EU-ret

EU-ret betegner den juridiske disciplin, der studerer den Europæiske Union (EU) og EU's regler.[1] EU-ret omfatter både regulering af det indre marked samt EU's organer og EU-rettens forskellige retsakter.[2] Et omdiskuteret aspekt af EU-ret er princippet om EU-rettens forrang over hvert medlemslands nationale ret, såsom love og andre retskilder.[3] Endvidere udgør pligten til EU-konform lovfortolkning også et aspekt af EU-ret.[4] Desuden er det væsentligt, at meget EU-ret er domstolsskabt ved EU-Domstolens retspraksis.[5] De EU-retlige principper er også relevante. EU-ret hører traditionelt til kategorien offentlig ret.[6]

Det indre marked mv.

EU's indre marked sikrer fri etableringsret samt fri bevægelighed for varer, personer (arbejdskraft), tjenesteydelser og kapital har ét medlemsland til et andet.[7] Det er ikke tilladt at opstille handelshindringer;[8] så som import- eller eksportrestriktioner.[9]

Oversigt over de friheder, som det indre marked giver:[10][11]

BestemmelseHjemmel i artikel (art.) i LissabontraktatenNoterUddybningSupplerende sekundær retsakt
EU har grundlagt det indre marked.TEU art. 3, stk. 3 og TEUF art. 26[12][13]
Fri etableringsretTEUF art. 49[13]
Fri bevægeligehed for varerTEUF art. 34-35[14]forbyder også handelshindringer
Fri bevægelighed for personer (arbejdskraft)TEUF art. 45[15]
Fri bevægeligehed for tjenesteydelserTEUF art. 56[16]Servicedirektivet[17]
Fri bevægelighed for kapitalTEUF art. 63[18]

Foruden de nævnte friheder gælder forbud mod diskrimination pga. nationalitet med hjemmel i TEUF art. 18.[19] Forbud mod diskrimination har ”direkte vertikal virkning”.[20]

Som supplement til det nationale statsborgerskab findes unionsborgerskabet.[21] Unionsborgerskabet har hjemmel i TEUF art. 20.[22]

Retsakter

EU's retsakter opdeles i primær og sekundær.[23]

Primær retsakt

EU's primære retsakt omfatter Lissabontraktaten, der gælder siden d. 1. december 2009.[24] Lissabontraktaten består af tre dele:[25]

Hertil kommer, at et medlemsland (eller en gruppe medlemslande) kan have fremsat en erklæring (eller flere erklæringer).[26] Sådanne erklæringer er også indeholdt i Lissabontraktaten. Der findes fx erklæringer om Schengen-aftalen.[27]



TEUF art. 288 giver hjemmel til de sekundære retsakter.[28] De sekundære retsakter opdeles i bindende og ikke bindende.[29]

Bindende sekundære retsakter

  • Forordning gælder straks i alle enkeltheder i alle medlemslande; forordningens formål er at indføre fælles regler i hele EU.[30][31]
  • Direktiv skal implementeres i national lovgivning, hvilket hvert medlemsland typisk har 2-3 år til at gøre.[32][33]
  • Afgørelse (også kaldet Beslutning[34])

Ikke bindende sekundære retsakter

Blandt EU's ikke bindende sekundære retsakter er:[35]

Institutioner

EU's institutioner har hjemmel i TEU art. 13 - 19. EU's institutioner betegnes også organer;[38] til EU's organer hører bl.a.:


EU-retlige principper

EU-retten omfatter en række principper.[44] De to vigtigste fortolkningsprincipper er princippet om E-rettens forrang og national ret og princippet om pligt til at fortolke national ret EU-konformt.[45]

EU-rettens forrang

EU-ret har forrang over national (fx dansk) ret.[46] Det har EU-Domstolen fastlagt.[47] "EU-Domstolen insisterer formelt på, at EU-retten har absolut forrang for medlemsstaternes nationale ret."[48] Netop det faktum, at EU-Domstolen har fastlagt princippet om EU-rettens forrang har ført til kritik. For EU-Domstolens retspraksis (afgørelser) er blevet beskyldt for at være aktivistisk.[49] EU-rettens forrang over national ret har EU-Domstolen udledt af Costa mod ENEL (sag 6/64).[50]

