valkendorf
  • 25. november 1648: Holger Rosenkrantz til Frøllinge og Ørup
  • 25. november 1648: Knud Ulfeldt, generalkrigskommisær
  • 25. november 1648: Wenzel Rothkirck, generallandkommisær
  • 25. november 1648: Axel Urup, officer og militæringeniør
  • 25. november 1648: Friedrich von Buchwald
  • 25. november 1648: Mogens Sehested
  • 25. november 1648: Henrik Rantzau
  • 25. november 1648: Henrik von Ahlefeldt, officer
  • 25. november 1648: Sivert Urne
  • 25. november 1648: Jens Høeg
  • 25. november 1648: Iver Krabbe
  • 25. november 1648: Flemming Ulfeldt
  • 25. november 1648: Frantz Pogwisch
  • 25. november 1648: Ebbe Christoffersen Ulfeldt, officer
  • 25. november 1648: Niels Krabbe
  • 25. november 1648: Steen Bille
  • 25. november 1648: Joachim Gersdorff
  • 25. november 1648: Ebbe Jakobsen Ulfeldt, officer
  • 25. november 1648: Henrik Lindenov
  • 25. november 1648: Henrik Bielke
  • 25. november 1648: Christian Friis, felttøjmester
  • 28. maj 1649: Johan Moritz, greve af Nassau-Siegen
  • 28. maj 1649: Henrik, greve af Nassau-Siegen
  • 1649: Johann Wolfarth von Brederode, greve af Holland
  • 11. oktober 1651: Frederik, prins af Danmark
  • 1652: Georg Friedrich Ludwig, greve af Nassau-Siegen
  • 1652: Johan van Reede, friherre og ambassadør
  • 21. april 1653: Jørgen, prins af Danmark og prinsgemal i England
  • 1654: Eberhard 3., hertug af Württemberg-Stuttgart
  • 9. juli 1656: Jacob van Wassenaer Obdam, admiral
  • 1656: Friedrich, hertug af Württemberg-Neuenstadt
  • 1660: Godard Adriaan van Reede, hollandsk gesandt
  • 11. oktober 1663: Johann Georg 3., kurfyrste af Sachsen
  • 11. oktober 1663: Ulrik Frederik Gyldenløve, statholder i Norge
  • 11. oktober 1663: Claus von Ahlefeldt, generalløjtnant
  • 11. oktober 1663: Hans Schack, rigsfeltherre
  • 11. oktober 1663: Peder Reedtz, kansler
  • 11. oktober 1663: Frederik Ahlefeldt, lensgreve til Langeland
  • 11. oktober 1663: Johan Christopher von Körbitz, rigsmarskal
  • 11. oktober 1663: Ernst Albrecht von Eberstein, feltmarskal
  • 1667: Ulrich, hertug af Württemberg-Neuenbürg
  • 26. juni 1667: Vilhelm 7., landgreve af Hessen-Kassel
  • 26. juni 1667: Karl, daværende prins af Hessen-Kassel
  • 26. juni 1667: Ditlev von Ahlefeldt, amtmand i Flensborg og generalkrigskommisær
  • 24. oktober 1667: Christian Albrecht, hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp
  • 24. oktober 1667: August Frederik, hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp, fyrstebiskop af Lübeck
  • 24. oktober 1667: Christoffer Parsberg, greve og amtmand over Vordingborg Amt
  • 28. marts 1668: Christian Ernst, markgreve af Brandenburg-Bayreuth
  • 18. maj 1669: Ditlev Rantzau, landråd og vicestatholder i Hertugdømmerne

Under kong Christian 5.

