Egholm (Sæby Sogn)

Egholm
Egholm
Region	Region Syddanmark
Kommune	Lejre Kommune
Herred	Voldborg Herred
Sogn	Sæby Sogn
Oversigtskort
	Egholm Egholms beliggenhed ; 55°43′58″N 11°54′45″Ø / 55.7328°N 11.9125°ØKoordinater: 55°43′58″N 11°54′45″Ø / 55.7328°N 11.9125°Ø
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]
	v; d; r;

For alternative betydninger, se Egholm. (Se også artikler, som begynder med Egholm)

Egholm er en herregård i Sæby Sogn, Voldborg Herred i Lejre Kommune.

Gården nævnes første gang i 1405, da Predbjørn Podebusk skriver sig til Egholm. Men arkæologiske udgravninger ved Nationalmuseet i 1960 har påvist, at den ældste bygning på holmen er rejst i 1200-tallet. Det er en velbevaret muret kælder fra et beboelseshus og spor af flere bygninger. Midt på holmen har sandsynligvis stået et forsvarstårn, anlagt på det højeste punkt. Holmen har været omgivet af vand, som fremkom ved at man byggede en dæmning over en bæk et par kilometer mod vest. Dæmningen findes endnu. Her krydser vejen mellem Nørre Hyllinge og Vellerup ådalen. Bækken bærer navnet Vejle Mølle Å, fordi der har ligget en vandmølle her i udløbet (vejlen).

Egholm har senere fået en donjon, dvs. en gotisk bygning til både forsvar og bolig med mure op til 4 meter tykke. Samtidig med dette anlæg har der været et tårn med vindebro, hvorfra man har kunnet komme ind på fast land. Broens stolper kan have givet forstavelsen "Eg" til herregårdens navn, "Egholm".

Engang i 1400-tallet er hele dette anlæg forsvundet, men i renæssancen opførtes en ny hovedbygning, som i 1764 i Pontoppidans Danske Atlas beskrives som Egholm. En ypperlig og ældgammel grundmuret Gaard med 4 Taarn-Spidser. Allerede året efter denne beskrivelse lod Frederik Christian Rosenkrantz huset rive ned. Sagnet fortæller, at han (Frederik Christian Rosenkrantz) skød dette slot i stykker med kanoner, angiveligt som en hævnakt, fordi han her var blevet hårdt revset af faderen i sin barndom.

Først i 1841 fik Egholm igen en hovedbygning. Da lod godsejer Wolfgang von Haffner bygge det nuværende hus i klassicistisk stil midt på den gamle borgbanke.

Herregården har skiftet ejer mange gange og ejes i dag af Ole Falck. Herregården er under det fiktive navn Egborg centrum i den danske film Pigen fra Egborg fra 1969. Desuden finder man Egholm i tredje afsnit af DR's dramaserie Livvagterne, hvor slottet indgår som det fiktive gods Karenlund i Østjylland. Slottet, og tilhørende jagtstue indgår også i filmen Klassefesten 2 Begravelsen fra 2013.

Egholm Gods er på 904 hektar med Roneklint Gods

Museum

På gården er indrettet et privat museum med bl.a. våben og effekter fra anden verdenskrig. Museet har eksisteret siden 1990.^[1] Blandt de udstillede genstande er den [[[Mercedes-Benz Typ 320]], som den tyske SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich blev dødeligt såret under et attentat i Prag i 1942.^[2]

Ejere af Egholm

(1405- ca. 1436) Predbjørn Podebusk
(1436- ca. 1460) Hans Grubendal
(?-1484) Ejler og Niels Hak
(1484-) Ejler Hak (eneejer)
(?) Lene Hak (datter)
(1539-?) Hans Krafse (ægtemand)
(?) Slægten Krafse
(?-1633) Otte Krafse
(1633) Henrik Holck
(1633) Hilleborg Krafsesdatter (enke)
(1633-1640) Otte Krafse
(1640-1647) Holger Rosenkrantz "den rige"
(1647-1683) Oluf baron Rosenkrantz
(1684-1686) Mogens Skeel (svigersøn)
(1686-1691) Otte Skeel (bror)
(1691-1719) Otto Krabbe (svigersøn)
(1719-1737) Birte Skeel (enke)
(1737) Charlotte Amalie Skeel (niece)
(1737-1745) Iver Rosenkrantz (ægtemand)
(1745-1763) Charlotte Amalie Skeel (enke)
(1763-1802) Frederik Christian Rosenkrantz (søn)
(1802-1804) Niels Rosenkrantz (grandnevø)
(1804) Marcus Gjøe Rosenkrantz (bror)
(1804) Lars Lassen og Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
(1804-1809) Lars Lassen (eneejer)
(1809-1812) Harald og Christian Rothe
(1812-1829) Johan Wolfgang Reinhold Haffner
(1829-1887) Wolfgang Haffner (søn)
(1887-1902) Amalie v. Haffner (datter)
(1902) Ebba grevinde Piper (født v. Haffner) (søster)
(1902-1914) Erik Carl Alfred greve Piper (ægtemand)
(1914-1920) Erik greve Piper (søn)
(1920) Ejendommen splittet

Hovedbygningen:

(1920-1937) Axel Otto Tage Niels Basse Kauffmann
(1937-1938) Dødsboet efter Axel Kauffmann
(1938-1954) Henny Caroline baronesse Wedell-Neergaard
(1954-?) Alex Christiani
(1985-?) Ole Falck

Avlsgården

(1920-?) Oscar Rasmus Bay
(?-1959) Forskellige ejere
(1959-?) Marius Sørensen

Referencer

^ Museet Arkiveret 11. august 2020 hos Wayback Machine. Egholm Museum. Hentet 23/4-2020
^ Christoffersen, Camilla Thorup (13. februar 2018). "Top Nazi Mercedes ends in Danish museum – was the center of mortal attack". tv2.dk. Hentet 13. april 2018.

Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.

Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

[1] Museet Arkiveret 11. august 2020 hos Wayback Machine. Egholm Museum. Hentet 23/4-2020

[2] Christoffersen, Camilla Thorup (13. februar 2018). "Top Nazi Mercedes ends in Danish museum – was the center of mortal attack". tv2.dk. Hentet 13. april 2018.

[1]

[2]

Navigation

navigation

Themenportale

Egholm (Sæby Sogn)

Museum

Ejere af Egholm

Referencer

Medier brugt på denne side