Ekbatana (digt)

"Ekbatana" eller "Ekbátana" er et dansk digt af Sophus Claussen udgivet i romanen Valfart i 1896.

I digtet beskrives en drøm, som jeg-personen har haft. Claussen er kendt som den store danske repræsentant for symbolismen, og digtet har en sanselighed over sig, der står i modsætning til den naturalisme, der ellers herskede på den tid.^[1] For Claussen er Ekbatana en utopi, hvis mystik han mener, at tidens videnskabsfolk er ved at eliminere. Jeg-personen omtaler således "spottere" og "tosser", der insisterer på alternativ (videnskabeligt baseret) stavemåde af Ekbatana. Dette navn henviser til en sagnomspundet oldtidsby af samme navn. Jeg-personen taler først om byen som undfanget i en drøm, men senere i digtet fremgår det, at han har været der, men at alt ikke blot er lykke.^[2]

Digtet består af ni strofer på hver fire linjer med rimmønsteret A-A-B-B, hvor det sidste ord i hver strofe er "Ekbátana".^[3]

Digtet er sat i musik og indspillet flere gange: Tony Vejslev har skrevet en melodi og indspillet sangen på albummet 50 danske viser og sange (1993),^[4] Og Bodil Heister har ligeledes skrevet musik til digtet, som Kurt Ravn har indsunget på deres fælles album Ekbátana (1992).^[5]

Referencer

Spire Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.