  • 24. juni 1670: Anton Aldenburg, statholder i Oldenborg og Delmenhorst
  • 1671: Joachim Ernst, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön
  • 7. juli 1671: Karl 2., kurfyrste af Pfalz
  • 11. oktober 1671: Frederik 4., daværende kronprins
  • 25. oktober 1671: Johan Adolf, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön
  • 1. december 1672: Christian Vilhelm, prins af Danmark og Norge
  • 26. marts 1675: Christian, prins af Danmark og Norge
  • 12. juni 1675: Ernst Günther 1., hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
  • 29. maj 1676: August, hertug af Slesvig-Holsten-Nordborg
  • 29. maj 1676: Frederik, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Wiesenburg
  • 15. november 1676: Cornelis Tromp, hollandsk søofficer
  • 23. januar 1678: Frederik 1., hertug af Sachsen-Gotha-Altenburg
  • 26. november 1678: Frederik 1. af Preussen, daværende kurprins af Brandenburg
  • 8. februar 1679: Johan Friedrich, markgreve af Brandenburg
  • 11. marts 1679: Jens Juel, gehejmestatsminister
  • 11. marts 1679: Vincents Hahn, generalinspektør
  • 11. marts 1679: Niels Juel, generaladmiralløjtnant
  • 11. marts 1679: Gustav Wilhelm Wedel, daværende feltmarskalløjtnant og overgeneral
  • 11. marts 1679: Holger Vind, lensmand i Norge og vicekansler
  • 20. marts 1680: Just Høg, ambassadør
  • 29. juni 1680: Frederik 2., landgreve af Hessen-Homburg
  • 26. oktober 1680: Carl, prins til Danmark og Norge
  • 31. december 1680: Godske von Buchwald, diplomat
  • 1. juli 1681: Conrad Reventlow, daværende jægermester
  • 26. juli 1682: Frederik 7., markgreve af Baden-Durlach
  • 3. november 1682: Christian Eberhard, fyrste af Ostfriesland
  • 28. november 1683: Frédéric Charles, greve af Roye til Rochefoucauld, jarl af Lifford
  • 27. juli 1684: Albrecht 3., hertug af Sachsen-Coburg
  • 22. september 1686: Johan Georg 4. af Sachsen, daværende kurprins
  • 24. september 1686: August 2. af Sachsen, daværende kurprins
  • 21. februar 1687: Vilhelm, prins til Danmark og Norge
  • 31. juli 1688: Ferdinand Vilhelm, hertug af Württemberg-Neuenstadt
  • 31. juli 1688: Frederik Ahlefeldt, statholder i Hertugdømmerne
  • 19. juli 1692: Godard van Reede af Amerongen, engelsk general
  • 9. januar 1693: Anthon Ulrich, hertug af Braunschweig-Lüneburg-Wolfenbüttel
  • 10. januar 1693: Christian Gyldenløve, greve til Samsø
  • 5. juli 1694: Frederik 2., hertug af Sachsen-Gotha
  • 5. juli 1694: Eberhard 4. Ludvig, hertug af Württemberg-Stuttgart
  • 5. juli 1694: Ernst Ludwig, landgreve af Hessen-Darmstadt
  • 5. juli 1694: Philip, landgreve af Hessen-Philipsthal
  • 5. juli 1694: Frederik Ludvig, hertug af Slesvig-Holsten-Beck
  • 5. juli 1694: Leopold Eberhard, hertug af Württemberg-Mömpelgard
  • 26. marts 1695: Ulrik Christian Gyldenløve, daværende admiral
  • 7. december 1695: Vilhelm Ludvig, hertug af Anhalt-Harzgerode
  • 7. december 1695: Christian Siegfried von Plessen, diplomat og amtmand
  • 24. december 1696: Johan Adolf, hertug af Sachsen-Weißenfels
  • 28. juni 1697: Christian, prins til Danmark og Norge, søn af Frederik 4., modtog ordenen ved fødslen, død som 1-årig
  • 19. januar 1698: Henrik, hertug af Sachsen-Römhild
  • 22. januar 1698: Albrecht Ernst 2., fyrste til Oettingen-Oettingen
  • 19. september 1698: Johan Georg, hertug af Sachsen-Weißenfels
  • 9. august 1699: August Vilhelm, hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel

1700-1800

Under kong Frederik 4.

Under kong Christian 6.

Under kong Frederik 5.

Under kong Christian 7.

1800-1900

Under kong Frederik 6.

Under kong Christian 8.

