Euro

SedlerEuromønter
EUR (num. 978)
Officiel møntfod i
Uofficiel anvendelse
Inflation2,4 % (Eurostat, november 2023, HICP)
Binding
Bundet med
11 valutaer
Underenhed
1/100cent
faktisk brug varierer efter sprog
Tegn
Symbol
Pluralis
PluralisEuro (ved beløbs­angivelse) eller euroer[1][2]
centSe artikel
Mønter
Ofte brugte1, 2, 5, 10, 20, 50 cent, 1 €, 2 €
Sjældent brugte1 og 2 cent
(henviser til Finland og Holland)
Sedler
Ofte brugte5 €, 10 €, 20 €, 50 €
Sjældent brugte100 €, 200 €
Centralbank
CentralbankDen Europæiske Centralbank
Hjemmesidewww.ecb.int
Trykkested
Trykkested
Flere, klik for at
  • Istituto Poligrafico e Zecca dello Stato
  • Banco de Portugal
  • Bank of Greece
  • Banque de France
  • Bundesdruckerei
  • Central Bank and Financial Services Authority of Ireland
  • De La Rue
  • Eesti Pank
  • Fábrica Nacional de Moneda y Timbre
  • François-Charles Oberthur
  • Giesecke & Devrient
  • Royal Joh. Enschedé
  • National Bank of Belgium
  • Oesterreichische Banknoten- und Sicherheitsdruck GmbH
  • Setec Oy
Hjemmeside

Euro ['öwro][3] (repræsenteret ved eurosymbolet: ) (EUR) er den officielle valuta i eurozonen. Euroen anvendes af ca. 344 mio. borgere i de 20 EU-lande, der tilhører eurozonen. Mindst seks lande uden for EU benytter ligeledes euroen som møntenhed.[4] Euroen er valutaen i ØMU'en, og medlemslandene er underlagt en række krav til den økonomiske politik. Den nye europæiske valuta blev indført den 1. januar 1999[5] (1. januar 2002 blev euroen indført som fysisk betalingsmiddel) af Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederland, Irland, Italien, Luxemborg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig. Slovenien indførte euroen den 1. januar 2007, og Cypern og Malta fulgte efter 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009, og Estland indførte euroen den 1. januar 2011. Letland indførte euroen 1. januar 2014, i Litauen blev den indført 1. januar 2015 og i Kroatien 1. januar 2023.

Andre EU-lande skal tilslutte sig euroen, hvis visse kriterier er opfyldte. Danmark har længe opfyldt samtlige kriterier og kunne derfor indføre euroen om ønskeligt, men Danmark har et retsforbehold mod at skulle blive medlem af eurozonen.[6] I 2019 var der ifølge eurobarometer 26 % af danskere, som gik ind for at Danmark skal have euroen.[7]

Danmark stemte ved en folkeafstemning den 28. september 2000 nej til euroen (53,2% imod, 46,8% for). I 2008 bebudede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen en kommende ny euro-afstemning,[8][9][10] men siden er spørgsmålet forsvundet fra den politiske dagsorden.

Sverige stemte ved en folkeafstemning den 14. september 2003 nej til euroen.

Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt am Main har ansvaret for implementeringen af pengepolitikken i euroområdet, hvilket primært sker gennem fastsættelsen af de pengepolitiske styringsrenter. Blandt de økonomiske mål prioriteres bekæmpelse af inflation højest[11].

Der findes to serier af eurosedler. Den første serie består af syv forskellige seddelværdier: 5 €, 10 €, 20 €, 50 €, 100 €, 200 € og 500 €. Den anden serie – Europa-serien – består af seks seddelværdier. Med udstedelsen af 100- og 200‑eurosedlerne den 28. maj 2019 er serien komplet. Der bliver ingen ny 500-euroseddel.[12] Møntserien består af otte mønter: 1 ¢, 2 ¢, 5 ¢, 10 ¢, 20 ¢, 50 ¢, 1 € og 2 €.[13]

20¢-mønten har form som en "spansk blomst", hvilket vil sige den er rund med indadgående buer.