Men med sin domsafsigelse i Ajos-sagen har Danmarks Højesteret ignoreret princippet om EU-rettens forrang.[51] For Højesteret dømte efter dansk lov og ikke efter EU-rettens "princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder."[52] I Ajos-dommen undlod Højesteret at fortolke EU-konformt.[53]

Pligt til EU-konform lovfortolkning

Hvert medlemslands myndigheder har pligt til at fortolke nationale retskilder EU-konformt, så fortolkningen er i overensstemmelse med gældende EU-ret. Denne pligt blev fastslog EU-Domstolen i sin afgørelse C-14/83, von Colson og Kamann mod Land Nordrhein-Westfalen.[4] Pligten til EU-konform fortolkning er i overensstemmelse med medlemslandets loyalitetsforpligtelse med hjemmel i TEU art. 4, stk. 3.[54]

To andre principper har hjemmel i TEU art. 5, stk. 3.[55] Ifølge proportionalitetsprincippet skal der være overensstemmelse mellem mål og middel, så der kun er tilladt at anvende det mindst indgribende middel, der kan opfylde et tilstræbt mål.[56] Det følger af Nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet), at en politisk beslutning skal træffes på det laveste og mindste niveau som muligt.[57][58]

Forlade EU

TEU art. 50 fastlægger regler for, hvordan et medlemsland kan forlade EU.[59]

Præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen

En national domstol kan præjudicielt forelægge en sag for EU-Domstolen.[60] Den præjudicielle forelæggelse for EU-Domstolen har hjemmel i TEU art. 19, stk. 3, litra b.[61] Præjudiciel forelæggelse har også hjemmel i TEUF art. 267.[62] Det nationale retssystems højeste instans har pligt til præjudicielt at forelægge en sag, der angår EU-retlige regler, for EU-Domstolen; det følger af TEUF art. 267.[63]

Litteratur

  • Jens Evald (2001): At tænke juridisk – juridisk metode for begyndere. 3. udgave. Djøf Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  • Jøren Ullits Olai Nielsen (2013): Kompendium i EU-ret. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-92678-29-4
  • Henrik Kure (2014): EU-ret kompendium. 5. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-611-0
  • kapitel 5 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  • Paul Craig & Gráinne de Búrca (2020): EU Law – Text, Cases, and Materials. 7. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-885664-1

Videre læsning

  • Bugge Thorbjørn Daniel m.fl. (2011): Grundlæggende EU-ret. 2. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5742-264-1
  • Birgitte Egelund Olsen m.fl. (2018): EU-retten i Danmark. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5743-887-1
  • Ulla Neergaard & Ruth Nielsen (2020): EU-ret. 8. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6194-158-9
  • Nigel Foster (2021): Foster on EU Law. 8. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-289796-1

