Rådet for Den Europæiske Union
- Ikke at forveksle med Det Europæiske Råd og Europarådet.Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (juni 2024) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.april 2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)(
Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller bare Rådet er ét af de to lovgivende organer i EU. Det består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit område.
I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet og så videre.
Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.
Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.
Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.
EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. I den danske definition af "lovgive" forstås "at formulere love". I EU er det forbeholdt Kommissionen at formulere love, som de andre to organer så kan komme med ændringsforslag til. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer for at vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at både Rådet og Parlamentet skal samtykke, før en lov kan vedtages.
Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen kan Parlamentet foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer, er lovgivningen er godkendt. Hvis ikke, vedtager Rådet en "fælles holdning" og sender den nye version til Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet ved andenbehandlingen godkender Rådets nye forslag til tekst eller ikke handler, vedtages teksten. Alternativt kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist med et absolut flertal af Rådets medlemmer. Hvis ikke Rådet godkender Parlamentets holdning, tages teksten til et "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal parlamentsmedlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, skal det stadig godkendes af både Rådet og Parlamentet, og i modsat fald må forslaget opgives.
De få andre områder, der anvender de særlige lovgivningsprocedurer, er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder, såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren, som anvendes, afhænger også af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed i medlemslandene. Dernæst er der direktiver, som binder medlemslandene til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette ved at implementere direktiverne i deres egne love, hvorved de enkelte medlemslande har et vist spillerum for de konkrete regler, som udformes på baggrund af direktiverne. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.
Stemmesystem
Rådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.
For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:
- 50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
- 74% af de stemmeberettigede vægte
- 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)
Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).
Dette afsnit er forældet |
Land | Befolkningstal | Stemmer |
---|---|---|
Tyskland | 81.757.595 | 29 |
Frankrig | 64.709.480 | 29 |
Italien | 60.397.353 | 29 |
Spanien | 46.087.170 | 27 |
Polen | 38.163.895 | 27 |
Rumænien | 21.466.174 | 14 |
Holland | 16.576.800 | 13 |
Grækenland | 11.125.179 | 12 |
Belgien | 10.827.519 | 12 |
Portugal | 10.636.888 | 12 |
Tjekkiet | 10.512.397 | 12 |
Ungarn | 10.013.628 | 12 |
Sverige | 9.347.899 | 10 |
Østrig | 8.372.930 | 10 |
Bulgarien | 7.576.751 | 10 |
Danmark | 5.547.088 | 7 |
Slovakiet | 5.424.057 | 7 |
Finland | 5.350.475 | 7 |
Irland | 4.450.878 | 7 |
Litauen | 3.329.227 | 7 |
Letland | 2.248.961 | 4 |
Slovenien | 2.054.119 | 4 |
Estland | 1.340.274 | 4 |
Cypern | 801.851 | 4 |
Luxembourg | 502.207 | 4 |
Malta | 416.333 | 3 |
Formandskabets rotation
