Elbil

(c) Michael Movchin / Felix Müller, CC BY-SA 3.0

En elbil (forkortelse af elektrisk bil) er en bil, der kører på elektricitet, og som derfor er meget støjsvag. Elbilen har i modsætning til traditionelle bilers forbrændingsmotor, en elmotor. I næsten alle tilfælde drives den elektriske motor af batterier, som er forbundet med motoren. Den udleder ikke emissioner, udover hvad elproduktionen og produktionen af selve bilen (især batteriet) forårsager. Det vil sige, at hvis en elbils strøm er fra vedvarende energi (vindmøller, solceller osv.), udleder den ingen CO₂ udover produktionen. En bil, der delvis kører på el, kaldes en Hybridbil. Hybrid fås i to typer, ren hybrid og plugin-hybrid. Pluginmodellen kan oplades og køre på ren strøm, distance afhængigt af model og kørsel. Disse må derfor parkere på pladser beregnet for elbiler. Dette gælder ikke den rene hybrid, hvor bensin/dieselmotoren starter og stopper automatisk efter behov.

Foreningerne De Danske Bilimportører, Dansk Elbil Komite, Dansk Elbil Alliance, ElbilBy og FDEL har i mange år arbejdet for at udbrede kendskab til og anvendelse af elbiler.

Elbiler bruger elektricitet lagret på batterier i stedet for benzin eller diesel. Problemet ved en elbil er først og fremmest rækkevidden, der er begrænset pr. opladning. En god ting ved elbiler er at de ikke udleder CO₂ fra udstødningen. Det eneste sted der bliver udledt CO₂ er fra elkraftværker, hvis den brugte elektricitet kommer herfra. Når elektriciteten kommer fra alternative energikilder som vindkraft eller solpaneler, udledes der ingen CO₂. En elbil har meget ringe motorstøj. Der findes en række forskellige elbiler, fra helt små bybiler til racerbiler. Ved Silkeborgmotorvejens åbning i September 2016 forsøgte 404 elbiler at sætte verdensrekord i kortegekørsel.^[1]

I 2022 var der 100.000 elbiler i Danmark, men i 2023 var mængden fordoblet til 200.000 styk. 2023 blev det første år hvor elbiler udgjorde den største type af solgte biler, med 36%, hvor benzin udgjorde 31%.^[2] De fleste elbiler har en rækkevidde over 400 km.^[3] I Farum foretages første trin i genanvendelse af elbilers batteri.^[4][5]

Der er en række fordele for den enkelte billist forbundet med at køre elbil fordelt på miljø, økonomi og køreoplevelse^[6]:

• Der er ingen lokal luftforurening, da elbiler ikke har udstødning, hvorfor elbilen ikke udleder eksempelvis CO₂
• Energieffektiviteten er omtrent 300% bedre i elbiler end i diesel- og benzinbiler
• Der er næsten ingen støj forbundet med elbiler, specielt til gavn for folk der arbejder eller bor i tæt trafikerede områder
• Selvom strømmen til elbiler produceres på kulkraftværker, udledes der væsentlig mindre CO₂ end hvis man kørte i eksempelvis en diesel-bil
• Med tiden vil mere elektricitet komme fra vindmøller og tilsvarende alternative energikilder ^[7]
• Opladningen af elbiler foregår ofte om natten, hvor det samlede strømforbrug er lavt, og strømmen derfor er billig. Vindmøller producerer strøm dag og nat og udleder ikke CO₂
• Bremseenergien hvor motoren producerer strøm (istedet for at forbruge den) kan gå tilbage til batterierne som derved oplades en smule.
• På sigt kan noget af den opladede strøm fra elbiler gå tilbage i elnettet i spidssituationer (med køreledning eller strømskinne til sporvogne, letbaner, elektriske tog og trolleybusser, alle med "levende" strømforsyning er svaret ja, men vedr. elbiler, som kører på batteri, forklar venligst hvordan)

• Hvis elektriciteten produceres på fx kulkraftværker, udledes der stadig CO₂. Forureningskilden vil dog være lettere at håndtere, eftersom den er koncentreret til kraftværket og dets omgivelser.
• Ved produktionen udledes der mellem 150 og 200 kilogram kuldioxid-ækvivalenter for hver kilowatttime lagringsplads i batteriet^[8]
• Ved skrotning kræver EU-regler at batteriet genanvendes,^[9] foreløbig er antallet dog så lavt at en industi ikke er udviklet^[10]

Samfundsøkonomi er omdiskuteret; en beregning viser en manglende indtægt til statskassen på 94.000kr, mens andre beregninger viser 165.000kr.^[11][12]

For privatøkonomi er der bl.a følgende aspekter:

• Lavere omkostninger til service og vedligeholdelse, da der er færre sliddele end i traditionelle biler
• Afgiften indfases og er derfor ikke fuld før 2020
• Gratis parkering og opladning i nogle danske byer
• Lavere omkostninger til energi^[13]
• Bremseenergi genbruges i nogle modeller

• Usikker teknologi
• Batterierne er meget dyre
• Usikkerhed om fx gensalgspris
• Kortere rækkevidde end traditionelle biler
• Høj anskaffelsespris

• Næsten ingen motorstøj
• Letkørt
• Hurtig acceleration
• Generelt hurtigere acceleration end traditionelle biler af tilsvarende størrelse

Jensen Elektrovognen blev fremstillet af Edwin Karl Jensen i et firma han etablerede ved navn: Jensen Motor Co. For at skaffe materialer til fremstilling af disse el-køretøjer var firmaet nødt til at samarbejder med tyskerne som på den tid havde besat Danmark, hvilket Edwin også fik en dom for efter krigen ^[14], men hvilket også førte til at modstandbevægelsen bombede fabrikken. Så vidt vides findes der ikke flere eksemplarer tilbage af disse Jensen Elektrovogne som var udført enten med lad eller lukket kasse og med hhv. en eller to bagaksler.^[14]

Hope Whisper var det første danske forsøg på fremstilling af en elbil. Virksomheden bag produktionen, Whisper Electronic Car A/S, det senere Hope Motor A/S, var beliggende i Hadsund, ledet af det tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet^[15] Thure Barsøe-Carnfeldt, der fra starten havde visioner om at afsætte 60.000 biler til USA og Afrika.^[16] Drømmen om at producere elbiler i større skala led et alvorligt knæk, da første version, Hope Whisper W1, blev introducerede i Forum i København. Under æresrunden, hvor daværende statsminister Poul Schlüter, verdenspressen og 3.000 gæster var til stede, forulykkede bilen, da den ramte ind i cykelbanens barriere og gik i stykker efter en køretur på få meter.^[17] Den pinlige premiere, hvor føreren, en træt ingeniør, der havde arbejdet på bilen hele natten og var faldet i søvn inde i bilen, kørte efter sammenstødet en runde på cykelbanen, mens han holdt fast i vognens dør. Billederne gik verden rundt på alverdens tv-stationer og i aviser, hvor en af avisoverskrifterne dagen efter var ”No Hope”.^[18] Bilen kan i dag ses på Danmarks Tekniske Museum. Ifølge føreren var han ikke faldet i søvn, men bilen havde været dækket af et lagen så hans øjne var mørkevante, og da det blev trukket af og bremsesko fjernet, blitzede pressefotograferne løs og blændede føreren, så han ikke kunne se noget.^[19]

På trods af den katastrofale start fortsatte arbejdet med at udvikle bilen, og en ny version blev typegodkendt under navnet Hope Whisper II. Men fejlslagne forsøg på at finde kapital til start af produktion af elbilen i blandt andet USA satte i sidste ende en stopper for det elektriske eventyr. Ugen efter det endelige stop modtog selskabet et kontraktforslag om et partnerskab på det japanske marked fra selskabet Mitsubishi i Japan. Der blev ifølge Thure Barsøe-Carnfeldt fremstillet 32 prototyper til en pris på i alt 29,5 millioner kroner.^[20]. En af de mindre pengemænd bag elbilsprojektet var Klaus Riskær Pedersen. Investorerne tabte 5 millioner kroner og var ikke i stand til at følge med da aktiekapitalen blev udvidet.^{[kilde mangler]} I alt blev der produceret 14, men kun indregistreret 4 eksemplarer af Hope Whisper og bilen kom aldrig i serieproduktion. På Teknisk Museum står der en indreg. Whisper 1. ^[21] Der findes stadig en Whisper II som er indregistreret og ejet af Andreas Grønbjerg^[22]

M-Car lavet af Merrilds Maskinfabrik, var en lille elektrisk bil til nærtransport specielt velegnet til intern kørsel internt i store virksomheder, dog med mulighed for at få den indregistreret så den kunne køre på offentlig vej. Opbygningen var enten med lad eller kasse og der kunne sidde to personer i det lille køretøj. Flere danske virksomheder tog den lille transporter til sig som bl.a. Lego, DSB, Danfoss ^[23]

Ellerten er også kendt under navnene U36, Mini-El og Mini-El City.