Områder, hvor euroen bruges

Hovedartikel: Eurozonen.
MedlemslandMøntfodFork.kursTiltrædelse
Belgien Belgienfranc(BEF)40,33992002
Cypern Cypernpund(CYP)0,5852742008
Estland Estlandkroon(EEK)15,646642011
Finland Finlandmarkka(FIM)5,945732002
Frankrig Frankrigfranc(FRF)6,559572002
Grækenland Grækenlanddrakme(GRD)340,7502002
Holland Hollandgylden(NLG)2,203712002
Irland Irlandpund(IEP)0,7875642002
Italien Italienlire(ITL)1936,272002
Kroatien Kroatienkuna(HRK)7,534502023
Letland Letlandlats(LVL)0,7028042014
Litauen Litauenlitas(LTL)3,45282015
Luxembourg Luxembourgfrancs(LUF)40,33992002
Malta Maltalire(MTL)0,4293002008
Portugal Portugalescudo(PTE)200,4822002
Slovakiet Slovakietkoruna(SKK)30,12602009
Slovenien Slovenientolar(SIT)239,6402007
Spanien Spanienpeseta(ESP)166,3862002
Tyskland Tysklandmark(DEM)1,955832002
Østrig Østrigschilling(ATS)13,76032002
Evt. kommende eurolande
LandMøntfodIndførelse
Bulgarien Bulgarienlev
  1. januar 2025
Rumænien Rumænienleu
  1. januar 2029
Polen PolenzłotyUkendt
Tjekkiet TjekkietkorunaUkendt
Ungarn UngarnforintUkendt


Kort over Euro-land mv.

For det første bruges euroen af de 20 medlemmer af ØMU'en: Belgien, Cypern, Estland, Finland (inkl. Ålandsøerne), Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig. Nogle områder uden for Europa betragtes som dele af deres moderlande og tilhører derfor denne kategori: Martinique, Guadeloupe, Fransk Guiana, Mayotte, Saint-Martin og Réunion (alle dele af Frankrig), Madeira og Azorerne (dele af Portugal), og De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla (dele af Spanien).

Derudover anvender Monaco, San Marino og Vatikanstaten euro. De tre stater indgik aftale med Den Økonomiske og Monetære Union pr. 1. januar 1999 og fik ret til at udstede euro-mønter med deres egne nationale sider pr. 1. januar 2002. Andorra indgik aftale med Den Økonomiske og Monetære Union om benyttelse af euroen den 1. april 2012 med ret til at præge egne euromønter fra 1. juli 2013.

Montenegro og Kosova bruger også euro, men de har ingen formel aftale herom, og de udsteder derfor ikke deres egne euro-mønter.

Nogle franske territorier f.eks Saint-Barthélemy og Saint Pierre og Miquelon m.fl. bruger euroen, fordi de før benyttede franske franc.

Dertil kommer nogle valutaer, der benytter et såkaldt 'currency board', hvilket vil sige, at deres kurser er fastlåst over for euroen. Det drejer sig bl.a. om den CFA franc'en og Cape Verde-escudo'en.

Yderligere nogle valutaer holdes inden for et udsvingsinterval. Det drejer sig bl.a. om den danske krone, der deltager i ERM II-samarbejdet. Med udgangspunkt i en kurs på euroen på 7,46038 DKK ifølge ERM2-samarbejdet, må kursen på euro regnet i DKK højest afvige +/- 2,25% (fra 7,62823 til 7,29252).

EU-lande, der ikke bruger euroen

Danmark har formelle undtagelser i traktaterne, der tillader landet at forblive udenfor. Det samme havde Storbritannien, indtil landet i 2020 forlod EU.[14] De øvrige EU-lande skal i princippet indføre euroen, når de opfylder kravene. Det gælder også Sverige, som holdt folkeafstemning om spørgsmålet i 2003, hvor resultatet blev et nej. Daværende EU-kommissær for økonomiske og monetære anliggender Joaquín Almunia udtalte i 2006, at Sverige i princippet kunne bringes for EU-domstolen for ikke at indføre euroen.[15]

Euroens forgængere

Euroen erstattede ECUen i forholdet 1:1 i 1999. ECU'en selv var en erstatning for den europæiske regningsenhed (ERE, RE, UA eller EUA), der efter Bretton Woods-systemets sammenbrud blev indført som afløser for den tidligere enhed, der var knyttet til den amerikanske dollar. Det er denne kæde af europæiske valutaer og regningsenheder, der er årsag til, at euroen fra dens indførelse oprindelig var omtrent lig med en dollar.