Periode | Trio | Formand | Hjemmeside | |
---|---|---|---|---|
1958 | Jan–Jun | Belgien | ||
Jul–Dec | Vesttyskland | |||
1959 | Jan–Jun | Frankrig | ||
Jul–Dec | Italien | |||
1960 | Jan–Jun | Luxembourg | ||
Jul–Dec | Holland | |||
1961 | Jan–Jun | Belgien | ||
Jul–Dec | Vesttyskland | |||
1962 | Jan–Jun | Frankrig | ||
Jul–Dec | Italien | |||
1963 | Jan–Jun | Luxembourg | ||
Jul–Dec | Holland | |||
1964 | Jan–Jun | Belgien | ||
Jul–Dec | Vesttyskland | |||
1965 | Jan–Jun | Frankrig | ||
Jul–Dec | Italien | |||
1966 | Jan–Jun | Luxembourg | ||
Jul–Dec | Holland | |||
1967 | Jan–Jun | Belgien | ||
Jul–Dec | Vesttyskland | |||
1968 | Jan–Jun | Frankrig | ||
Jul–Dec | Italien | |||
1969 | Jan–Jun | Luxembourg | ||
Jul–Dec | Holland | |||
1970 | Jan–Jun | Belgien | ||
Jul–Dec | Vesttyskland | |||
1971 | Jan–Jun | Frankrig | ||
Jul–Dec | Italien | |||
1972 | Jan–Jun | Luxembourg | ||
Jul–Dec | Holland | |||
1973 | Jan–Jun | Belgien | ||
Jul–Dec | Danmark | |||
1974 | Jan–Jun | Vesttyskland | ||
Jul–Dec | Frankrig | |||
1975 | Jan–Jun | Irland | ||
Jul–Dec | Italien | |||
1976 | Jan–Jun | Luxembourg | ||
Jul–Dec | Holland | |||
1977 | Jan–Jun | Storbritannien | ||
Jul–Dec | Belgien | |||
1978 | Jan–Jun | Danmark | ||
Jul–Dec | Vesttyskland | |||
1979 | Jan–Jun | Frankrig | ||
Jul–Dec | Irland | |||
1980 | Jan–Jun | Italien | ||
Jul–Dec | Luxembourg | |||
1981 | Jan–Jun | Holland | ||
Jul–Dec | Storbritannien | |||
1982 | Jan–Jun | Belgien | ||
Jul–Dec | Danmark | |||
1983 | Jan–Jun | Vesttyskland | ||
Jul–Dec | Grækenland | |||
1984 | Jan–Jun | Frankrig | ||
Jul–Dec | Irland | |||
1985 | Jan–Jun | Italien | ||
Jul–Dec | Luxembourg | |||
1986 | Jan–Jun | Holland | ||
Jul–Dec | Storbritannien | |||
1987 | Jan–Jun | Belgien | ||
Jul–Dec | Danmark | |||
1988 | Jan–Jun | Vesttyskland | ||
Jul–Dec | Grækenland | |||
1989 | Jan–Jun | Spanien | ||
Jul–Dec | Frankrig | |||
1990 | Jan–Jun | Irland | ||
Jul–Dec | Italien | |||
1991 | Jan–Jun | Luxembourg | ||
Jul–Dec | Holland | |||
1992 | Jan–Jun | Portugal | ||
Jul–Dec | Storbritannien | |||
1993 | Jan–Jun | Danmark | ||
Jul–Dec | Belgien | |||
1994 | Jan–Jun | Grækenland | ||
Jul–Dec | Tyskland | |||
1995 | Jan–Jun | Frankrig | ||
Jul–Dec | Spanien | |||
1996 | Jan–Jun | Italien | ||
Jul–Dec | Irland | |||
1997 | Jan–Jun | Holland | ||
Jul–Dec | Luxembourg | |||
1998 | Jan–Jun | Storbritannien | presid.fco.gov.uk | |
Jul–Dec | Østrig | presidency.gv.at | ||
1999 | Jan–Jun | Tyskland | ||
Jul–Dec | Finland | presidency.finland.fi | ||
2000 | Jan–Jun | Portugal | ||
Jul–Dec | Frankrig | |||
2001 | Jan–Jun | Sverige | eu2001.se | |
Jul–Dec | Belgien | eu2001.be | ||
2002 | Jan–Jun | Spanien | ue2002.es | |
Jul–Dec | Danmark | eu2002.dk | ||
2003 | Jan–Jun | Grækenland | eu2003.gr | |
Jul–Dec | Italien | eu2003.it | ||
2004 | Jan–Jun | Irland | eu2004.ie | |
Jul–Dec | Holland | eu2004.nl | ||
2005 | Jan–Jun | Luxembourg | eu2005.lu | |
Jul–Dec | Storbritannien | eu2005.gov.uk | ||
2006 | Jan–Jun | Østrig | eu2006.at | |
Jul–Dec | Finland1 | eu2006.fi Arkiveret 25. januar 2010 hos Wayback Machine | ||
2007 | Jan–Jun | T1 | Tyskland | eu2007.de |
Jul–Dec | Portugal | eu2007.pt | ||
2008 | Jan–Jun | Slovenien | eu2008.si | |
Jul–Dec | T2 | Frankrig | ue2008.fr | |
2009 | Jan–Jun | Tjekkiet | eu2009.cz Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine | |
Jul–Dec | Sverige | se2009.eu Arkiveret 8. august 2010 hos Wayback Machine | ||
2010 | Jan–Jun | T3 | Spanien | eu2010.es Arkiveret 18. december 2012 hos Wayback Machine eutrio.es |
Jul–Dec | Belgien | eutrio.be Arkiveret 7. august 2015 hos Wayback Machine | ||
2011 | Jan–Jun | Ungarn | eu2011.hu Arkiveret 14. juni 2012 hos Wayback Machine | |
