Edmund Martyren
| Edmund Martyren | |
|---|---|
 | |
| Konge af Kongeriget East Anglia | |
| Regerede | Ca. 855 – 20. november 869 |
| Forgænger | Æthelweard af East Anglia |
| Efterfølger | Oswald af East Anglia |
| Født | ca. 841 |
| Død | 20. november 869 East Anglia |
Edmund Martyren (også kendt som St. Edmund eller Edmund af East Anglia, død 20. november 869) var konge af East Anglia fra omkring 855 til sin død.
Der vides ganske lidt om Edmund, da kongeriget East Anglia blev plyndret af vikinger, der ødelagde alle samtidige beretninger om hans styre. Mønter slået af Edmund indikerer, at han efterfulgt Æthelweard af East Anglia, da de brugte samme møntslåer. Han menes at stamme fra East Anglian, men forfattere fra 1100-tallet skrev fiktive beretninger om hans familie, arvefølge og regeringstid. Edmunds død nævnes i den Angelsaksiske Krønike, der beretter, at han blev dræbt i 869 efter den store hedenske hær angreb East Anglia.[1] Middelalderlige version af Edmunds liv og martyrium er uenige om han døde i kamp mode den store hedense hær eller om han døde efter han var blevet fanget og nægtede at afsværge sin tro.
En populær kult voksede frem efter Edmunds død, og han blev helgenkåret af kirken. En serie af mønter der mindes ham blev slået fra omkring det tidspunkt, hvor East Anglia blev en del af kongeriget Wessex i 918, og i omkring 986 skrev den franske munk Abbo af Fleury om hans liv og martyrium.
I løbet af 900-tallet blev Edmunds jordiske rester lagt i relikvieskrin fra en ukendt placering i East Anglia til Beodricesworth (det moderne Bury St Edmunds); de blev midlertidige flyttet i sikkerhed til London i 1010. Edmunds kult blomsterede i den tidlig middelalder og højmiddelalderen, og han og Edvard Bekenderen blev betragtet som skytshelgener for middelalderens England indtil de blev erstattet af Sankt Georg i 1400-tallet.[2][3] Middelaldermanuskripter og kunstværker med relation til Edmund inkluderer Abbos Passio Sancti Eadmundi, John Lydgates Life fra 1400-tallet, Wilton Diptych, og en række kalkmalerier.[4][5]
Referencer
- ^ Swanton, Michael (1997). The Anglo-Saxon Chronicle. London: Routledge. s. 70. ISBN 978-0-415-92129-9.
- ^ Farmer, David Hugh (2011). The Oxford Dictionary of Saints (5th revised udgave). Oxford, UK: Oxford University Press. s. 136-139. ISBN 978-0-19-959660-7.
- ^ Young, Francis (2018). Edmund: In Search of England's Lost King. London: Bloomsbury. s. 11. ISBN 978-17867-3-361-0.
- ^ "Detailed record for Harley 2278". British Library. Arkiveret fra originalen 6. januar 2022. Hentet 13. december 2021.
- ^ "The Wilton Diptych". Richard II's Treasure: the riches of a medieval king. University of London. 2007. Hentet 12. december 2021.
Eksterne henvisninger
- Illuminerede manuskripter der afbilder Edmund fra British Library:
- - Harley 1766 Arkiveret 18. juni 2013 hos Wayback Machine (The Fall of Princes)
- - Royal 2 B VI Arkiveret 23. december 2014 hos Wayback Machine (Psalter and Canticles 13th century)
- - Harley 1766 Arkiveret 18. juni 2013 hos Wayback Machine (The Fall of Princes)
- Here Followeth The Life of S. Edmund in Caxton's translation of The Golden Legend from the Christian Iconography website
- Images and information about the Passio Sancti Eadmundi at the Morgan Library & Museum, New York
- The Relics of St. Edmund: The Little Box from Toulouse by Michael P. Peyton from the Saints and Relics website
- Passio Sancti Edmundi Regis et Martyris by Abbo of Fleury, from The Latin Library (in Latin)
- Drawing of the model for the reliquary of St Edmund by Jean Chalette
| Foregående: | Konge af East Anglia 25. december 855 (trad.) – 20. november 869 | Efterfølgende: |
| Æthelweard af East Anglia | Oswald af East Anglia |