Eberhard Weidensee

Eberhard Weidensee
Født1486 Rediger på Wikidata
Hildesheim, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død13. april 1547 Rediger på Wikidata
Goslar, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTeolog Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Eberhard Weidensee (Widensee, Weydensehe, Wijdensee, født 1486 i Hildesheim; død 13. april 1547 i Goslar) var en tysk teolog og reformator i Magdeburg. Han tog del i indførelsen af reformationen i Magdeburg og 1526-1533 i hertug Christians len i den nordlige del af Slesvig Stift.[1],[2]

Weidensees baggrund

Som ung blev Weidensee optaget i et augustinerkorherrekloster ved Halberstadt og kom 1508 til det juridiske fakultet i Leipzig, hvorfra han 1511 tog graden baccalaureus decretorum i kanonisk ret.[3]1515 tog han den teologiske doktorgrad i Leipzig, dr.jur. canonici[3].

Da hans undervisning og prædikener var præget af den reformatoriske bevægelse, kom han i modstrid med de kirkelige myndigheder, blev afsat og dømt til livsvarigt klosterfængsel. Han undslap dog og opholdt sig derefter en tid i Magdeburg og Wittenberg.

Weidensees virke i Danmark

I 1526 blev Weidensee sammen med Johann Wenth af hertug Christian kaldt til Haderslev som hofprædikant og for at hjælpe med omlægningen hertugens len til luthersk kirkeordning. Han blev provst og sognepræst i Haderslev og var også virksom ved den omdannede præsteskole hvor Wenth var 'læsemester' eller 'lektor'.

Wenth og Weidensee var hovedkræfterne i udarbejdelsen af de såkaldte Haderslevartikler som 1528 blev forelagt områdets sognepræster, og som de skulle følge i deres videre arbejde.[4]

Tilbagevenden til Tyskland

Weidensee vendte 1533 tilbage til Tyskland hvor han var superintendent i Goslar til 1547.[2]

Se også

Referencer

  1. ^ "Eberhard_Weidensee" Arkiveret 7. november 2017 hos Wayback Machine fra Sachsen-anhalt-wiki.de/
  2. ^ a b "Was macht Goslar zu einem zentralen Ort der Reformation?" Arkiveret 16. oktober 2017 hos Wayback Machine fra Luther2017-goslar.de
  3. ^ a b "Eberhard Widensee" i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84 af Martin Schwarz Lausten og Johannes Oskar Andersen
  4. ^ "Vandal (Wenth ell. Slavus), Johan" Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine i Dansk biografisk Lexikon, bind 18, side 249 af kirkehistoriker Holger Rørdam

Litteratur

  • Den danske Kirkes Historie (red. Hal Koch m.fl.) bind III, afsnit 'Sønderjylland' side 318ff af P.G. Lindhardt
  • Carsten Bach-Nielsen & Niels Henrik Gregersen (red.): Reformationen i dansk kirke og kultur, 2017, bind I, side 56, 127-129, 216. ISBN 9788776749613
  • Martin Schwarz Lausten (2004, 1987): Danmarks kirkehistorie 3. udgave., side 108f. ISBN 87-02-02701-1

Eksterne henvisninger

ReligionSpire
Denne religionsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

ReligiousSymbols.svg
Religious symbols ("Abrahamic")