  • 19. januar 1840: Frederik Vilhelm 4. af Preussen, daværende kronprins
  • 1. februar 1840: Adolf, hertug af Nassau, senere storhertug af Luxembourg
  • 22. maj 1840: Ernst Friedrich af Hessen-Philippsthal, prins
  • 28. juni 1840: Frederik af Hessen-Kassel-Rumpenheim, landgreve
  • 28. juni 1840: Gebhard Moltke-Huitfeldt, greve
  • 15. december 1840: Leopold 4., hertug af Anhalt-Dessau
  • 27. februar 1841: Wilhelm, daværende prins af Preussen
  • 12. april 1841: Ferdinand 2., konge af Portugal
  • 10. juni 1841: Frederik August Emil af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, prins
  • 10. juni 1841: Alexius Friedrich af Bentheim-Steinfurt, fyrste
  • 14. juli 1841: Gustav Vilhelm af Mecklenburg-Schwerin, hertug
  • 30. oktober 1841: Georg Karl af Hessen-Kassel, prins
  • 5. april 1842: Friedrich Franz 2. af Mecklenburg-Schwerin, storhertug
  • 20. januar 1843: Albert af Sachsen-Coburg-Gotha, prinsgemal i Storbritannien
  • 22. juni 1843: Christian 9., daværende prins af Glücksborg
  • 18. september 1843: Frederik af Glücksborg, prins
  • 5. december 1843: Henrik Karl Valdemar af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, prins
  • 28. januar 1844: Pjotr Michailovitj Volkonskij, russisk generalfeltmarskal
  • 23. juli 1844: Konstantin Nikolajevitj af Rusland, storfyrste
  • 30. april 1846: Louis Philippe 1., konge af Frankrig
  • 16. juni 1846: Leopold 1., konge af Belgien
  • 27. juni 1846: François Guizot, fransk udenrigsminister
  • 27. juni 1846: Élie Decazes, hertug af Glücksbjerg
  • 16. juli 1846: Karl 15. af Sverige, daværende kronprins
  • 2. november 1846: Otto 1., konge af Grækenland
  • 1. januar 1847: Anders Sandøe Ørsted
  • 1. januar 1847: Heinrich Anna Reventlow-Criminil, udenrigsminister
  • 29. marts 1847: Pedro 2., kejser af Brasilien
  • 27. september 1847: Gustaf, prins af Sverige-Norge

Under kong Frederik 7.

Under kong Christian 9.

  • 15. november 1863: Valdemar, prins til Danmark
  • 16. november 1863: Edvard 7., konge af Det Forenede Kongerige
  • 9. marts 1864: Hans, prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
  • 18. april 1864: Ludvig 1., konge af Portugal
  • 11. oktober 1864: Sergei Stroganov, russisk general
  • 13. oktober 1864: Julius, prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glúcksborg
  • 23. februar 1865: Christian Frederik Hansen, krigsminister
  • 11. marts 1865: Louis Napoleon, kronprins af Frankrig
  • 29. juni 1865: Alexander 3., daværende kronprins
  • 9. januar 1966: Leopold 2., belgiernes konge
  • 11. januar 1866: Maximilian 1., kejser af Mexico
  • 16. maj 1866: Edouard Drouyn de Lhuys, udenrigsminister i Frankrig
  • 14. juni 1866: Vladimir, storfyrste af Rusland
  • 17. juni 1866: Alexej, storfyrste af Rusland
  • 26. oktober 1866: Vladimir Adlerberg, Minister for det Russiske Kejserlige Hus
  • 26. oktober 1866: Andrej Shuvalov, overhofmarskal i Rusland
  • 26. marts 1867: George, hertug af Cambridge
  • 15. september 1867: Frederik Vilhelm af Hessen-Kassel
  • 22. november 1867: Ludwig Wilhelm af Bentheim-Steinfurt
  • 1. maj 1868: António José de Ávila, premierminister i Portugal
  • 12. august 1868: William, kronprins af Nederlandene
  • 1. september 1868: Nikolaj, storfyrste af Rusland
  • 1. september 1868: Georg, hertug af Mecklenburg-Strelitz
  • 16. september 1868: Georg Meyendorff, russisk generalløjtnant
  • 4. maj 1869: Patrice Mac-Mahon, daværende marskal og senere præsident i Frankrig
  • 28. juli 1869: Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs, lensgreve og konseilspræsident
  • 28. juli 1869: Valdemar Tully Oxholm, overhofmarskal
  • 28. juli 1869: Gustaf Sparre, rigsmarskal i Sverige
  • 28. juli 1869: Carl Wachtmeister, udenrigsminister i Sverige
  • 11. januar 1870: Ludvig 3., Storhertug af Hessen og ved Rhinen
  • 31. marts 1870: Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, lensgreve og gehejmekonferensråd
  • 2. oktober 1871: Frederik Vilhelm af Hessen-Kassel
  • 22. marts 1873: Frederik 1., Hertug af Anhalt
  • 2. august 1873: Arthur af Connaught
  • 19. august 1873: Frederik 3. af Tyskland, daværende kronprins af Tyskland og Preussen
  • 24. november 1873: Rudolf, kronprins af Østrig-Ungarn
  • 2. januar 1874: Sophus Danneskiold-Samsøe, greve og generalpostdirektør
  • 5. marts 1874: Axel Gustaf Adlercreutz, justitsminister i Sverige
  • 22. juni 1874: Gustav, kronprins til Sverige
  • 4. juli 1874: Alexander, prins af Nederlandene
  • 14. juli 1874: Carl Christian Hall, gehejmekonferensråd og fhv. konseilspræsident
  • 14. juli 1874: Ludvig Holstein-Holsteinborg, konseilspræsident
  • 25. juni 1875: Konstantin Konstantinovitj af Rusland, storfyrste i Rusland
  • 4. juli 1875: Alfred af Sachsen-Coburg-Gotha, prins af Storbritannien og Irland, hertug af Edinburgh
  • 1. november 1875: Philippe, prins af Belgien, greve af Flandern
  • 20. november 1875: Alexander, prins af Hessen-Darmstadt
  • 22. januar 1876: Louis Decazes, udenrigsminister i Frankrig
  • 8. april 1876: Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
  • 23. april 1876: Vilhelm 4. af Luxembourg, daværende arveprins af Nassau
  • 22. juli 1876: Otto von Plessen, baron og diplomat
  • 3. august 1876: Sergej, storfyrste af Rusland
  • 3. august 1876: Pavel, storfyrste af Rusland
  • 3. august 1876: Alexander Vladimirovitj Adlerberg, minister for det Russiske Kejserlige Hus
  • 14. august 1876: Vladimir Andrejevitj Dolgorukov, generalguvernør i Moskva
  • 19. august 1876: Dimitri Miljutin, krigsminister i Rusland
  • 24. april 1877: Frederik 1., storhertug af Baden
  • 8. januar 1878: Alfons 12., konge af Spanien
  • 8. april 1878: Jacob Brønnum Scavenius Estrup, gehejmekonferensråd og konseilspræsident
  • 14. juni 1878: Albert, konge af Sachsen
  • 1. juli 1878: Karl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach
  • 23. september 1878: Ludvig 4., storhertug af Hessen og ved Rhinen
  • 16. november 1878: Ernst August, hertug af Cumberland
  • 22. april 1879: Eduard Ivanovitj Totleben, russisk ingeniørgeneral
  • 10. maj 1879: Carol, prins af Rumænien
  • 1. juni 1879: Johan Nicolai Madvig
  • 16. november 1879: Konstantin af Hohenlohe-Schillingsfürst, førsteoverhofmester i Østrig
  • 16. november 1879: Franz Folliot de Crenneville, felttøjmester i Østrig
  • 28. november 1879: Wilhelm, kronprins af Tyskland
  • 20. juli 1880: Oscar Bernadotte, prins af Sverige
  • 10. september 1881: Mikhail, storfyrste af Rusland
  • 19. september 1881: Albrecht af Østrig, hertug af Teschen
  • 19. maj 1882: Milan 1., konge af Serbien
  • 28. oktober 1882: Ernst 1. af Sachsen-Altenburg
  • 26. november 1882: Arthur Mohrenheim, russisk gesandt i Danmark
  • 6. juli 1883: Alexander 1., fyrste af Bulgarien
  • 31. august 1883: Carl, prins af Sverige
  • 31. august 1883: Eugen, prins af Sverige
  • 7. oktober 1883: Karl 1., kronprins af Portugal
  • 11. oktober 1883: Albert Victor, prins af Storbritannien
  • 18. maj 1884: Nikolaj, storfyrste i Rusland
  • 29. oktober 1884: Alexander Friedrich af Hessen-Kassel
  • 13. december 1884: Abdul Hamid 2., sultan for det Osmanniske Rige
  • 14. september 1885: Robert Philippe, prins af Orléans
  • 11. oktober 1885: Georg, prins af Storbritannien og Irland
  • 22. oktober 1885: Louis Philippe, prins af Orléans
  • 28. august 1886: Konstantin, kronprins af Grækenland
  • 18. maj 1887: Mutsuhito, kejser af Japan
  • 30. juli 1888: Heinrich, prins af Preussen
  • 25. august 1888: Alexander von Pape, guvernør i Berlin
  • 26. september 1888: Christian, prins til Danmark
  • 25. oktober 1888: Nikolaj von Giers, udenrigsminister i Rusland
  • 15. november 1888: Prins Georg af Grækenland
  • 18. maj 1889: Nikola, fyrste af Montenegro
  • 18. maj 1889: Gustav Kalnoky, udenrigsminister i Østrig-Ungarn
  • 21. juni 1889: Karl 1., konge af Württemberg
  • 9. oktober 1889: George, storfyrste af Rusland
  • 21. juli 1890: Karl Ludwig, ærkehertug af Østrig
  • 3. august 1890: Carl, prins til Danmark
  • 18. august 1890: Karl Stefan, ærkehertug af Østrig
  • 7. september 1890: Nikolaos, prins af Grækenland og Danmark
  • 18. maj 1891: Luitpold, prinsregent af Bayern
  • 5. august 1891: Sadi Carnot, præsident i Frankrig
  • 23. september 1891: Victor Emanuel, kronprins af Italien
  • 21. dcember 1891: Illarion Ivanovich Vorontsov-Dashkov, russisk general
  • 8. januar 1892: Chulalongkorn, konge af Siam
  • 26. maj 1892: Louise, dronning af Danmark
  • 26. maj 1892: Friedrich, ærkehertug af Østrig
  • 26. maj 1892: Albrecht, prins til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
  • 26. maj 1892: Carl Ludvig Løvenskiold, overhofmarskal
  • 12. maj 1893: Johannes Nellemann, justitsminister
  • 17. juli 1894: Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin
  • 28. juli 1894: Harald, prins til Danmark
  • 28. juli 1894: P.C.N. Buch, justitiarius i Højesteret
  • 24. juni 1895: Frederik Karl, prins af Hessen-Kassel
  • 7. september 1895: Alexander, storfyrste af Rusland
  • 5. maj 1896: Georg, fyrste af Schaumburg-Lippe
  • 27. juli 1897: Maha Vajiravudh, kronprins af Siam
  • 27. juli 1897: Svasti Sobhana, prins af Siam
  • 3. august 1897: Frederik Frans 4., storhertug af Mecklenburg-Schwerin
  • 6. august 1897: Michail, storfyrste af Rusland
  • 18. september 1897: Frederik von Essen, rigsmarskal i Sverige
  • 13. oktober 1897: Frederik, hertug af Baden
  • 18. november 1897: Nikolaj, storfyrste af Rusland
  • 8. april 1898: Niels Frederik Ravn, marine- og udenrigsminister
  • 9. juni 1898: Johann Albrecht, hertug af Mecklenburg-Schwerin
  • 9. oktober 1898: Georg Wilhelm, prins af Cumberland og Hannover
  • 9. oktober 1899: Yoshihito, kronprins af Japan

1900-2000

  • 6. maj 1900: Wilhelm, kronprins af Tyskland og Preussen
  • 10. juli 1900: Maximilian, prins af Baden
  • 7. september 1900: Georgij, storfyrste af Rusland
  • 14. september 1900: Friedrich, prins af Schaumburg-Lippe
  • 1. november 1900: Émile Loubet, præsident i Frankrig
  • 20. juli 1901: Alfons 13., konge af Spanien
  • 12. september 1901: Peter greve af Oldenburg
  • 14. juli 1902: Frederik, arveprins af Anhalt
  • 6. august 1902: Andreas, prins af Grækenland og Danmark
  • 27. oktober 1902: Lave Beck-Friis, svensk gesandt i Danmark
  • 3. april 1903: August Eulenberg, preussisk general
  • 29. august 1903: Friedrich Heinrich, prins af Preussen
  • 28. oktober 1903: Gustav, prins af Sverige
  • 3. august 1904: Paul Friedrich, hertug af Mecklenburg-Schwerin
  • 3. august 1904: Heinrich 18. af Reuss-Köstritz
  • 19. august 1904: Adolf Friedrich 5., storhertug af Mecklenburg-Strelitz
  • 4. marts 1905: Gustav, prins til Danmark
  • 8. april 1905: Friedrich Wilhelm, prins af Preussen
  • 10. juni 1905: Aage, prins til Danmark
  • 21. juli 1905: Hans von Koester, tysk storadmiral
  • 17. november 1905: Ernst August, prins af Hannover

