Ekstremofil
Ekstremofiler (af latin: extremus "ekstrem" og oldgræsk: φιλία philia, "kærlighed") er organismer, som udmærker sig ved, at de lever eller overlever under ekstreme livsforhold, der ville være dødelige for de fleste levende skabninger på Jorden. De kan for eksempel klare sig i ekstremt kolde, tørre, salte eller varme miljøer.[1] Ofte handler det om encellede organismer som arkæer, men det kan også være svampe og dyr som bjørnedyr.[2] I modsætning til ekstremofiler benævnes organismer som lever i mere moderate miljøer som mesofiler eller neutrofiler. Nogle typer af superbakterier har specialiseret sig på at udnytte uorganiske stoffer og kan dermed leve af ekstremt næringsfattige materialer som aluminium, plastik og lignende stoffer under ekstreme forhold, f.eks. af luftarter på Antarktis.[3]
Ekstreme miljøer
Jordens mest ugæstfrie miljøer rummer liv.[4] Levende mikroorganismer er også fundet på det ydre af Den Internationale Rumstation og en bakteriekoloni af Deinococcus radiodurans har levet et helt år på ydersiden af den Internationale Rumstation i både UV-stråling, vakuum, kulde og varme.[5][6] - og ekstremofiler er blevet udsat for rumforhold og har overlevet på begge rumstationerne Mir og ISS.[7] Andre eksempler på ekstreme miljøer, hvor man har fundet liv er bl.a. hydrotermiske væld[8] dybt i oceanerne, i klipper dybt under jordoverfladen[9] og under havbunden, i grundvandsmagasiner,[10] i saltsøer,[11] i permafrost,[12] i issøer på Antarktis dybt under indlandsisens overflade[13] og i varme kilder[14] samt på Den Internationale Rumstation og i radioaktivt forurenede områder.[15] Der er også fundet livskraftige bakteriesporer som er 40 millioner gamle og som er modstandsdygtige mod stråling.
Nogle eksempler
De mest kendte ekstremofiler er mikrober. Ekstremofiler findes i et stort antal forskellige genetiske slægtslinier af bakterier og arkæer. Det er forkert at anvende termen ekstremofil for alle arkæer, da mange arkæer er mesofiler. Det er heller ikke alle ekstremofiler, der er encellede som f.eks. ormen Limnodrilus sulphurensis[16] og bjørnedyr.[17]
Til nytte
De usædvanligt stabile enzymer, som disse organismer benytter sig af, kaldes ekstremozymer, og de gør det muligt for disse organismer at fungere under ekstreme forhold. Et eksempel er Taq-polymerase til PCR og andre eksempler på udnyttelsen af ekstremozymer er deres anvendelse som vaskeenzymer. I det hele taget anses ekstremofilerne for at være en stor og værdifuld kilde til industriel og medicinsk fornyelse.
Skematisk oversigt med eksempler
Grænserne for kendte liv på Jorden | |||
---|---|---|---|
Faktor | Miljø / kilde | Grænser | Eksempler |
Høj temperatur | Undersøiske hydrotermiske væld | 110 °C 121 °C | Pyrolobus fumarii |
Lav temperatur | Is | -17 °C til -20 °C | Synechococcus lividus |
Alkaline systemer | Sodaholdige søer | pH > 11 | Psychrobacter, Vibrio, Arthrobacter |
Sure systemer | Vulkanske kilder, syreholdige mine afvanding | pH -0,06 til 1,0 | Natronobacterium, Bacillus, Clostridium paradoxum |
Ioniserende stråling | Kosmiske stråler, røntgenstråler, radioaktivt henfald | På 1.500 - 6.000 Gy | Svampe[18], Deinococcus radiodurans, Rubrobacter, Pyrococcus furiosus |
UV-stråling | Sollys | 5.000 J/m² | Deinococcus radiodurans, Rubrobacter, Pyrococcus furiosus |
Højt tryk | Marianergraven | 1.100 bar | Pyrococcus sp. |
Saltholdigheden | Lavtemperatur-systemer | enw ~ 0.6 | Halobacteriaceae, Dunaliella salina |
Udtørring | Atacama Ørkenen (Chile), McMurdo Dry Valleys (Antarktis) | ~60% relativ luftfugtighed | Chroococcidiopsis |
Referencer
- ^ "Ekstremofile bakterier lever på livets kant. Videnskab.dk 2011". Arkiveret fra originalen 28. oktober 2011. Hentet 31. oktober 2017.
- ^ "Svampe på eksploderet atomreaktor i Tjernobyl 'elsker' radioaktivitet. Videnskab.dk 2020". Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 18. februar 2020.
- ^ "Strange Antarctic Bacteria That Live Off Air Alone Could Be Key to Finding Alien Life. The first air-eating life form we've found. ScienceAlert 2017". Arkiveret fra originalen 11. december 2017. Hentet 11. december 2017.
- ^ The 10 Strangest Places Where Life Is Found. Live Science 2010
- ^ 09 november 2020, videnskab.dk: Hårdfør bakterie overlever et helt år udenpå den Internationale Rumstation Arkiveret 9. november 2020 hos Wayback Machine Citat: "...Heriblandt dødelig UV-stråling, iskolde og brandvarme temperaturer samt vægtløshed, som er overraskende farligt over længere tid. Derfor imponerer D. radiodurans, der modstod alle disse ekstreme forhold, skriver ScienceAlert...Bakterierne, som havde været i rummet, havde udviklet nogle bevoksninger på overfladen, som forskerne stadig undersøger betydningen af..."
- ^ "Living Bacteria "From Outer Space" Have Been Found on The Outside of The ISS. ScienceAlert 2017". Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 30. november 2017.
- ^ "LIFE Experiment: Isolation of Cryptoendolithic Organisms from Antarctic Colonized Sandstone Exposed to Space and Simulated Mars Conditions on the International Space Station. Springer Link 2012". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "What is an extremophile? NOAA". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "Scientists Reveal a Massive Biosphere of Life Hidden Under Earth's Surface. ScienceAlert 2018". Arkiveret fra originalen 11. december 2018. Hentet 13. december 2018.
- ^ "Bakterier opdaget 280 meter under bunden af Stillehavet. Videnskab.dk 2011". Arkiveret fra originalen 7. november 2017. Hentet 31. oktober 2017.
- ^ "Sub-zero heroes: extremophiles call salty Antarctic lakes home. ScienceAlert 2013". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "Scientists discover bacteria from Arctic permafrost can withstand Mars-like environment. TASS, 2017". Arkiveret fra originalen 9. december 2017. Hentet 9. december 2017.
- ^ "Milepæl i polarforskning: Det vrimler med liv under isen Videnskab.dk 2014". Arkiveret fra originalen 17. juli 2016. Hentet 28. september 2020.
- ^ "Microbial Life in Extremely Hot Environments. Microbial Life". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "Svampe fra Tjernobyl sendt ud i rummet. Videnskab.dk 2020". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.
- ^ "Scientists Just Discovered a Worm Living Inside Poisonous, Sulphur Caves.ScienceAlert 2016". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "These Adorable Little Animals Will Survive Nearly Any Global Apocalypse. ScienceAlert 2017". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "Testing Chernobyl fungi as a radiation shield for astronauts. PhysOrg 2020". Arkiveret fra originalen 8. august 2020. Hentet 8. august 2020.
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Schokraie E, Warnken U, Hotz-Wagenblatt A, Grohme MA, Hengherr S, et al. (2012), Licens: CC BY 2.5
SEM image of Milnesium tardigradum in active state. doi:10.1371/journal.pone.0045682.g001
Forfatter/Opretter: Carsten Steger, Licens: CC BY-SA 4.0
Aerial image of Grand Prismatic Spring in Yellowstone National Park (view from the south)