Effektelektronik

Et vekselretter tyristortårn på 16,8 meter i en hal hos Baltic Cable AB i Sverige.
En akkumulatorlader er et eksempel på et stykke effektelektronik. Akkumulatorladere er typisk også indbygget i bærbare computere.
En PCs strømforsyning er et stykke effektelektronik, uanset om den sidder internt eller eksternt.

Effektelektronik er anvendelsen af faststof elektronik til styring og omsætning/konvertering af elektrisk energi. Effektelektronik henfører også til forskningsfeltet elektroingeniørvidenskab, som omfatter design, styring, beregning og integrering af ikke-linear, tidsvarierende energi processerende elektroniksystemer med hurtig dynamik.

Introduktion

Effektelektronik konverter kan findes overalt hvor der er behov for at ændre en elektrisk energi (f.eks. ændre dens spænding, strøm, fase eller frekvens). Disse konverteres effektområde spænder fra nogle milliwatt (som i en mobiltelefon) til hundreder af megawatt (f.eks. i en HVDC transmissionssystem). I "klassisk" elektronik anvendes elektriske strømme og spændinger til at formidle data (information), hvorimod effektelektroniks rolle er at formidle/omsætte elektrisk energi. Derfor er hovedmålet indenfor effektelektronik dens effektivitet.

De første meget højeffektelektronik enheder var kviksølvrør. I moderne systemer udføres omsætningen halvleder kontakt enheder såsom dioder, tyristorer og transistorer – og som blev udviklet af R. D. Middlebrook og andre i begyndelsen af 1950'erne. I modsætning til elektroniske systemer som tager sig af transmission og processering af signaler og data, tager effektelektronik sig af elektrisk energi processering. En AC/DC-konverter (ensretter) er den hyppigste effektelektronik enhed fundet i mange forbrugerelektronik apparater, f.eks. fjernsyn, PCere, akkumulatorladere, ovs. Effektområdet er typisk fra 10 watt til adskillige hundreder watt. I industrien er de almindeligste anvendelser variabel frekvens vekselretter som anvendes til at styre en induktionsmotor. Variabel frekvens vekselretteres effektområde starter ved nogle hundreder watt og slutter ved omkring 10 megawatt.

Effektkonverteres systemer kan klassificeres efter input og output effekttypen:

Se også

Kilder/referencer

  • Issa Batarseh, "Power Electronic Circuits" by John Wiley, 2003.
  • S.K. Mazumder, "High-Frequency Inverters: From Photovoltaic, Wind, and Fuel-Cell based Renewable- and Alternative-Energy DER/DG Systems to Battery based Energy-Storage Applications", Book Chapter in Power Electronics handbook, Editor M.H. Rashid, Academic Press, Burlington, Massachusetts, 2010.
  • V. Gureich "Electronic Devices on Discrete Components for Industrial and Power Engineering", CRC Press, New York, 2008, 418 p.
  • Editor: Semikron, Authors: Dr. Ulrich Nicolai, Dr. Tobias Reimann, Prof. Jürgen Petzoldt, Josef Lutz: Application Manual IGBT- and MOSFET-power modules, 1. edition, ISLE Verlag, 1998, ISBN 3-932633-24-5 online version Arkiveret 27. september 2009 hos Wayback Machine
  • R. W. Erickson, D. Maksimovic, Fundamentals of Power Electronics, 2nd Ed. Arkiveret 18. februar 2012 hos Wayback Machine, Springer, 2001, ISBN 0-7923-7270-0

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

ATX power supply interior-1000px transparent.png
ATX power supply interior

Legend:

A - bridge rectifier
B - input filter capacitors
between B and C - Heatsink of high-voltage transistors
C - transformer
between C and D - Heatsink of low-voltage, high-current rectifiers
D - output filter coil
E - output filter capacitors
Absaar Batterie Ladegerät.jpg
Forfatter/Opretter: Thiemo Schuff, Licens: CC BY-SA 3.0 de
This file was uploaded with Commonist.
Baltic Cable Thyristorturm.jpg
Forfatter/Opretter: Baltic Cable AB, Licens: CC BY-SA 3.0
Thyristorturm in der schwedischen Umrichterhalle der Baltic Cable AB, Höhe 16,8 Meter [1]