Einar Elkær

Einar Elkær er en roman af Johannes V. Jensen. Den udkom i 1898Det Nordiske Forlag. Det var forfatterens anden finlitterære roman, — efter den finlitterære debut med Danskere i 1896. Titelpersonen er barn af en læge der nedsatte sig "oppe i Jylland" i begyndelsen af 1890'erne.

Baggrund

Einar Elkær var skrevet i 1897. Den første oplysning om romanen som Oluf Friis opsporede er et brev fra forfatteren i Oslo (Kristiania) til forlæggeren Ernst Bojesen den 25. december 1897 hvor han skrev[1]

Jeg sender Dem her Bogen efter at have omarbejdet den fra først til sidst. Jeg kan ikke gøre den bedre nu.

Titlen "Saltomortaler" blev mig for letbenet og stemmer heller ikke rigtig længere, jeg kalder da Bogen efter Hovedpersonens Navn. Man maa gerne mindes "Niels Lyhne".

Jeg tror, at Bogen burde komme sidst i Januar eller først i Februar, naar Folks Munde er oplagte til en Bid Rugbrød efter de mange Sødekager. Den vil blive omkring ved 300 Sider stor, saavidt jeg kan beregne.

"Niels Lyhne" der henvises til er J.P. Jacobsens roman der var udkommet 17 år tidligere.

Analyse

En analyse af romanen knytter den til dekadentbevægelsen og vitalisme.[2] Romanen er også anset som sammenlignelig med Knut Hamsuns Mysterier fra 1892.[3] En påstand om at Johannes V. Jensen og hans Einar Elkær var påvirket af Julius Langbehn blev afvist af forfatteren og sablet ned af Leif Nedergaard.[4]

Udgaver og afledte værker

Reklame for Einar Elkær i Johannes V. Jensens avis Pressen den 2. juli 1906.[5]

Johannes V. Jensen tog senere afstand fra romanen og ønskede den ikke længere udgivet. Forfatteren havde i 1933 fortalte i teksten Hvordan jeg blev Skribent:[6]

Denne Studenterbog [dvs. hans tidligere roman "Danskere"], som den næste følgende [dvs. "Einar Elkær"], var hutlet ned efter daværende nyeste Mønstre, hvad man kunde kalde Nødtørftsliteraturen, med egne og fingerede Oplevelser uanstændigt rodet sammen, og en skrøbelig Raahed i Tonen, som den Gang gik for Fremskridtlighed, Firserne! Det har senere æklet mig at jeg lod mig forlede til at bruge denne Skoles Form, skønt noget af Hensigten var at sprænge den, jeg har derfor senere strøget disse Forsøg af min Produktion, uden Held, her er et Hul paa mig, det er klart Literaturehistorikerene vil stikke i det. Man kan ikke gøre noget uskrevet, og man tager sin Dom; men man kan hindre den videre Udbredelse af et flovt Begynderarbejde; og det har jeg gjort. Mit egentlige Forfatterskab begynder imidlertid med Himmerlandshistorierne.

Efter hans død tillod arvingerne dog udgivelse igen og den kom i flere udgaver.[7] Det Kongelige Bibliotek har indskannet førsteudgaven.[8] Udgaven fra 1967 er indlæst af Jørgen Ask og tilgængelig fra Nota.[9]

Fragmenter fra kapitel 2 er benyttet til Danske DigterruterLovns Halvøen.[10] Fra kapitel 2 er det første fragment:[11]

Einar og Betty sad ved hinandens Side og blev lidt efter lidt glade. Betty tilsvor Einar evig Kærlighed. Ja det gjorde Einar ogsaa, sagde han. Men Einar var mere anlagt for Nuet. Solen bagte paa dem. Det var Einar, der fik den underfundige Ide, at de skulde gaa i Vandet.

Betty vilde gærne, det var kvælende varmt. Bag en lille Brink, hvor der var en blød Græsplet, tog de Tøjet af. Einar maatte love at vende Hovedet bort. Han gjorde det ogsaa, men pludselig vendte han sig alligevel og saa paa Betty, just som hun drog sin lille Chemise over Hovedet. Hun rødmede over hele Legemet — som en hvid Rose, der glider ind i rødt Lys.

Litteratur

  • Harald Nielsen (1900), "Kritisk Skitse", Vagten: 506-517Wikidata Q114865998
  • Hjalmar Christensen (1904), Danske Digtere i Nutiden, København: GyldendalWikidata Q115257259
  • Oluf Friis (1974), Den unge Johannes V. Jensen, vol. 1, København: Gads Forlag, s. 209-252, ISBN 87-12-22525-8, OL 21138652MWikidata Q106301331
  • Leif Nedergaard (1993), Johannes V. Jensen, København: C.A. Reitzels Boghandel, s. 77-83, ISBN 978-87-7421-842-5, OL 1202241MWikidata Q22299112

Henvisninger

  1. ^ Oluf Friis (1974), Den unge Johannes V. Jensen, vol. 1, København: Gads Forlag, s. 209, ISBN 87-12-22525-8, OL 21138652MWikidata Q106301331
  2. ^ Lis Norup (11. juli 2019), Through Decadence to Vitalism, s. 39-55, doi:10.4324/9780429025525-3Wikidata Q114717250
  3. ^ Vincent Rasmussen (10. december 2020), "Interpreting America in the Works of Knut Hamsun and Johannes V. Jensen", Nordlit (47): 317-325, doi:10.7557/13.5341Wikidata Q104777320
  4. ^ Leif Nedergaard (1948), "En indsigelse mod en avhandling om Johs. V. Jensen i "Orbis litterarum" og nogle deraf foranledigede principielle betragtninger over litteraturforskningsmetoder", Danske StudierWikidata Q118132719
  5. ^ "Pressen (København) (1906)".
  6. ^ Johannes V. Jensen (2014), Aage Jørgensen (red.), Ord og virkelighed, Ord og virkelighed. Forfatterskabets hidtil ikke optrykte artikler, vol. 4, s. 356-357, ISBN 978-87-93142-35-0Wikidata Q100936064
  7. ^ Johannes V. Jensen (2001), Einar Elkær, København: Gyldendal, ISBN 87-00-48844-5Wikidata Q114716936
  8. ^ Johannes V. Jensen (1898), Einar Elkær, København: Det Nordiske ForlagWikidata Q114717838
  9. ^ "Einar Elkær". Nota.
  10. ^ "Oplev Louns Halvøen og Johannes V. Jensen".
  11. ^ side 23 og 24

Medier brugt på denne side

Johannes V. Jensen's Bøger.png
Reklame i Johannes V. Jensens avis "Pressen" den 2. juli 1906 for Johannes V. Jensens bøger