Eem-mellemistiden

Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca. 131.000 år siden og bestod af en varmeperiode på ca. 3.000-4.000 år – efterfulgt af en hurtig afkøling og derefter en gradvis afkøling, som gik over i næste istid – Weichsel-istiden.

I den varmeste periode på 3.000-4.000 år groede der hassel og egetræer helt op til Oulu i Finland. Havoverfladen var højere end nu, hvilket indikerer større afisning af Jorden. Indlandsisen på Grønland var ikke helt bortsmeltet, men fyldte sandsynligvis kun halvdelen af, hvad den gør i dag. ^[1] Skandinavien var en ø, og det nuværende Sjælland var dækket af vand pga. den højere vandstand.

Desuden kender man fra denne mellemistid de første spor af menneskelig aktivitet højere oppe i Danmark. Ved Hollerup i Gudenåens brinker er der fundet marvspaltede dådyrknogler, men det kan kun have været neandertalere. Vores direkte forfædre i form af moderne Homo sapiens var (ved at være) udviklet i Afrika, men var endnu ikke indvandret til Europa. Neandertalerne havde derimod på dette tidspunkt været i Europa i mere end 100.000 år og forsvandt først tæt på slutningen af den efterfølgende Weichsel-istid.

Vegetation

(c) Mick Garratt, CC BY-SA 2.0

I hele Eem var klimaet varmere og fugtigere end i dag. Den klimatiske udvikling indenfor Eem afspejler sig i 7 pollenzoner, som er kendt fra Nordtyskland, men også afspejlet i Danmark.

• I starten af Eem indvandrede birk (1. zone) og siden også fyr (2. zone). Det var pionerplanter, der koloniserede landet fra refugier i Sydeuropa. Meget tyder på, at klimaet mildnedes hurtigere, end planterne kunne nå at kolonisere landet. Herefter en 3. zone karakteriseret af eg. I alle 3 perioder var der tale om lysåben skov.
• Midt i Eem mellem istiden var skoven tæt og mørk, og dominerede det meste af landet. Eg, hassel og siden gran og avnbøg var dominerende
• Sidst i Eem blev klimaet igen koldere. Gran blev dominerende og siden fyr, og skoven var igen lysåben.

Dyrelivet tyder på, at i visse områder forblev skoven lysåben igennem hele perioden.

Dyreliv

I modsætning til den senere varmeperiode Atlantisk tid var skoven generelt mere åben, hvilket favoriserede et andet dyreliv. Samtidig var mere af den pleistocæne megafauna fortsat til stede i Europa, hvorfor der både optræder elefanter og næsehorn, der var uddøde i atlantisk tid. Steppebison og dådyr hørte til i den åbne skov, mens kronhjort foretrak den tætte skov.

Fundne fossiler i Danmark

• Bison priscus, Steppebison
• Dama dama, Dådyr
• Dicerorhinus kirchbergensis, Skovnæsehorn
• Elephas namadicus, Skovelefant, Skjold ved Horsens
• Megaloceros giganteus, Kæmpehjort
• Cervus elaphus, Kronhjort

Kilder/referencer

Eksterne henvisninger

• De seneste 150.000 år i Danmark, Geoviden 2, 2005 Arkiveret 16. marts 2016 hos Wayback Machine
• historie-online.dk: De allerførste danskere Arkiveret 25. februar 2005 hos Wayback Machine Citat: "...Knoglerne, der er ca. 125.000 år gamle, er slået i stykker på en måde, så jægerne kunne få fat på marven..."
• Video: Fakta om den sidste mellemistid. Svend Funder Arkiveret 22. december 2012 hos Wayback Machine

Tidsnavigation: