Eduard Hölder
| Eduard Hölder | |
|---|---|
| Født | 1847  Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Død | 1911 Baden-Baden, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Universitetslærer, jurist |
| Arbejdsgiver | Leipzig Universitet, Greifswald Universitet, Universität Zürich |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Eduard Otto Hölder (født 27. november 1847 i Stuttgart, død 14. april 1911 i Baden-Baden) var en tysk retslærd.
Hölder blev Dr. jur. 1871, ekstraordinær professor i Zürich 1872, ordinær professor der 1873, i Greifswald 1874, i Erlangen 1880, i Leipzig som Windscheids efterfølger 1893.
Hölder var elev af Brinz, en skarp og klar tænker, logisk og dialektisk. Med forkærlighed bevægede han sig, som Strohal siger, i "abstraktionens stejle højder", med sand spekulativ glæde stadig syslende med retsvidenskabens vanskeligste "almindelige" problemer, juridiske personer, objektiv og subjektiv ret, korreale skyldforhold og lignende.
Bibliografi (udvalg)
- Die Theorie der Zeitberechnung nach römischen Recht (1873)
- Die römische Ehe (1874)
- Institutionen des römischen Rechts (1877, 3. opl. 1893)
- Beiträge zur Geschichte des römischen Erbrechts (1881)
- Savigny und Feuerbach, die Koryphäen der deutschen Rechtswissenschaft (1881)
- Das Wesen der Correalobligation (1886)
- Pandekten, Allgemeine Lehren (1886—91)
- C. G. v. Waechter (1898)
- Natürliche und juristische Personen (1905)
- Über das Privatrecht als Objekt gerichtlicher Geltendmachung (1909)
- Der Inhalt der Willenserklärung (1911).
Kilder
- Hölder, Eduard Otto i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)
|