Ellerten er en dansk el-bil opfundet og udviklet af ingeniør Steen Volmer Jensen, som præsenterede U36 på biludstillingen i Bella Centeret i 1985, der på tidspunktet var prissat til 27.450 kr.^[24]. Prototypen blev udviklet med støtte fra teknologistyrelsen. I officiel forstand var og er Ellerten ikke en rigtig el-bil, men en elkøretøj eller en eldrevet kabinescooter på tre hjul, hvor der var plads til en voksen og et barn eller noget bagage. Ellerten blev således indregistreret som en motorcykel og ikke en bil. I den almindelige forståelse, opfattes Ellerten som en bil, hvorfor den tages med i denne gennemgang. Steen Volmer Jensen ide var således ikke at skabe et alternativ til den traditionelle bil, men et supplement. Ellerten var således mere bygget som et alternativ til en scooter eller et buskort. Ellerten var god til små ture i nærområdet^[25] Bag produktionen af Ellerten lå således en tankegang om, at mere end 80% af befolkningen har under 15 km til og fra arbejde, og mere end 90% af alle der anvender bilen til at komme på arbejde kører alene. Bilen var i en lang periode, det mest solgte el-køretøj i verden.

Efter fremvisningen i 1985, gik der to år før produktionen af Mini-El blev igangsat. I perioden 1987-1993 har en række danske virksomheder stået bag produktionen. I alt blev der produceret 4.070 Ellerter, hvoraf 1.500-1.700 blev solgt i Danmark. Resten blev hovedsagelig eksporteret til Schweiz^{[26] [27]}Da produktionen er på sit højeste er der ca. 70 medarbejdere tilknyttet og 10-12 biler produceres dagligt.

I det der ikke kan opnås finansiering gennem industrien eller institutionelle investorer, må der rejses kapital på anden vis. For at samle kapital til produktionen af Mini-El går 3000 private anpartshavere således sammen med et lokalt pengeinstitut i Randers og rejser ca. 90 millioner kr. imod at de kan købe et eksemplar af Ellerten til en fordelagtig pris. Med dette beløb er det muligt at starte en serieproduktion, med en forventet dimension på 5.000-15.000 køretøjer pr.år. Forhandlernettet udvides løbende, hvilket gør det muligt for sjællænderne at erhverve sig Ellerten i 1988. Tophastigheden er i denne version 40 km/t. Mini-El lever dog ikke op til den lovede driftssikkerhed i de leverede modeller. Et af de største problemer er batterierne, der ikke leverede den lovede rækkevidde, hvorfor bilerne må tilbagekaldes for at foretage de nødvendige konstruktionsændringer.^[28] Da El Trans A/S går konkurs taber de private investorer og pengeinstituttet ca. 50 mio. kr.^[29]

I andet forsøg træder nye investorer til og skyder kapital i et nyt selskab El Trans 89, der er begynder serieproduktionen af en opdateret version af Ellerten kaldet Mini-El City. Aktiekapitalen er på 28 millioner kr. I den forbedrede model er der bl.a. nyudviklede elektriske systemer, der skal imødegå de tidligere problemer med Mini-El. er blevet totalt gennemarbejdet og bygges med nyudviklede mekaniske og elektriske systemer. Der installeres ligeledes en ny motor, som gør det muligt at accelerere hurtigere og køre op til 50 km/t. Den nye model skaber lidt eksport til et antal europæiske lande, herunder specielt Tyskland, Østrig og Schweiz men salget og den nye model lever ikke op til forventningerne og El Trans 89 går konkurs i 1991 ^{[30] [31]}

I det tredje forsøg produceres en forbedret udgave af Mini-El City, der har en række forbedringer som bedre ruder, bedre ventilation og et batterivarmesystem, som gør at rækkevidden om vinteren ved lave temperaturer er længere. Virksomheden leverer cabriolet udgaven til de olympiske lege i Barcelona i 1992. Prisen for en Ellert i 1992 anslås at ligge på ca. 45.000 kr. ^{[32] [33]} Virksomheden går dog konkurs i 1993.