Udtale

Ordet euro udtales på det enkelte sprog som de fire første bogstaver i navnet Europa; på dansk ['öwro][3], på tysk [ˈɔɪ̯ro][16], på engelsk ['juərəu][17], på fransk [ø'ro][18] osv. Finsk og italiensk [ˈɛuro], græsk [ɛvˈro], lettisk [ˈejɾo], nederlandsk [ˈøro], spansk og estisk [ˈeuɾo].[19]

Se også

Referencer

  1. ^ "euro", Den Danske Ordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  2. ^ "euro", Retskrivningsordbogen, Dansk Sprognævn
  3. ^ a b Den Store Danske Udtaleordbog. 1991. https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07145918
  4. ^ »Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten har efter aftale med EU også euroen som national valuta. Et antal lande og områder bruger desuden euroen som reel valuta, f.eks. Kosovo og Montenegro.« https://europa.eu/youreurope/citizens/travel/carry/using-euro/index_da.htm
  5. ^ "Forside / Folketingets EU-Oplysning". Arkiveret fra originalen 4. december 2014. Hentet 28. november 2014.
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 30. august 2019. Hentet 30. august 2019.
  7. ^ Eurobarometer under first results s. 34 https://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/Survey/getSurveyDetail/instruments/STANDARD/yearFrom/2017/yearTo/2019/surveyKy/2253 Arkiveret 30. august 2019 hos Wayback Machine
  8. ^ "Financial Times Deutschland 18.03.2008: "Der Herbst dieses Jahres könnte eine gute Gelegenheit sein"". Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 26. maj 2012.
  9. ^ "Es wird ein Referendum über die Einführung des Euro geben". Arkiveret fra originalen 11. juni 2009. Hentet 2. april 2008.
  10. ^ "Ministerpräsident Anders Fogh Rasmussen plant eine entsprechende Volksabstimmung". Arkiveret fra originalen 11. oktober 2008. Hentet 2. april 2008.
  11. ^ "ECB: Tasks". Arkiveret fra originalen 2. maj 2013. Hentet 16. februar 2010.
  12. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. august 2019. Hentet 17. august 2019.
  13. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. august 2019. Hentet 17. august 2019.
  14. ^ www.ecb.int – Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) Arkiveret 7. marts 2009 hos Wayback Machine
  15. ^ euobserver.com – Almunia says 'undesirable' to act on Sweden's euro refusal Arkiveret 11. februar 2009 hos Wayback Machine
  16. ^ Duden | Euro | Rechtschreibung, Bedeutung, Definition, Herkunft
  17. ^ Engelsk-Dansk. Gyldendals Røde Ordbøger
  18. ^ Fransk-Dansk. Gyldendals Røde Ordbøger
  19. ^ fra tysk dewiki

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:


Medier brugt på denne side

Flag of Europe.svg
The Flag of Europe is the flag and emblem of the European Union (EU) and Council of Europe (CoE). It consists of a circle of 12 golden (yellow) stars on a blue background. It was created in 1955 by the CoE and adopted by the EU, then the European Communities, in the 1980s.

The CoE and EU are distinct in membership and nature. The CoE is a 47-member international organisation dealing with human rights and rule of law, while the EU is a quasi-federal union of 27 states focused on economic integration and political cooperation. Today, the flag is mostly associated with the latter.

It was the intention of the CoE that the flag should come to represent Europe as a whole, and since its adoption the membership of the CoE covers nearly the entire continent. This is why the EU adopted the same flag. The flag has been used to represent Europe in sporting events and as a pro-democracy banner outside the Union.
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Flag of Croatia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Slovenia.svg
The flag of Slovenia.
"The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Montenegro.svg
Montenegros flag (i brug den 13. juli 2004).
Geldstücke.jpg
Forfatter/Opretter: AnjaSuess, Licens: CC BY-SA 4.0
Euro coins
European union emu map en.png
Forfatter/Opretter: San Jose with Generic Mapping Tools, Licens: CC BY-SA 3.0
Economic and Monetary Union, map en
Euro Series Banknotes (2019).jpg
Forfatter/Opretter: PawełMM, Licens: CC BY-SA 3.0
Euro Banknotes Europa series as of 28th May 2019
Flag of the Vatican City (2023–present).svg
The Flag of Vatican City State, as per the 2023 w:en:Fundamental Law of Vatican City State, reproducing Annex A which contains the official depiction of this version. See 2023 Fundamental Law of Vatican City State, art. 23, n. 1.
This 2023 flag is very similar to the flag used in the 1929 Fundamental Law of Vatican City State, see here, p. 35. Thus, it is in the public domain.