Eduard Schnedler-Sørensen

Eduard Schnedler-Sørensen
Født22. september 1886
Rudkøbing
Død30. september 1947 (71 år)
København
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilminstruktør
Avisannonce indrykket af Fotorama, da Nordisk Film i 1910 efter deres mening havde plagieret filmen Den hvide slavehandel. Hvilket var medvirkende til at Schnedler-Sørensen skiftede til Nordisk Film.

Eduard Schnedler-Sørensen (22. september 1886 i Rudkøbing30. september 1947) var en dansk filminstruktør, manuskriptforfatter og filmproducer. I 1908 blev han ansat som salgsagent i Kinografen og derfra hos Th. S. Hermansen/Fotorama, oprindeligt som sælger, men senere som filminstruktør og manuskriptforfatter. Han debuterede som filminstruktør med filmen Den lille hornblæser (premiere 21. oktober 1909) hvor han også selv spillede rollen som landsoldaten. I 1910 kom han til Nordisk Film hvor han i årene 1911 til 1914 instruerede og/eller producerede over 60 film, bl.a. med stumfilmsstjernen Valdemar Psilander som han hyrede til dennes gennembrudsfilm Ved Fængslets Port (instruktør August Blom, 1911) og efter en pause yderligere 5 film hos Nordisk Film i 1917. Hans skift fra Fotorama til Nordisk Film skete på baggrund af et forlig mellem de to filmselskaber, efter at Fotorama havde beskyldt Nordisk Film for at have plagieret filmen Den hvide Slavehandel (instruktør August Blom, 1910) med en film af samme navn fra Fotorama (Den hvide Slavehandel).

I 1914 beskrev avisen Politiken hans hurtige karriere:

...beskytter videnskap, holder stald på væddeløpsbanen, bor herskabeligt i gesandtkvarteret på Østerbro og er eier av fem. Filmfolk taler deres eget sprog, og når de siger fem, betyder det selvfølgelig 500.000 kr.
 
— Politiken, 6. marts, 1914

Schnedler-Sørensen bredte sig ud over mange genrer, han arbejdede således både med komik og lystspil og dramatik, men hans speciale blev alligevel dramatikken.

Foruden den aktive rolle i filmverdenen som instruktion og producer, var han også administrerende direktør for Fotorama fra 1924 til 1930 og biografdirektør hos Vesterbros Teater, hvor han var fra 1913 til sin død i 1947. Han er begravet på Hellerup Kirkegård i en nu nedlagt grav.

Filmografi

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Den hvide slavehandel avisannonse.jpg
Annonce indrykket af Fotorama, da Nordisk Film i 1910 efter deres mening havde plagieret filmen Den hvide slavehandel