Jul–Dec | T4 | Polen | pl2011.eu Arkiveret 25. juni 2018 hos Wayback Machine | |
2012 | Jan–Jun | Danmark | eu2012.dk Arkiveret 2. december 2011 hos Wayback Machine | |
Jul–Dec | Cypern | cy2012.eu | ||
2013 | Jan–Jun | T5 | Irland | eu2013.ie Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine[1] |
Jul–Dec | Litauen | eu2013.lt | ||
2014 | Jan–Jun | Grækenland | gr2014.eu | |
Jul–Dec | T6 | Italien | italia2014.eu Arkiveret 23. juni 2014 hos Wayback Machine | |
2015 | Jan–Jun | Letland | eu2015.lv Arkiveret 10. januar 2014 hos Wayback Machine | |
Jul–Dec | Luxembourg | eu2015lu.eu | ||
2016 | Jan–Jun | T7 | Holland | eu2016.nl Arkiveret 3. januar 2016 hos Wayback Machine |
Jul–Dec | Slovakiet | eu2016.sk Arkiveret 6. maj 2016 hos Wayback Machine | ||
2017 | Jan–Jun | Malta | eu2017.mt Arkiveret 18. juli 2020 hos Wayback Machine | |
Jul–Dec | T8 | Estland [Note 1] | eesistumine.ee | |
2018 | Jan–Jun | Bulgarien | eu2018bg.bg Arkiveret 19. januar 2017 hos Wayback Machine | |
Jul–Dec | Østrig | eu2018.at | ||
2019 | Jan–Jun | T9 | Rumænien | romania2019.eu |
Jul–Dec | Finland | eu2019.fi | ||
2020 | Jan–Jun | Kroatien | eu2020.hr | |
Jul-Dec | T10 | Tyskland | eu2020.de | |
2021 | Jan–Jun | Portugal | 2021portugal.eu Arkiveret 21. februar 2022 hos Wayback Machine | |
Jul-Dec | Slovenien | si2021.eu | ||
2022 | Jan–Jun | T11 | Frankrig | europe2022.fr |
Jul-Dec | Tjekkiet | kendes ikke endnu | ||
2023 | Jan–Jun | Sverige | kendes ikke endnu | |
Jul-Dec | T12 | Spanien | kendes ikke endnu | |
2024 | Jan–Jun | Belgien | kendes ikke endnu | |
Jul-Dec | Ungarn | kendes ikke endnu | ||
2025 | Jan–Jun | T13 | Polen | kendes ikke endnu |
Jul-Dec | Danmark | kendes ikke endnu | ||
2026 | Jan–Jun | Cypern | kendes ikke endnu | |
Jul-Dec | T14 | Irland | kendes ikke endnu | |
2027 | Jan–Jun | Litauen | kendes ikke endnu | |
Jul-Dec | Grækenland | kendes ikke endnu | ||
2028 | Jan–Jun | T15 | Italien | kendes ikke endnu |
Jul-Dec | Letland | kendes ikke endnu | ||
2029 | Jan–Jun | Luxembourg | kendes ikke endnu | |
Jul-Dec | T16 | Holland | kendes ikke endnu | |
2030 | Jan–Jun | Slovakiet | kendes ikke endnu | |
Jul-Dec | Malta | kendes ikke endnu |
NOTE: I august 2016 gav Storbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blev Kroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.
En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.
Generalsekretærer for EU's ministerråd
Ministerrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.
Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer:
- 1952 – 1973: Christian Calmes (1913 – 1995) fra Luxembourg
- 1973 – 1980: Nicolas Hommel fra Luxembourg
- 1980 – 1994: Niels Ersbøll (født 1926) fra Danmark
- 1994 – 1999: Jürgen Trumpf (født 1931) fra Tyskland
- 1999 – 2009: Javier Solana (født 1942) fra Spanien, også EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
- 2009 – 2011: Pierre de Boissieu (født 1945) fra Frankrig
- 2011 – 2015: Uwe Corsepius (født 1960) fra Tyskland
- 2015 – nu: Jeppe Tranholm-Mikkelsen (født 1962) fra Danmark
Kilder
- ^ ".ie WHOIS lookup showing registration of eu2013.ie to Dept. Foreign Affairs". Arkiveret fra originalen 21. juli 2011. Hentet 27. oktober 2011.
Noter
- ^ Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.
Eksterne henvisninger
- Rådet for Den Europæiske Union – beskrivelse på den fælles hjemmeside for Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Finlands flag
The flag of Slovenia.
- "The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
- is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
- as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Det er let at give dette billede en kant
The twelve golden European Union stars.