Under kong Frederik 8.

Under kong Christian 10.

Under kong Frederik 9.

Under dronning Margrethe 2.

Efter 2000

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q Slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt,

Øvrige bemærkninger

Udenrigsminister Otto Ditlev Rosenørn-Lehn skulle have været udnævnt til Elefantridder ved kongeparrets guldbryllup 26. maj 1892, men han døde fem dage inden.[12]

Fratagelse af ordenen

Statutten giver ordensherren mulighed for at fratage modtageren riddertitlen og dermed tilbagekalde ordenen. Ganske få elefantriddere er til dato blevet frataget titlen inden deres død:

  • Wilhelm Adolf Rantzau modtog ordenen 30. november 1716. Da han blev anklaget for mordet på sin bror, Christian Ditlev Rantzau, blev han udstødt af ordenen. Idømt livsvarig fængsel på Akershus.[13]
  • Christian August, hertug af Augustenborg, blev elefantridder 31. juli 1815, da han som svoger til Christian 8. var i nær familie med kongehuset. Efter at have tilsluttet sig det slesvig-holstenske oprør under Treårskrigen blev han ved den efterfølgende landsforvisning i 1850 frataget ordenen.[11]
  • Frederik August, prins af Augustenborg, "prinsen af Nør", blev elefantridder 1. september 1828, da han som svoger til Christian 8. var i nær familie med kongehuset og desuden fungerede som statholder i hertugdømmerne. Efter at have tilsluttet sig det slesvig-holstenske oprør under Treårskrigen blev han ved den efterfølgende landsforvisning i 1850 frataget ordenen.[11]
  • Nicolae Ceauşescu, Rumæniens daværende præsident, udvekslede i 1980 Rumæniens Stjernes Orden med Elefantordenen som led i standardproceduren ved statsbesøg. At Dronning Margrethe 2. ved regimets sammenbrud 23. december 1989 unilateralt lod ordenen tilbagekalde fra et fremmed statsoverhoved, er derimod exceptionelt i Elefantordenens historie. Ceauşescu blev henrettet 25. december samme år.

Da disse modtagere ikke døde som elefantriddere, er deres navne slettet fra Ordenskapitlets liste over riddernes tal. Dette overgik efter Danmarks skiften side under Napoleonskrigene også kejser Napoleon og brødrene Louis og Jérôme Bonaparte, der dog som et kompromis fik lov at beholde ordensinsignierne i deres levetid.[11]

Noter

  1. ^ a b c d e f g h Christensen: Danske Ordensinsignier
  2. ^ a b c d http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0905.html Arkiveret 15. januar 2010 hos Wayback Machine Salmonsens Konversationsleksikon
  3. ^ a b c http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0906.html Arkiveret 15. januar 2010 hos Wayback Machine Salmonsens Konversationsleksikon
  4. ^ Denne elefant afbildes i et blåt felt, hvilket kan være en henvisning til jomfru Maria, der traditionelt afbildes i blå klæder; om der er en forbindelse til elefantfigurens nuværende blå dækken, er uvist.
  5. ^ a b c d e f g Kongelige ordener, udg. Frederiksborgmuseet. Det drejer sig om et epitafium for en Florian Winkler i Wiener Neustadt.
  6. ^ Elefantens rolle som middelalderligt kyskhedssymbol skyldes formodentlig, at Plinius den Ældre i Naturalis Historia mener at vide, at den går i skjul under parringen.
  7. ^ På Christian 4.s tid, hvor silkebåndet også anvendtes om halsen, kunne ordenen ukompliceret flyttes mellem bærerens bryst og hofte. Da elefanten i brystkæde vender front mod bærerens venstre side, og på hoften må vende fremad, må den bæres på højre hofte.
  8. ^ Studenz: Vom Zauber alter Orden und Ehrenzeichen
  9. ^ http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0907.html Arkiveret 15. januar 2010 hos Wayback Machine Salmonsens Konversationsleksikon
  10. ^ "De kongelige ridderordener". Arkiveret fra originalen 24. november 2010. Hentet 17. november 2006.
  11. ^ a b c d Stevnsborg: Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn
  12. ^ Otto Ditlev Rosenørn-Lehns biografi i Dansk Biografisk Leksikon.
  13. ^ a b c d e f Pedersen: Riddere af Elefantordenen 1559-2009
  14. ^ Olden-Jørgensen: Kun navnet er tilbage

