Eksistentiel pædagogik

Eksistentiel pædagogik eller eksistenspædagogik er en retning inden for den moderne pædagogik, der bygger videre på den eksistentielle filosofi[1][2][3]. Den eksistentielle pædagogik lægger vægt på menneskets eksistens i opdragelse, læring, undervisning og dannelse.

Hovedtræk

Eksistentiel pædagogik er en tilgang inden for uddannelsesområdet, der trækker på eksistentiel filosofi og psykologi[2]. Den fokuserer på at hjælpe elever med at udforske og forstå grundlæggende eksistentielle spørgsmål og udfordringer i livet[1]. Denne tilgang sigter mod at skabe en meningsfuld og autentisk læringsoplevelse, der adresserer elevernes åndelige og eksistentielle dimensioner[4][5].

Historie

Den tidlige eksistentielle pædagogik findes blandt andet hos Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.[6] Den moderne eksistenspædagogik har ikke mindst sin oprindelse hos Otto Friedrich Bollnow (1903-1991)[7]. Som filosof var han ikke blot inspireret af den eksistentielle filosofi[8][9]. I sit akademiske arbejde blev han optaget af forbindelsen mellem filosofi og pædagogik helt frem til sin død[10], og han var interesseret i at grundlægge og udvikle eksistenspædagogikken som en filosofisk pædagogik[11]. Bollnow lagde blandt andet vægt på den pædagogiske betydning af mødet[12]. Desuden betoner han, hvordan livet kræver valg. Han beskæftigede sig også med fænomenologien og dens forhold til pædagogik[13].

Den eksistentielle pædagogik fik i det hele taget en særlig betydning i efterkrigstiden. Amerikaneren Van Cleve Morris har i Existentialism in Education særligt taget fat på eksistentialismens muligheder i pædagogiske sammenhænge[14]. Et andet vigtigt navne i efterkrigstidens eksistenspædagogik var George Kneller[15].

Den eksistentielle filosofi og litteratur oplever en genopblomstring i det 21. århundrede[16][17]. Der er også en stærkt forøget og fornyet interesse om den eksistentielle pædagogik [18][19]. Julia Weitzel har blandt andet skrevet bogen Existenzielle Bildung om et nyere perspektiv på eksistentiel dannelse[20]. Herner Saeverot hævder i Indirect Pedagogy, at der er særligt brug for eksistenspædagogik i det 21. århundrede, hvor eksistentielle emner er mere påtrængende[21]. Steve Nelson viser i First, Do No Harm: Progressive Education in a Time of Existential Risk fra 2016, hvordan der er brug for progressiv pædagogik i en tid, hvor eksistensen er udsat og mennesket er tilbøjeligt til at blive konformt[22].

Slægtskab med humanistisk pædagogik og livsoplysning

Den eksistentielle pædagogik er idéhistorisk set tæt beslægtet med den humanistiske pædagogik, der blev grundlagt af den amerikanske psykolog Carl Rogers. Den humanistiske pædagogik er også inspireret af den eksistentielle filosofi og betoner menneskets valg og frihed[23].

I den dansk sammenhæng forbindes den humanistiske pædagogik sommetider med N.F.S. Grundtvig og Christen Kold, der dog snarere hører til livsoplysningen. Denne har i modsat til den eksistentielle pædagogik et fokus på det folkelige fællesskab.

Eksistentiel læring og eksistenspædagogisk psykologi

Den amerikanske psykolog og filosof Paul Colaizzi har udviklet en teori om eksistentiel læring, som han har undersøgt empirisk[24]. Denne form for læring er forskellig fra overførsel af information. Den medfører en forandring af elevens væren. Anders Draeby Sorensen har med hjælp fra Rosemary Lodge og Emmy van Deurzen undersøgt, hvordan den eksistentielle læring opnås i eksistentiel terapi, og at eksistentiel terapi dermed kan forstås som en pædagogisk metode.[25]

Eksistentiel pædagogik i Danmark

I en dansk sammenhæng har Bo Jacobsen været vigtig for den eksistentielle pædagogik. Han foreslår en eksistentiel voksenundervisning baseret på kortlægning og artikulation af deltagernes livserfaringer.[26] Bo Jacobsen udgav Mød eleven i 2003 sammen med Christina Sand Jespersen og Irene Christiansen[27]. Denne bog er baseret på en række observationer og interviews med lærere og elever, og den handler om, hvad det vil sige at arbejde socialpsykologisk med en skoleklasse. I 2004 udkom bogen Den vordende demokrat - en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested, der er skrevet af Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen, Mikkel Bo Madsen, Marius Sylvestersen og Claude Vincent[28]. Denne bog viser, at den danske folkeskole kan opdrage eleverne til at blive demokratisk bevidste borgere.

