Eggebæk Kirke

Eggebæk Kirke

Eggebæk Kirke er beliggende ved udkanten af Eggebæk mod Langsted og tæt på Trenen i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kirken er viet til Apostlen Peter. Den er sognekirke i Eggebæk Sogn.

Eggebæk Kirke er opført omkring 1200 som en enskibet, senromansk kirke af dels tilhugne og dels utilhugne kampesten. Våbenhuse mod nord og syd er fra 1745 og 1911. I 1898 fik kirken sit nuværende tårn. Før var der et klokkehus af træ. Kirken skal have stor lighed med kirken i Breklum. Af kirkens interiør kan bl.a. nævnes den senromanske døbefont fra omkring 1250 af gotlandsk kalksten. Det gotiske korbuekrucifiks stammer fra 1300-tallet. Både den tredelte altertavle fra 1608 og prædikestolen er i senrenæssancestil og tilskrives Hinrik Ringerinks værksted i Flensborg. Altertavlens midtfelt forestiller nadveren, sidefelterne viser korsfæstelen og opstandelsen. Pulpituret med flere bibliske billedskildringer er fra 1700-tallet. Der er sengotiske træfigurer af Sankt Dioysius og Madonna i kirkerummet.

Kirkesproget i sognet var i årene før 1864 blandet dansk-tysk[1]. Menigheden hører i dag under den nordtyske lutherske kirke.

Litteratur

  • M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift : Med historiske og topographiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 196 / 197.
  • Henning Dehn-Nielsen: Kirker i Sydslesvig - Fra Hedeby til Harreslev. København 2001, s. 35, ISBN 87-87238-22-5.

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 196

Koordinater: 54°37′8.08″N 9°22′42.6″Ø / 54.6189111°N 9.378500°Ø / 54.6189111; 9.378500

Medier brugt på denne side

Eggebek Hauptstrasse 8982.jpg
Forfatter/Opretter: Pelz, Licens: CC BY-SA 3.0 de
Eggebek, Hauptstr. Kirche St. Petrus