Eksterne kilder og henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Orders of the Elephant (Russia).jpg
Forfatter/Opretter: shakko, Licens: CC BY-SA 3.0
Знаки ордена слона, 19 век.
Peter I of Russia's Order of the Elephant statutes.jpg
Forfatter/Opretter: shakko, Licens: CC BY-SA 3.0
Elefantordenens statutter. Denne kopi har tilhørt Zar Peter den Store af Rusland. Udstillet i Kreml i Moskva.
Peter I of Russia's Order of the Elephant warrant 1713.jpg
Forfatter/Opretter: shakko, Licens: CC BY-SA 3.0
Грамота датского короля Фредерика IV о награждении орденом Слона Петра I. 18 февраля 1713 года. РГАДА
Badge of the Order of the Elephant (heraldry).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Badge of the Order of the Elephant in heraldry.
Riddervåben for kongefamilien.jpg
Forfatter/Opretter:
This file was made by Thomas Bredøl, and should be credited as: Photo: Thomas Bredøl.

If you make use of this picture outside of the Wiki community, an email would be appreciated.

, Licens: Attribution
Personlige våbenskjolde for den danske kongefamilie. Øverst ses dronningens og herunder Prins Henriks. I nederste række ses våbnene for Kronprins Frederik (venstre), Kronprinsesse Mary og Prins Joachim (højre). Dronningens våbenskjold er omgivet af Dannebrogordenens og Elefantordenens ordenskæder og -skærf (hhv. hvid/rød og blå). De øvrige våbenskjolde er omgivet af Elefantordenens ordenskæde og -skærf.
Våbenskjold Rosenborg.jpg
Forfatter/Opretter: Jesper Valentin (Valentinian). If you use this image under CC-BY-SA-2.5 please credit me as follows: "Photo: Jesper Valentin" or a phrase with the same meaning., Licens: CC-BY-SA-3.0
Coat of arms of Denmark, on the ceiling of the Long Hall in Rosenborg Castle, Denmark. The actual work of art dates from the reign of Frederick IV of Denmark (1671-1730).
Order of the Elephant Ribbon bar.svg
Forfatter/Opretter: Portunes, Licens: CC BY 4.0
Ribbon bar of the Danish Order of the Elephant
Elefantorden.JPG
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 4.0
Elefantordenen. Udstillet på Reventlowmuseet Pederstrup
Heiligenstedten, Grabmale Blome, Elefantenorden NIK 3270.JPG
Forfatter/Opretter: Nightflyer, Licens: CC BY 3.0
The tomb of Blome family. An additional stone shows the elephant Medal with the family crest at the center. Cemetery in Heiligenstedten.
Det Gule Palae Copenhagen.jpg
Det Gule Palæ ved Amalienborg, tegnet af Nicolas-Henri Jardin.
FrbSlotkirkefløjen15.jpg
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Nico-dk assumed (based on copyright claims)., Licens: CC-BY-SA-3.0
Kirkefløjen fra 1606 på Frederiksborg Slot, Hillerød, Denmark.
Keten Olifant.jpg
エレファント勲章の頸飾 (図の上部) に塔と象が連なる。象の背中の布の裾に見える D の字は、中世ラテン語でデンマークを表す「Dania」の頭文字。1893年の図版より作成。