Finn Hedegaard Nielsen har redigeret bogen Pædagogik og eksistens, der handler om, hvordan man kan praktisere pædagogik i arbejdet med psykisk sårbare mennesker[29]. Det eksistentielle perspektiv lægger vægt på at se disse mennesker som hele og fuldbyrdede mennesker og ikke blot som diagnoser eller sygdomme.

Gunvor Løkken har forsket i småbørnspædagogik ud fra et fænomenologisk og eksistentielt perspektiv[30][31]. Finn Thorbjørn Hansen har også haft en betydning for området gennem udgivelsen af bøger om filosofisk samtale som eksistentiel pædagogik[32].[33] .[34]

Desuden har Kaj Aalbæk-Nielsen, Søren Dupont, Gitte Riis Hansen, Søren Berthelsen Holm, Anders D. Sørensen og Brian Degn Mårtensson skrevet og redigeret bøger og artikler om emnet[35] [36].[33][37]. [6][38].

Aarhus Universitet har en forskningsenhed for eksistentielfænomenologiske perspektiver på pædagogisk psykologi[39]. Enheden ledes af Ditte Winther Lundquist og hører under DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og uddannelse). Ved DPU har Borits Lauritzen desuden arbejdet med en eksistentiel tilgang til socialpædagogik[40].

Se også

Noter

  1. ^ a b Baltes, Peter. Pädagogik als existentielles Handeln: Modelle d. Bildung, Erziehung u. Beratung. Lang, 1988.
  2. ^ a b Existenzphilosophie und Pädagogik: Versuch über unstetige Formen der Erziehung. Otto Friedrich Bollnow. Kohlhammer, 1959
  3. ^ Derbolav, Josef. "Existentielle Begegnung‹ und› Begegnung am Problem‹. Ein Beitrag zum Gespräch von Existenzphilosophie und Pädagogik." 1969): Begegnung: Ein anthropologisch-pädagogisches Grundereignis, Darmstadt(1957): 174-196.
  4. ^ Waibel, Eva Maria. "Existenzielle Pädagogik." Bildungswissenschaft in Begriffen, Theorien und Diskursen. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2023. 173-180.
  5. ^ Hoffmann, P. (2001). Sinnkrise als Herausforderung an existentielle Pädagogik: von Bollnow über Jaspers zu Frankl und Dürckheim. na.
  6. ^ a b Sørensen 2016
  7. ^ Bollnow, Otto (1959): “Existensphilosophie und pedagogik”. Kohlhammer
  8. ^ Otto Bollnow: Existenzphilosophie, Kohlhammer, Stuttgart (1943)
  9. ^ Otto Bollnow : Französischer Existentialismus, Stuttgart (1965)
  10. ^ Otto Bollnow: Zwischen Philosophie und Pädagogik, Vorträge und Aufsätze, Weitz, Aachen (1988)
  11. ^ Bollnow, Otto (1973): “Philosophisches paedagogik”. De Gruyter
  12. ^ Bollnow 1959;1973
  13. ^ Otto Bollnow: Die pädagogische Atmosphäre. Untersuchung über die gefühlsmäßigen zwischenmenschlichen Voraussetzungen der Erziehung, Quelle & Meyer, Heidelberg (1964)
  14. ^ Morris, Van Cleve (1990): "Existentialism in Education": Waweland
  15. ^ Kneller, G. F. (1958). Existentialism and Education. NY: Philosophical Library, Inc.
  16. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. december 2020. Hentet 22. november 2019.
  17. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 22. november 2019.
  18. ^ Se også Wehner, Ulrich (2002). “ Pädagogik im Kontext von Existenzphilosophie”. Königshausen & Neumann
  19. ^ Se også Tony Hall 2017
  20. ^ Weitzel "Existenzielle Bildung: Zur ästhetischen und szenologischen Aktualisierung einer bildungstheoretischen Leitidee". Transcript Verlag, 31. mar. 2014
  21. ^ Herner Saeverot 2012 Indirect Pedagogy. Sense Publishers
  22. ^ Steve Nelson 2016 First, Do No Harm: Progressive Education in a Time of Existential Risk. Garn Press
  23. ^ Jan Olsen (2017). "Humanistisk pædagogik". In Klassisk og moderne pædagogisk teori, Hans Reitzels Forlag
  24. ^ Colaizzi, Paul (1973): "Reflection and Research in Psychology: A Phenomenological Study of Learning". Kendall
  25. ^ Anders Draeby Sorensen & Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2018): Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy. Existential Analysis - Journal for the Society of Existential Analysis, 29.1, pp 49-63
  26. ^ Jacobsen, Bo (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. HRD
  27. ^ Jacobsen, Bo mfl. (2003): “Mød eleven”. Hans Reitzels Forlag
  28. ^ Jacobsen, Bo mfl. (2004). "Den vordende demokrat : en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested". Aarhus Universitetsforlag
  29. ^ Nielsen, Finn Hedegaard (2006). "Pædagogik og eksistens". B&B
  30. ^ Løkken, G. (1997). Når små børn mødes : om de yngste børns gruppefællesskab i daginstitutionen. Hans Reitzel.
  31. ^ Løkken, G. (2005). Toddlerkultur - Om et- og toåriges sociale samspil i vuggestuen. Hans Reitzel
  32. ^ Hansen 2012
  33. ^ a b Dupont, Søren & Finn Hansen (red.) (1998), Eksistenspædagogik : på vej mod en ny voksenpædagogik? FOFU
  34. ^ Hansen 2002
  35. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. juni 2020. Hentet 29. december 2019.
  36. ^ Aalbæk-Nielsen, Kaj (1975):” I tidens løb : eksistentiel pædagogik og historisk eksistens”. Ejlers
  37. ^ Dupont, S. (2012). Pædagogik og Fænomenologi mellem demokrati og dannelse. Roskilde Universitetsforlag
  38. ^ Sørensen 2016
  39. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. oktober 2019. Hentet 13. oktober 2019.
  40. ^ Boris Lauritzen 2017

