Jævndøgn

Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.^[1] Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden.^[2] Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid^[3] (kaldet forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller martsjævndøgn som global betegnelse) og 22.-23. september^[3] (kaldet efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller septemberjævndøgn som global betegnelse).

De to tidspunkter, hvor solens position er længst fra jævndøgnene, kaldes solhverv.

Et jævndøgn kan også lidt mere teknisk beskrives som værende det præcise, globale tidspunkt, hvor Solens centrum set fra Jorden passerer himlens ækvator og dermed har deklinationen 0 grader.

Jævndøgnspunkterne er de punkter på himmelkuglen, hvor ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Forårspunktet (i Vædderen) har rektascensionen 0 timer, og efterårspunktet (i Jomfruen) 12 timer.

Det er almindeligt at sige, at sommerhalvåret starter ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret starter ved efterårsjævndøgn. Bemærk, at sommerhalvåret dermed starter ved martsjævndøgn på den nordlige halvkugle og ved septemberjævndøgn på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret på den nordlige halvkugle efter denne definition for tiden er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er elliptisk, og at vi er i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af Jordens akse hælder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er fjernest fra Solen. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere i den del af banen, og derfor varer sommer-"halvåret" længere tid på den nordlige halvkugle end på den sydlige.

Konkrete tider

Følgende tabeller angiver dato og klokkeslæt for hhv. martsjævndøgn og septemberjævndøgn (som er hhv. forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle) i årene fra 2008 til 2025. Datoerne og klokkeslættene er angivet i dansk normaltid (CET) for forårsjævndøgn og dansk sommertid (CEST) for efterårsjævndøgn. Tidspunkterne i fremtiden forudsætter, at reglerne for sommer- og normaltid fortsætter som nu (2018).

Se også

• Antarktis, Arktis, meridian, Nordpolen, Skt Hans, Sydpolen, vendekreds, Ækvator

v d r Døgnets (og kalenderdagens) tidsrum og tidspunkter - og relaterede emner Døgntyper Sandt soldøgn (døgn med varierende døgnlængde gennem året; passer med solur) Middelsoldøgn (døgn med fast døgnlængde gennem året; passer med atomur) (c) Dammit, CC BY-SA 3.0 Døgn delt i to Nat Dag Mulige døgnemner Morgendæmring (Solopgang) Morgen Formiddag Middag Eftermiddag Aften Skumring (Solnedgang) Midnat Nat Ekstra mulige døgnfænomener nord for pt 48,561° nord - eller syd for pt 48,561° syd Lyse nætter Ekstra mulige døgnfænomener nord for nordlige polarkreds; pt 66,56° nord - eller syd for sydlige polarkreds; pt 66,56° syd Polardag (midnatssol) Polarnat (mørketid) Relaterede fænomener Anti-tusmørkestråler Blå time Grønt glimt Jordens egenrotation Jordens kredsløb Jævndøgn Nattemørke Solhverv (Sommersolhverv, Vintersolhverv) Tusmørke Tusmørkestråler Relaterede termer Breddekreds Dansk normaltid (uofficielt "Vintertid") Dansk sommertid Datolinjen Længdekreds Kalender Normaltid Sommertid Tidszone

Referencer

Andre kilder/henvisninger

• DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har artikler om jævndøgn Arkiveret 26. september 2020 hos Wayback Machine
• Københavns Universitets Almanak Skriv- og rejsekalender 2014, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 978-87-17-04363-3