I 1995 flyttes produktionen til Tyskland, hvor Ellerten i dag fremstilles i mindre oplag^[34]. Produktionen varetages af CityCom AG Arkiveret 24. maj 2009 hos Wayback Machine

Der peges på flere grunde til, at Ellerten ikke blev en større succes. En afgørende faktor var at rækkevidden var for lille, en anden dårlig affjedring og indeklima der resulterede i at der i kabinen var meget varmt om sommeren og koldt om vinteren. Yderligere kan prisen på 40.000 tænkes at have udgjort en købsbarrierer^[16]

På trods af at Ellerten fik en enestående eksponering som røg- og støjfri official- og kameravogn på atletikstadion under OL i Barcelona, blev ellerten aldrig en salgssucces.

Ellerten gik også under navnene "Knallert med låg"^[35], "Den elektriske snegl”, "Det trehjulede badekar", "Det lydløse badekar" ^[36], "Strømsneglen" og "Plasticpotten"^[37]

Ophavsmanden bag Kewet er den danske fabrikant og automekaniker Knud Erik Westergaard. De første serieproducerede eksemplarer af Kewet El-Jet udgår fra fabrikken Kewet Industri i Hadsund i 1991 og koster 68.300 kr.^[38] Kewet producerer desuden også varevognen CitiVan (udviklet i samarbejde med Fredericia kommune) i fra slutningen af 1996, der koster ca. 130.000 kr.^[39], Det menes at der blev lavet i alt 12 stk. Kewet Citivan, men kun 8 blev samlet, og det menes at der stadig findes 3 i Danmark og to i Norge en af de danske er ejet af Andreas Grønbjerg, og kørte som arbejdsbil for Frederikshavn Kommune ^[40] Kewet El-Jet havde inden lanceringen opnået en crash-test godkendelse hos TNO i Holland,og i øvrigt modtaget en dansk designpris^[41] Kewet er designet af Kjærulff Design.^[42]

Forventningerne til bilen er fra producentens side høje, hvor der estimeres med et salg inden for fem-syv år på 35.000 biler årligt.^[43]

Kewet El-Jet leveres igennem årerne i fem forskellige personbils versioner, dog alle med en længde på 2,4 meter og en bredde på 1,4 meter – og er således en lille bil. Teknologien udvikles løbende og Kewet El-Jet går fra at kunne køre 25 km på en opladning til i senere versioner at kunne tilbagelægge 100 km, afhængig af at temperaturen er over 20 grader. For at holde produktionsomkostningerne nede vælges en billig teknologi,som fx en jævnstrømsmotor og blybatterier.^[41] Bilen drives af en syv hk eldrevenmotor, der giver en tophastighed på 70 km/t, der i de senere versioner forøges til 80 km/t. Selv i de tidlige versioner var bilen udstyret med stereoradio, kassettebåndoptager og elvarme i bagruden. En opladning fra tomme batterier varede ca. 6-8 timer.^[44] I nogle af de senere generationer udfases gearstangen og koblingspedalen til et automatgear, der betjenes via en knap, der gør det muligt at skifte mellem at køre fremad og bakke.^[45]Fælles for versionerne er, at der er plads til to personer og to kasser øl i bagagerummet.^[46]Accelerationen ligger omkring 0-50 km/t på 10 sekunder^[47]I de nyere versioner stiger prisen på El-Jetten inkl. batteriet fra 68.300 til 110.000 kr. den tid hvor Kewet produceres kommer antallet af biler ikke i nærheden af de visioner der startede projektet. Kewet El-Jet er således fra starten i 1991 til konkursen i 1998 produceret i 1000 eksemplarer (600 i Danmark, 400 i Tyskland), langt fra 35.000 biler der oprindeligt var visionen. Yderligere er det fortrinsvis kommuner og el-selskaberne der erhverver elbilen i Danmark. Bilen eksporteres i øvrigt til 22 lande.^{[48] [39][49]}

I året 1999 overtages resterne af Kewet, herunder produktionsrettighederne af det norske Kollega bil (det senere Elbil Norge Arkiveret 8. juni 2009 hos Wayback Machine) for lidt over 100.000 kr.^[50] efter Knud Erik Westergaard af egen lomme har brugt i omegnen af 25 millioner kroner på at udvikle Kewet El-Jet.^[34]