Ekstern henvisning

Referencer

  1. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  2. ^ https://european-union.europa.eu/priorities-and-actions/actions-topic/single-market_da
  3. ^ side 30 i https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle_eu_og_den_danske_grundlov_1998.pdf
  4. ^ a b side 153-154 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  5. ^ https://www.altinget.dk/eu/artikel/eu-domstolen-boer-respekteres
  6. ^ Side 8 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757446241
  7. ^ https://european-union.europa.eu/priorities-and-actions/actions-topic/single-market_da
  8. ^ https://ec.europa.eu/info/policies/single-market_da
  9. ^ https://erhvervsstyrelsen.dk/regler-handel-med-varer-i-EU
  10. ^ side 157 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  11. ^ EU's indre marked på lex.dk
  12. ^ https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu?rfd=1
  13. ^ a b https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/tredje-del/afsnit-iv
  14. ^ https://www.europarl.europa.eu/ftu/pdf/da/FTU_2.1.2.pdf
  15. ^ https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/tredje-del/afsnit-iv/kapitel-1/artikel-45
  16. ^ https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/40/etableringsfrihed-og-fri-udveksling-af-tjenesteydelser
  17. ^ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0123&from=HU
  18. ^ https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/39/frie-kapitalbev%C3%A6gelser
  19. ^ https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/anden-del
  20. ^ side 95 i Jøren Ullits Olai Nielsen (2013): Kompendium i EU-ret. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-92678-29-4
  21. ^ https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold
  22. ^ https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/anden-del/artikel-20
  23. ^ https://e-justice.europa.eu/3/DA/eu_law
  24. ^ https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/1194001c-c811-11e6-a6db-01aa75ed71a1/language-da/format-PDF
  25. ^ https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx
  26. ^ https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2bf140bf-a3f8-4ab2-b506-fd71826e6da6.0021.02/DOC_5&format=PDF
  27. ^ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:42000A0922(08)&from=IT
  28. ^ https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/sjette-del/afsnit-l/kapitel-2/afdeling-1/artikel-288
  29. ^ https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/law/types-legislation_da
  30. ^ https://www.eu.dk/da/leksikon/Forordning
  31. ^ https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/types-eu-law_da
  32. ^ https://www.eu.dk/da/dokumenter/direktiver
  33. ^ https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/eu-ret-i-danmark/fra-eu-regler-til-dansk-lov
  34. ^ https://libguides.cbs.dk/c.php?g=417472&p=2844959
  35. ^ https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=197649&doclang=DA
  36. ^ https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/euu/spm/144/svar/1782936/2395287.pdf
  37. ^ https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=197649&doclang=DA
  38. ^ https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/institutions-and-bodies/types-institutions-and-bodies_da
  39. ^ a b https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner
  40. ^ https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf?rfd=1
  41. ^ https://www.altinget.dk/epvalg2019/artikel/raadet-danmarks-stemme
  42. ^ https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/institutions-and-bodies/institutions-and-bodies-profiles/european-parliament_da
  43. ^ https://curia.europa.eu/jcms/jcms/j_6/da/
  44. ^ EU-traktatens hovedprincipper på lex.dk
  45. ^ siderne 29 - 33 i Henrik Kure (2014): EU-ret kompendium. 5. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3611-0
  46. ^ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=LEGISSUM:primacy_of_eu_law
  47. ^ https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/eu-ret-i-danmark
  48. ^ https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/6/eu-retten-kilder-og-r%C3%A6kkevidde
  49. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf
  50. ^ https://eur-lex.europa.eu/DA/legal-content/summary/precedence-of-european-law.html
  51. ^ https://kammeradvokaten.dk/media/4417/hoejesteret-har-sagt-fra-over-for-eu-domstolen.pdf
  52. ^ https://www.plesner.com/insights/artikler/2016/12/hojesteret-saetter-graense-for-eu-regulering?sc_lang=da-DK
  53. ^ https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/57323488/ruth_nielsen_et_al_pr_judikat_eller_ikke_pr_judikat_acceptedversion.pdf
  54. ^ https://projekter.aau.dk/projekter/files/239463730/Kandidatspeciale.pdf
  55. ^ https://www.kfst.dk/faq/udbud/nyt-udbud/fase-1/hvad-er-de-eu-retlige-principper/
  56. ^ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM:proportionality
  57. ^ https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/s%C3%A5dan-lovgiver-eu/naerhedsprincippet
  58. ^ https://ec.europa.eu/regional_policy/da/policy/what/glossary/s/subsidiarity
  59. ^ siderne 24 - 25 i Paul Craig & Gráinne de Búrca (2020): EU Law – Text, Cases, and Materials. 7. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-885664-1
  60. ^ side 159 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  61. ^ Præjudicielle spørgsmål — anbefalinger til nationale retter på eur-lex.europa.eu
  62. ^ Artikel 267 EUF: Præjudicielle spørgsmål på eu.dk
  63. ^ Hvornår har en national domstol pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen? på kammeradvokaten.dk
  64. ^ Traktater og Europa-Parlamentet på europarl.europa.eu
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Autoritetsdata