Edward af Norwich, 2. hertug af York

Edward af Norwich, 2. hertug af York
Personlig information
Født	1373 Norwich, Storbritannien
Død	25. oktober 1415 Azincourt, Frankrig
Dødsårsag	Faldet i kamp
Gravsted	Church of St Mary and All Saints, Fotheringhay
Far	Edmund af Langley
Mor	Isabella av Castilla, hertuginne av York
Søskende	Constance av York, Richard af Conisburgh, 3. jarl af Cambridge
Ægtefæller	Beatrice af Portugal (fra 1381), Philippe de Mohun
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Feltherre, oversætter, militærperson
Fagområde	Oversættelsesaktivitet, millitærvæsen
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Hosebåndsordenen
Fængslet i	Pevensey Castle
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Edward af Norwich, 2. hertug af York og 1. hertug af Aumale (født 1373, død 25. oktober 1415), var et medlem af den engelske kongelige familie, som døde i slaget ved Agincourt.

Edward var søn af Edmund af Langley, 1. hertug af York og dennes første hustru Isabella 1. af Kastilien. Hans bedsteforældre på faderens side var Edward 3. af England og Filippa af Hainaut. Hans bedsteforældre på moderens side af kong Peter den Grusomme af Kastilien og Maria de Padilla.

Det antages, at Edward blev født i Norwich. Han stod sin fætter kong Richard 2. nær. Denne skabte jarldømmet Rutland for ham i 1390 og gjorde ham derefter til hertug af Aumale i 1397. Tilknytningen til Richard 2. gjorde, at han mistede kongelig gunst, efter at kong Henrik 4. overtog tronen, og Edward blev fordrevet fra sit hertugdømme. I 1400 deltog han i en konspiration mod Henrik 4., men endte med at forråde de andre implicerede til kongen. I 1402 efterfulgte han sin far som hertug af York, og han giftede sig med en enke, Philippa de Mohun, men der kom ingen børn i dette ægteskab.

Edward skrev The Master of Game, en oversættelse af den mest kendte afhandling om jagt i middelalderen, franske Livre de chasse af Gaston Phoebus, grev de Foix, og han skrev fem kapitler på egen hånd.

Edward tog del i kong Henrik 5.'s krig mod Frankrig og døde i slaget ved Agincourt, et smerteligt tab for England.

Ved hans død gik hans hertugdømme ikke øjeblikkeligt til hans nevø, Richard Plantagenet, da dennes far, Richard af Conisburgh, 3. jarl af Cambridge, var blevet holdt fast på anklagen om forræderi, men den yngre Richard fik til slut hertugdømmet.

Som hertug af Aumerle var Edward en betydelig figur i William Shakespeares skuespil Richard 2., og han er også en mindre figur i stykket Kong Henrik 4.. Selv om hans død bliver afbildet af Shakespeare og hans regissører som en heroisk handling, var det faktisk mere en ulykke. Han var ikke i stand til stå oprejst, da han faldt af hesten under slaget og døde hurtigt af kvælning under et hav af andre mænd og heste.

Titler og våbenskjold

Som sønnesøn i den mandlige familiegren af en monark kunne Edward bære kongedømmets våbenskjold, bestående af en "label argent 3-point, per pale Castile and Leon".^[1] Ved hans fars død i 1402 arvede Edward også faderens våbenskjold.

Referencer

Bibliografi

• Bean, J.M.W. (2004). "Percy, Henry, first earl of Northumberland (1341–1408)". Oxford Dictionary of National Biography. Hentet 3. oktober 2012. (abonnement nødvendigt)
• Cokayne, George Edward (1959). The Complete Peerage, edited by Geoffrey H. White. Vol. XII(2). London: St. Catherine Press.
• Harriss, G.L. (2004). Richard , earl of Cambridge (1385–1415). Oxford Dictionary of National Biography. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 4. oktober 2012.(abonnement nødvendigt)
• Horrox, Rosemary (2004). Edward , second duke of York (c.1373–1415). Oxford Dictionary of National Biography. Hentet 18. oktober 2012.
• Pugh, T.B. (1988). Henry V and the Southampton Plot of 1415. Alan Sutton. ISBN 0-86299-541-8
• Richardson, Douglas (2011). Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families, ed. Kimball G. Everingham. Vol. I (2nd udgave). Salt Lake City. ISBN 1449966373
• Richardson, Douglas (2011). Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families, ed. Kimball G. Everingham. Vol. II (2nd udgave). Salt Lake City. ISBN 1449966381
• Tait, James (1896). 'Plantagenet', Edward. Vol. 45. Dictionary of National Biography, 1885-1890. s. 401-4. Arkiveret fra originalen 3. december 2015. Hentet 20. oktober 2012.
• Tuck, Anthony (2004). Edmund , first duke of York (1341–1402). Oxford Dictionary of National Biography. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 18. oktober 2012.
• Skabelon:Wikisource-inline: Dictionary of National Biography, 1885-1900, Volume 45

Eksterne henvisninger

• Account of the Epiphany Rising Arkiveret 23. september 2015 hos Wayback Machine