Af kendte personer der har kørt i bilen kan nævnes Nordkoreas tidligere leder Kim Il-sung i 1992 ^[51] samt den danske sanger Dario Campeotto^[52]

I 2020 findes adskillige elbiler på det danske marked.^[53]

• Tesla
• Nissan
• Renault
• Volkswagen
• Hyundai
• KIA
• Mercedes-Benz
• BMW
• Citroen

I 2023 udgjorde kinesiske elbiler (bl.a BYD og MG) 8% af elbil-salget i Danmark.^[54]

Indtil og med 2015 har der ikke været registreringsafgift på nye elbiler i Danmark, men blot 25% moms. Fra 1. januar 2016 eksisterer følgende afgiftssystem^[55] :

Skatteministeriet havde beregnet et indtægtstab på 450-650 mio. kr. for alle elbiler, men konsulenter vurderede, at beløbet var mindst 330 mio. kr. for højt, og at det reelle provenutab er væsentligt lavere.^[56][57][58]

Tesla anså afgiftspålæggelsen som et salgsophør af deres biler i Danmark.^[59]

I 1899 kunne et elbil-batteri skiftes på få minutter, hvorefter bilen (i drift som taxa) kunne køre videre i byen med fuld rækkevidde på 30-40 km.^[60] Kørslen blev beskrevet som lydløs, sikker og behagelig.^[61]

De 2,7 millioner biler i Danmark har et driftsbehov på 24 GWh per dag som ville skulle lades hvis de alle var elbiler. 78% af danske bilejere har egen grund som potentielt kan få installeret en lader. Dog har København og Frederiksberg mange boligblokke, så kun 20% af bilister kan lade hjemme. Flere arbejdspladser har også ladestandere til de ansatte.^[62][63] Bilimportforeningen vurderer at 730.000 familier bor uden fast parkering/lader.^[64]

Folketinget vedtog såkaldt "Elafgiftsrefusion" for at mindske udgift til privat opladning af ladbare biler (plugin-hybrid og el).^[65][66] Prisen på strøm svinger mere end benzinpris, og afhænger af brugstidspunkt og elkøbsaftale.^[67][68]

I Maj 2022 har alle store danske benzinselskaber ladestandere på nogle af sine tankstationer,^[69] heraf nogle med stationært batteri.^[70] De største ladestationer har fx 28 lynladere (150 kW), og ligger ved motorvejene.^[71][72]

I 2023 var der 11.000 ladepunkter i Danmark, svarende til 11 biler pr. ladepunkt.^[3] Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderede at markedet for opladere var domineret af for få udbydere, og resulterede i for lav konkurrence.^[73][74]

Dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik.

Clever er en virksomhed, hvis kernekompetence er leasing af elbiler samt opbygning af ladestandere hertil. Virksomheden er resultatet af en strategisk alliance mellem biludlejningsfirmaet Sixt Danmark A/S samt energiselskaberne SEAS-NVE og Syd Energi. De tre selskaber har i alt indskudt 30 mio. kr. i ChoosEV's danske aktiviteter, hvor de to energiselskaber ejerandel udgør 37,5 pct. af aktierne mens Sixt Danmark A/S ejerandel er på 25 pct. Det er således værd at bemærke, at alliancen udgøres af en repræsentant fra bilindustrien og to energiselskaber, der bl.a. kan levere strømmen til elbilerne.

I elbilsløsningen satses der indledningsvis på leasing/fleet-management til offentlige institutioner og virksomheder. Produktet blev udbudt i sidste kvartal af 2009, hvor de første erhvervskunder kunne gøre brug af tilbuddet. Private forbrugere kan også gøre brug af pakkeløsningen.

I lighed med Better Place, er det Clever's ambition at være markedsleder inden for opbygning og drift af infrastruktur til elbiler i Danmark. Men i modsætning til Better Places forretningskoncept, satser Clever på en samlet pakkeløsning der i sin første udformning – Clever version 1.0 – inkluderer alle elementer af driften.

Denne side er foreslået omskrevet – da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Udover leasing af elbil og batteri, inkluderer det: Opsætning af dansk designet ladestander på brugerens adresse, samt en række serviceydelser som fx lokal værkstedservice.^[75] Til forskel fra Better Place's løsning, indgår der ikke batteriskiftestationer i planerne for udbygningen af elbilinfrastrukturen.

Clever oplyser, at der foruden de 70 offentlige ladestandere her i 2012 findes 25 stk. Clever "Quick Charge" hurtig ladestandere rundt omkring i Danmark. Clever anbefaler i 2012 følgende bilmodeller: Peugeot iOn, Renault Zoe, Nissan LEAF, Renault Kangoo, Citroën Berlingo Electrique, Mitsubishi iMiEV, Citroën C-Zero, Opel Ampera, Toyota Prius, Renault Fluence, Citroën C1 Electric, Tesla Roadster og Tesla S, der på en fuld opladning oplyses at kunne køre 130-450 km.^[76]

Dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik.

Det statsejede energiselskab DONG underskrev i marts 2008 et letter of intent, hvorefter DONG deltog i opbygningen af den danske afdeling af det israelsk ejede virksomhed Better Place. DONG blev medejer af det danske selskab Better Place A/S og investerede 160.000.000 USD i selskabet.^[77]

Det viste sig imidlertid vanskeligt at realisere målene om opbygning af en omfattende infrastruktur, og efter at DONG i efteråret 2012 ikke ville investere yderligere i selskabet, indgav det danske selskab Better Place A/S i maj 2013 konkursbegæring.^[78][79][80]

I Portugal, som også deltog i Better Place, gik man et skridt videre, idet staten underskrev aftale med bilproducenten Nissan-Renault om at fremme elbiler i Portugal. Fra år 2011 skulle 1/5 af den portugisiske stats bilindkøb være "zero-emission" biler,^{[kilde mangler]} og portugisiske forbrugere og virksomheder skulle fra år 2010 få skattemæssige fordele ved at skifte til elbiler. Man ønskede at oprette et net i Portugal på 1300 ladestationer. Elbilerne i Portugal skulle blandt andet leveres af Nissan, som forpligtede sig til at udvikle en elbil med en batteri-rækkevidde på 160 kilometer.

Den kinesiske elbil-producent Nio har mange batteriskifte-stationer, heraf enkelte i Europa.^[81]

Who Killed the Electric Car? er en film der handler om, hvordan bilfabrikanter, olieselskaber og forbrugerne tilsammen dræbte den elektriske bil, som ellers var opfundet, udviklet og masseproduceret i USA, Californien i slutningen af 90'erne^[82]. Den elektriske bil hed EV1 (Electric Vehicle one) og var kulminationen på udviklingen af en elbil, hvor de forgående modeller hed Sunraycer og Impact. Bilen blev udviklet af 400 teknikere for General Motors (GM). EV1s kunne gå fra nul til 90 km/t på under 8 sek. og nå hastigheder på over 120 km /t. Salgsprisen for en EV1 var USD 33.995, men det var kun muligt at lease bilen, hvilket kostede USD 399 pr. måned. I Saturn forretninger var det muligt at prøvekøre bilen ^[83].

• 
  Mitsubishi MiEV Billede er taget i Ny Østergade i Rønne
• 
  Renault Zoe
• 
  BMW i3
• 
  Nissan Leaf
• 
  Audi e-tron
• 
  Tesla Model S
• 
  Jaguar I-Pace

• Elkøretøj
• Hybridbil
• Brintbil

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Elbil

Se Wiktionarys definition på ordet: elektrisk bil

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Elbil
• Elbiler status 2009 Arkiveret 22. januar 2011 hos Wayback Machine
• Nordisk EVguide Arkiveret 20. juli 2009 hos Wayback Machine Nordisk vejviser for elbilinteresserede
• EV World Arkiveret 7. juli 2009 hos Wayback Machine Ultimativt amerikansk site om elbiler
• Dansk Energi Arkiveret 16. december 2009 hos Wayback Machine Energiselskabernes branchefællesskab
• Dansk Elbil Alliance Arkiveret 1. november 2020 hos Wayback Machine
• Dansk Elbil Komite Arkiveret 13. april 2010 hos Wayback Machine
• Elbil infrastruktur – Better Place Arkiveret 30. maj 2013 hos Wayback Machine

• Electric & Hybrid Vehicle Technology International Arkiveret 6. januar 2010 hos Wayback Machine Engelsksproget magasin om el- og hybridbiler
• Elbiler Danmark Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine
• FDEL Forenede Danske Elbilister Arkiveret 28. februar 2017 hos Wayback Machine