Litteratur

  • Aalbæk-Nielsen, Kaj (1975): ”I tidens løb: eksistentiel pædagogik og historisk eksistens”. København: Ejlers Forlag
  • Baltes, Peter (1988): “Pädagogik als existentielles Handeln: Modeller der Bildung, Erziehung und Beratung”. Internationaler Verlag der Wissenschaften
  • Bollnow, Otto (1959): “Existensphilosophie und pedagogik”. Kohlhammer
  • Bollnow, Otto (1973): “Philosophisches paedagogik”. De Gruyter
  • Bollnow, Otto (1976): "Eksistensfilosofi og pedagogikk". Norge: Ejlers
  • Bollnow, Otto (1988): “Zwischen Philosophie und Pädagogik, Vorträge und Aufsätze”. Aachen
  • Colaizzi, Paul (1973): "Reflection and Research in Psychology: A Phenomenological Study of Learning". Kendall
  • Dupont, Søren & Finn Thorbjørn Hansen (red.) (1998): “Eksistenspædagogik: på vej mod en ny voksenpædagogik?” Kbh.: FOFU
  • Dupont, Søren (2012): “Pædagogik og Fænomenologi mellem demokrati og dannelse”. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag
  • Hall, Tony (2017): “Meaning-Oriented Pedagogy. Viktor Frankl on Education”. Springer Publ.
  • Hansen, Finn Thorbjørn (2002). Det filosofiske liv. Et dannelsesideal for eksistenspædagogikken. Kbh.: Gyldendal.
  • Hansen, Finn Thorbjørn (2013): “At stå i det åbne”. Hans Reitzels Forlag
  • Hansen, G. R., & Holm, S. (2014). Utopi og dannelse - dannelse i et eksistentielt perspektiv: Dannelse i et eksistentielt perspektiv. Psyke & Logos, 35(1), 229-245.
  • Jacobsen, Bo (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. KbH: HRD
  • Jacobsen, Bo mfl. (2003): “Mød eleven”. Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo mfl. (2004): "Den vordende demokrat : en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested". Aarhus Universitetsforlag
  • Kneller, George (1958)."Existentialism and Education". NY: Philosophical Library, Inc.
  • Koerrenz, Ralf (2004):” Otto Friedrich Bollnow, Ein pädagogisches Portrait”. Beltz (UTB), Weinheim/Basel
  • Lauritzen, Boris (2017): “Faglighedens utilstrækkelighed - En undersøgelse af eksistentiel filosofi i relation til socialt arbejde”. DPU
  • Løkken, Gunvor (1997). "Når små børn mødes: om de yngste børns gruppefællesskab i daginstitutionen". Hans Reitzel.
  • Løkken, Gunvor (2005). "Toddlerkultur - Om et- og toåriges sociale samspil i vuggestuen". Hans Reitzels Forlag
  • Morris, Van Cleve (1990): "Existentialism in Education": Waweland
  • Mårtensson, Brian Degn (2015): “Konkurrencestatens pædagogik”. HRF
  • Nelson, Steve (2016): "First, Do No Harm: Progressive Education in a Time of Existential Risk". Garn Press
  • Nielsen, Finn Hedegaard (2006). "Pædagogik og eksistens. Om pædagogisk arbejde med psykisk syge". B&B
  • Petersen, Inger-Lise (2020): Eksistentiel vejledning. DPF
  • Saeverot, Herner (2012): "Indirect Pedagogy". Sense Publishing
  • Sørensen, A. D. (2016): ” Opdragelsens filosofi “. Statsbiblioteket Arkiveret 30. september 2020 hos Wayback Machine
  • Wehner, Ulrich (2002): “Pädagogik im Kontext von Existenzphilosophie”. Königshausen & Neumann